Mjølnerparken.Mjølnerparken

Transcript

1 RM MJØLNERPARKEN 2005 Rollemodellerne i Mjølnerparken Door-tusaalayaasha Mjølnerparken Mjølnerparken Gode venner giver hinanden gaver. Rollemodellerne med de armbåndsurer, som de fik af borgmesteren, og borgmesteren med den madkurv som han fik af dem. Iman Kurdi kunne ikke være med, fordi hun var i Spanien på studietur med sin skole. Saaxiibada wanaagsani waxay isa siiyaan hadiyado. Door-tusaalayaasha saacadaha waxa siiyey maayarka (duqa magaalada), oo iyaguna waxay maayarka siiyeen selled cunto ah. Iman Kurdi kama soo qayb geli karayn, sababta oo ah waxay safar ardayeed ay ku weheliso galaaskeed ku joogtaa Isbeyn.... I denne avis kan du læse om 8 rollemodeller fra Mjølnerparken. Det er artikler, som alle har været bragt i dagbladet Politiken. Formålet med artiklerne har været at fortælle samfundet nogle positive historier om Mjølnerparken. Mjølnerparken er ikke kun og langt fra påsatte brande og ghettoproblemer. Det er også mennesker, der faktisk bidrager til Danmark hver eneste dag året rundt. Det er vigtigt, at vi kommer ud med dette budskab. De 8 rollemodeller bor alle sammen i Mjølnerparken, og de har to ting til fælles: 1. De er ikke på kontanthjælp. 2. Og de har sagt ja til at hjælpe andre beboere i Mjølnerparken i gang med job og uddannelse. Det sker i et projekt, der er i fuld gang. Bag projektet står Integrationsministeriet og Københavns Kommune, og det er det private konsulentfirma Sisyfos, der leder det. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte en af nedenstående personer: Ioan Shabib (som er en af rollemodellerne) Hans Lassen Konsulentfirmaet Sisyfos Wargeyskan waxaad ka akhrin kartaa waxyaabo ku saabsan 8 door-tusaalayaal (rollemodeller) ka yimi Mjølnerparken. Waa maqaalo dhammaantood lagu soo qoray wargeys-maalmeedka Politiken. Ujeeddada maqaaladu waxay ahaayeen in bulshada looga warramo qaar ka mid ah sheekooyinka wanaagsan ee ku saabsan Mjølnerparken. Mjølnerparken maaha oo keliya oo way ka fog tahay meel dabab laga huriyo iyo dhibaatooyin geeto ah. Waxa weeye oo kale dad run ahaantii wax ku soo kordhiya Denmark maalin walba sannadka oo dhan. Waa muhiim inaanu farriintan soo bandhigno. 8dan door-tusaale waxay dhammaantood deggen yihiin Mjølnerparken, oo laba arrin ayey ka mideysan yihiin: - 1. Ma qaataan kaalmo lacageed (kontanthjælp). 2. Oo waxay haa yidhaahdeen inay ka caawiyaan dadka kale ee degaanka Mjølnerparken inay bilaabaan shaqo ama waxbarasho. Tani waxay ka dhacaysaa mashruuc si buuxa u bilaabmay. Mashruucan waxa ka dambeeya Wasaaradda Is-dhexgalka iyo kamuunaha (degmada) Kobenheegen, oo waxa hoggaaminaya shirkad la taliye gaar ah, Sisyfos. Haddii aad doonayso faahfaahin dheeraad ah waa inaad adiga oo raaliya la soo xidhiidhaa: Ioan Shabib (oo ah mid ka mid ah door-tusaalayaasha) Hans Lassen Shirkadda la taliye Sisyfos Mjølnerparken..Politiken Mjølnerparken.Mjølnerparken... Mjølnerparken. :.. Mjølnerparken..Sisyfos : ( ) Ioan Shabib Hans Lassen Konsulentfirmaet Sisyfos Mødet med borgmesteren La kulankii maayarka Den 14. marts havde rollemodellerne møde med arbejdsmarkeds- og familieborgmesteren i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard. Mødet foregik på borgmesterens kontor på Københavns Rådhus. Det startede med, at der blev udvekslet gaver. Rollemodellerne fik alle et armbåndsur, og han fik en kurv med madvarer, snacks m.v. fra de lande, som flygtninge/indvandrerne kommer fra. På mødet blev flere emner drøftet, bl.a. hvordan det er at være beboer i Mjølnerparken, og de forventninger, som rollemodellerne har til kommunens arbejde i Mjølnerparken. Mødet endte med, at borgmester Bo Asmus Kjeldgaard bakkede rollemodellerne op. Og efter mødet har han sendt et brev, hvor han skriver: Jeg kan kun give et projekt som rollemodellerne min fulde støtte. 14kii maarso waxay doortusaalayaashu kulan la yeesheen maayarka suuqa shaqada iyo qoyska ee degmada Kobenheegen, Bo Asmus Kjeldgaard Kulanku wuxuu ka dhacay xafiiska maayarka ee guriga dawladda hoose ee Kobenheegen. Wuxuu ku bilaabmay in la is dhaafsado hadiyado. Door-tusaalaeyaashu waxay dhammaantood heleen saacado, oo isaguna wuxuu helay selled ay ku jiraan cunto, macmacaan iwm. oo ka yimi waddamada qaxootiga/ajnebigu ka yimaaddeen. Kulanka waxa lagu gorfeeyey dhawr arrin oo ay ka mid ahaayeen sida ay tahay in degaan lagu ahaado Mjølnerparken, iyo rajooyinka, kuwaasoo door-tusaaleyaasha rajooyinkooda ay u hayaan shaqada degmada (kamuunaha) ee Mjølnerparken. Kulanku wuxuu ku dhammaaday in maayarka Bo Asmus Kjeldgaard uu dhiirigeliyo door-tusaaleyaasha. Oo kulanka ka bacdi wuxuu diray warqad uu ku qoray: Waxaan keliya oo taageero buuxda siin karaa mashruuc sida door-tusaaleyaashan oo kale ah. Bo Asmus.Kjeldgaard... Mjølnerparken.Mjølnerparken Bo Asmus Kjeldgaard. : "."

2 2 MJØLNERPARKEN RM Da Ilaire blev kaldt Thomas Markii Ilaire loogu yeedhay Thomas llaire Ambrose fra Elfenbenskysten cykler rundt som hjemmehjælper og bor sammen med sin gravide kæreste og datteren i Mjølnerparken. Han synes ikke, der bliver set skævt til ham - særlig tit. Rollemodel 1: Af Tea Sletved»Vrrææææææl«. Det lille brune ansigt bliver til en stor mund og en meget høj lyd kommer ud. En ske med ris stopper lyden, og et stort smil breder sig over kinder, der er våde af tårer. Den lille pige gumler, så de mange sorte rottehaler med elastikker i forskellige farver hopper rundt på hovedet. Hun kigger fornøjet op på sin far, som forsøger at holde styr på pige, tallerken og ske. Audrey er halvandet år gammel. Hendes far er fra Elfenbenskysten. Ilaire Ambrose kom til Danmark i 1996, og i to år har han delt lejlighed i Mjølnerparken med kæresten Constance Kpata på 32, som også er fra Elfenbenskysten. Begge er de katolikker, men ligesom for mange danskere betyder religionen ikke meget mere end et kirkebesøg til jul. De er studerende og enige om, at det danske sprog er vejen til deres datters integration i det danske samfund - men det er franske gloser og høje grin, der ryger gennem den lille sparsomt møblerede stue i dag, for et vennepar (også fra Elfenbenskysten) er på besøg. Så selv om der nu kun kommer små tilfredse smaskelyde fra Audrey, er det stadig svært at høre, hvad Ilaire fortæller om at cykle rundt som hjemmehjælper i Vanløse.»Egentlig var jeg startet på at læse til lærer, men efter det første år fandt jeg ud af, at det alligevel ikke var mig«, siger Ilaire, men forklaringen på det drukner i lyden af høje grin og klask på lårene fra vennernes ende af sofaen.»jeg er god til at snakke med mennesker«, fortsætter Ilaire uanfægtet af larmen,»og jeg vil hjælpe voksne mennesker med at løse deres problemer«. Derfor begyndte han sidste sommer på Social- og Sundhedsuddannelsen på Nørrebro, hvor han i øjeblikket er i praktik som hjemmehjælper. Håbet er, at det kan bruges som springbræt til Den Sociale Højskole - han vil være international socialrådgiver. Han har en bachelor i psykologi fra Elfenbenskysten, som han har fået godkendt her. Hvad kæresten Constance er i gang med af uddannelse, må Ilaire gentage igen og igen. Til sidst trækker han på skuldrene med et lille smil og går hen og henter en bog fra computerbordet.»levnedsmiddelingeniør«, står der på den. Constance griner i køkkenet. FRIHED OG STRUTMAVE Adgangen til uddannelse er en af de ting, som Ilaire sætter størst pris på ved det danske samfund. Ud over friheden til at gøre og sige, hvad man vil.»jeg er meget glad for at vide, at min datter har alle muligheder - hun er sikker på at få en uddannelse, hvis hun vil«, siger han og tilføjer, at sådan er det ikke på Elfenbenskysten. Han var med i en forening af studerende, som råbte højt om de elendige universitetsforhold. Blandt andet var der alt for få pladser.»vi kom ind på universitetet klokken fem om morgenen for at være sikre på, at der var plads i lokalet«, siger Ilaire. Da mange af Ilaires højtråbende studiekammerater røg i fængsel, besluttede han sig for at flygte.»jeg blev bange«, siger han alvorligt. Danmark blev det, fordi det var det eneste land, hvor han ikke behøvede visum. I hjemlandet efterlod han familien, som ud over forældrene tæller syv søskende. Det sidste kræver nogle minutters eftertanke med en dyb koncentrationsrynke i panden og noget tællen på fingre. Ilaire fik afslag på sin asylansøgning, men han var i mellemtiden blevet forelsket i og gift med en dansk pige, og derfor fik han alligevel lov at blive. De var gift i fem år og boede i Glostrup, indtil de gik hver sin vej. Nu bor han så i Mjølnerparken - og Constances struttende mave afslører, at der er en lillebror eller -søster på vej til Audrey. CYKLEN I KØKKENET Ilaire drejer sig lidt i klapstolen og kigger rundt i stuen, som er oplyst af en sen eftermiddagssol.»lejlighederne er fine nok, og de er da centralt placeret«, siger han til spørgsmålet om, hvad han selv synes om at bo i Mjølnerparken. Men den sorte cykel, som han kører rundt på som hjemmehjælper i Vanløse, står parkeret ude i køkkenet. Han kunne aldrig finde på at lade den stå nede foran opgangen:»så forsvinder den«, konstaterer han med et skævt smil. Han er dog ikke spor urolig for, at hans datter og kommende baby skal vokse op her, understreger han, selv om han nok ikke vil lade Audrey lege alene nede på den nybyggede legeplads.»jeg har set fra mit vindue, at nogle af børnene er hårde ved hin- anden. Jeg vil nok stå og kigge på hende«, bliver han enig med sig selv om. En halv time og et busskifte tager det at hente og bringe den lille pige til vuggestuen, men den tur tager Ilaire eller Constance gerne, selv om der ligger en vuggestue kun et par minutter fra, hvor de bor. I Audreys vuggestue er der nemlig flere danske børn end børn med udenlandske forældre.»det er meget vigtigt, at Audrey får danske venner, ellers lærer hun jo ikke noget om danskerne og deres sprog. Vi kan ikke lære hende alt - der er meget, hun selv må klare«, siger Ilaire og tilføjer, at der i Mjølnerparken ikke er mulighed for at møde danskere at snakke med. For der er jo næsten ikke nogen. Det at kunne tale dansk vender han tilbage til igen og igen. Det - og så en uddannelse - er det allervigtigste for at blive integreret, mener han. Hvis man kan fortælle, at man er i gang med en uddannelse eller har et arbejde, er det lettere at blive accepteret af danskerne. Jeg er meget glad for at vide, at min datter har alle muligheder - hun er sikker på at få en uddannelse, hvis hun vil ILAIRE AMBROSE, ROLLEMODEL»De fleste, jeg besøger som hjemmehjælper, synes, det er så fint, at jeg vil bruge mine hænder«, fortæller han og sidder lidt og tænker over, om han har mødt nogle døre til danske hjem, som blev smækket i, fordi hjemmehjælperen, der ringede på, var en sort mand.»næhh«, siger han så,»jeg tager mig i hvert fald ikke af det«. Ilaire kommer dog i tanke om en enkelt episode, hvor en ældre dame ikke ville have en hånd til rengøringen alligevel, da han dukkede op.»men det kan jo være, der ikke var beskidt«, siger han og fortæller om en anden dame, der aldrig blev venner med hans fremmedartede navn.»hun sagde, at»nu er du i Danmark, så vi kalder dig Thomas«. Det har hun gjort lige siden«. Ilaire Ambrose oo ka yimi Ivory Coast (Aay Feri Kowsti) baaskeel ayuu la wareegaa guri-caawiye (hjemmehjælper) ahaan oo wuxuu Mjølnerparken la deggen yahay saaxiibaddiisa uurka leh iyo gabadhiisa. Uma maleynayo in si qalooc ah isaga loo fiiriyo in badan. Door-tusaale 1: Af Tea Sletved >>Qaaaaaaaaaaaaaaaylo<<. Wejiggii yaraa ee baroonka (bunniga) ahaa wuxuu noqday af weyn oo qaylo aad u dheeri ka soo baxayso. Qaaddo bariis ah ayaa joojisay sanqadhii (qayladii), oo qosol weyn ayaa kala fidiyey dhabanadii, kuwaasoo ilmo ka qoyan tahay. Gabadhan yar wax bay calaalinaysaa, sidaa daraadeed timahan madow ee geesaska badan loogu kala xidhxidhay cinjirada midabada kala duwan leh ayaa madaxa dul bood boodaya. Si farxad leh ayey aabbaheed kor ugu eegaysaa, kaasoo isku deyeya inuu gacanta ku hayo (xukumo) gabadha, saxanka iyo qaaddada. Audrey waa hal sano iyo badh jir. Aabbaheed wuxuu ka yimi Aay Feri Kowsti. Ilaire Ambrose wuxuu Denmark yimi 1996, oo 2 sano gurigggan Mjølnerparken ayuu la qaybsanayey saaxiibaddii Constance Kpata oo 32 ah, taasoo xataa iyaduna Aay Feri Kowsti ka timi. Labadooduba waa kaatoolig, laakiin sida deenish badan diinta macneheedu kama badna kaniisad booqasho ciidda masiixiga (kirismaska) ah. Iyagu waa arday oo waxay isku raaceen in luuqadda deenishku tahay xannibaadda is-dhexgalka gabadhooda ee bulshada deenishka laakiin ereyo faransiis ah iyo qosol dhaadheer ayaa dhex qaadaya qolkan yar ee fadhiga ah ee aan alaabta badan lahayn, sababtoo ah lammaane saaxiibadood ah (oo iyaguna Aay Feri Kowsti ka yimi) ayaa soo booqday. Sidaa awgeed inkastoo immika ay dhirbaaxooyin farxadeed yar yar codkood oo keli ahi dhinaca Audrey ka imanayaan, weli way adag tahay in la maqlo waxa Ilaire ka warramayo ee ku saabsan baaskeel la wareega guri-caawiye ahaan ee Vanløse. >>Runtii waxaan bilaabay inaan dhigto macalinnimo, laakiin sannadkii koowaad ka bacdi ayaan ogaaday, in aanay misna taydii ahayn<<, ayuu leeyahay Ilaire, laakiin sharaxaaddu waxay dhex muquuraysaa codka qosolka dhaadheer iyo bowdyo dhirbaaxa ka imanaya asxaabta kursi-fadhiga dacalkiisa fadhiya. >>Anigu waxaan ku fiicnahay inaan dadka la hadlo<<, ayuu Ilaire sii wadayaa oo aan sawaxanku dhibayn, >>oo waxaan doonayaa inaan dadka waaweyn ka caawiyo xallinta dhibaatooyinkooda<<. Sidaa daraadeed wuxuu xagaagii la soo dhaafay ka bilaabay Nørrebro waxbarasho bulsho-caafimaadeed, halkaasoo uu immika ku joogo tababar xirfadeed guri-caawiye ahaan. Rajadu waxa weeye, in tan loo isticmaali karo in lagu boodo machadka la taliye bulsheedyadu ka soo baxaan (Den Sociale Højskole) wuxuu doonayaa inuu noqdo la taliye bulsheed caalami ah. Wuxuu derejada koowaad ee jaamacadeed ku haystaa aqoonta cilmi nafsiga oo uu ka qaatay Aay Feri Kowsti, taasoo looga aqoonsaday halkan. Waxay saaxiibadda Constance ku dhex jirto ee waxbarashada ah, Ilaire wuu ku celiyey haddana oo haddana. Ugu dambayntii garbaha ayuu nuuxinayaa isagoo ilka caddaynaya oo wuu dhaqaaqayaa oo miiska kumbuyuutarka ayuu buug ka soo qaadayaa. >>Cilmiga sayniska cuntooyinka<< ayaa dusha kaga taal. Constance kijada ayey ka dhex qoslaysaa. XORRIYAD IYO CALOOL FOOCSAN Helitaanka waxbarashooyinku waa mid ka mid ah kuwa uu Ilaire aad ugula dhacsan yahay bulshada deenishka. Marka laga tago xorriyadda uu qofku wuxuu doono samaynayo ama odhanayo. >>Anigu aad baan ugu faraxsan ahay inaan ogaado in gabadhaydu haysato Fursadahaa oo dhan waxay hubtaa inay helayso waxbarasho, haddii ay doonayso<<, ayuu leeyahay oo wuxuu ku darayaa in aanay sidan oo kele Aay Feri Kowsti ahayn. Wuxuu ka tirsanaa urur arday, kaasoo kor ugu qayliyey murugooyinka xaaladda jaamacadda. Waxaa ka mid ahaa boosaska oo aad u yaraa. >>Waxaanu jaamacadda iman jirnay shanta subaxnimo si aanu boos uga helo hoolka<<, ayuu leeyahay. Markii kuwo badan oo ka mid ah Ilaire asxaabtiisii jaamacadda ee kor u qayliyey jeel galeen ayuu go aansaday inuu cararo. >>Waan baqay<<, ayuu si aan ciyaar ahayn u leeyahay. Denmark ayey noqotay meeshuu u cararay, sababtoo ah waxay ahayd waddanka keliya ee aanu fiise u baahnayn. Waddankiisii ayuu reerkoodii kaga yimi, kaasoo marka waalidka laga tago toddoba walaalihii ah ka tirsan. Tan dambe waxay qaadatay dhawr daqiiqadood oo fekeraad ah oo ka feker aad ah wejigu la duuduubmay iyo tirada qaar oo faraha loo isticmaalay. Ilaire waxa loo diiday magan-gelyo codsigiisii, laakiin wuxuu wakhtiyadaa dhexdoodii jeclaaday oo guursaday gabadh deenish ah, oo sidaa daraadeed wuxuu misna xaq u yeeshay inuu joogo. Waxay is qabeen shan sano oo waxay deggenaayeen Glostrup, illaa ay kala tageen. dabadeed wuxuu hadda deggen yahay Mjølnerparken oo Constance caloosheeda foocsani waxay muujinaysaa, in walaal yar oo wiil ama gabadh ahi Audrey u soo socdo. BAASKEELKU JIKADA AYUU YAAL Ilaire wuxuu yara leexinayaa kursiga isku laabma oo wuxuu si wareeg ah u eegayaa qolka fadhiga, kaasoo ay soo gashay iftiin cadceed cashar liiq ahi. >>Guryuhu way fiican yihiin oo meel dhexena way ku yaalaan<<, ayuu ka leeyahay su aal ahayd, waxa isaga laftiisa ay la tahay in la dego Mjølnerparken. Laakiin baaskeelkan madow, taasoo uu ku wareego Vanløse guricaawiye ahaan, waxay taallaa kijada. Weligii kuma soo dhacayso inuu kaga tago xagga hoose ee albaabka hortiisa ah: >>Waa la waayayaa<<, ayuu caddeeyey oo ilka caddayn janjeedhana raaciyey. Isagu haddana haba yaraatee kama werwersana in gabadhiisa iyo ilmihiisa dhalan doonaa halkan ku koraan, hoosta ayuu ka xariiqayaa, inkastoo aanu Audrey keligeed u ogolaan doonin inay ku ciyaarto meesha cusub ee lagu ciyaaro ee xagga hoose laga dhisay. >>Waxaan daaqadayda ka arkay in qaar carruurta ka mid ahi is dhi-

3 RM MJØLNERPARKEN 3 Et løft. At lære at løfte rigtigt er vigtigt, når man uddanner sig til social- og sundhedshjælper. Ilaire øver sig på studiekammeraten Ernst Ernstsen i kælderen på Social- og Sundhedsskolen på Nørrebro. - Foto: Jan Grarup Hinjis. In la barto in si sax ah loo hinjiyaa waa muhiim, marka qofku baranayo bulsho- caafimaad caawiye (social- og sundhedshjælper). Ilaire wuxuu keeleha dugsiga bulsho- caafimaadka ee Nørrebro ku tababaranayaa saaxiibkiisa ay wax wada bartaan ee Ernst Ernstsen. - Sawir: Jan Grarup :. Ernst Ernstsen.Nørrebro Jan Grarup : baan. Waan la joogi doonaa oo ilaalin doonaa<<, isaga laftiisa ayaa taas isku raacay. Saacad badhkeed iyo bas beddel ayey qaadataa in laga soo qaado oo la geeyo gabadhan yar xannaanada, laakiin safarkan yar (tur) Ilaire iyo Constanse way rabaan, inkastoo xannaano ku taal meel dhawr daqiiqo oo keliya looga socdo meeshay deggen yihiin. Xannaanada Audrey waxaa dhab ahaantii jooga carruur deenish ah oo ka badan carruurta waalidkoodu ajnebi yihiin. >>Aad ayey muhiim u tahay in Audrey hesho saaxiibbo deenish ah, haddii kale waxba ka baran mayso deenishka iyo luuqaddooda deenishka. Annagu ma bari karno wax kasta waxa jira wax badan, oo iyadu keligeed deberi karto<<, ayuu Ilaire leeyahay oo raacinayaa, in aanay ka jirin Mjølnerparken fursad lagula kulmo deenish lala hadlaa. Maxaa yeelay qiyaastii cidba ma joogto. Ta ah in deenish lagu hadli karo ayuu dib ugu laabanayaa haddana oo haddana. Tan iyo waxbarasho waxa weeye kuwa ugu muhiimsan in is-dhexgal yimaaddo, ayuu rumaysan yahay. Haddii qofku sheegi karo inuu waxbarto ama shaqeeyo way fududahay in deenishku ku ogolaadaan. Anigu aad baan ugu faraxsan ahay inaan ogaado in gabadhaydu haysato Fursadahaa oo dhan waxay hubtaa inay helayso waxbarasho, haddii ay doonayso ILAIRE AMBROSE, DOOR-TUSAALE >>Badankooda kuwaan u booqdo guri-caawiye ahaan, maxay u malaynayaan, inay fiican tahay inaan gacmahayga isticmaalo<<, ayuu ka sheekaynayaa oo in yar ayuu fadhiisanayaa oo ka fekerayaa inuu la kulmay albaabo guryo deenish ah oo laga soo xidhay, sababtoo ah guri-caawiyahan garaacayaa waa nin madow. >>Maya<<, ayuu leeyahay >>Waxba kolay tan uma qaateen<<. Ilaire haddana waxa ku soo dhacday hal dhacdo, oo ah islaan (duq) aan haddana doonayn in nadiifinta gacan laga siiyo, ka dib markii uu u yimi. >>Laakiin waxay noqon kartaa, inaan wasakh jirin<<, ayuu leeyahay oo wuxuu ka warramayaa islaan kale, taasoo weligeed magaciisa ajnebiga ahi ka daadegi waayey. >>Waxay tidhi >>hadda Denmark ayaad joogtaa, sidaa awgeed waxaanu kuugu yeedhaynaa Thomas<<. Sidiina way ugu yeedhaa<<.. >> <<..>> >> <<. <<. >>.. >> <<.... Mjølnerparken... >> <<.Mjølnerparken Vanløse << :.. >>.. <<. >>.. <<. >>.Mjølnerparken.... " " << >>..>> << >> <<.Mjølnerparken. : Tea Sletved.>>... << Mjølnerparken....Vanløse << >>. >> <<.>> << Nørrebro.. (Den Sociale Højskole)... >> <<.... <<. >>..

4 4 MJØLNERPARKEN RM»Man er alene på banen og må klare sig selvqofku waa ku keli garoonka oo waa inuu isagu is deberi karaa«<< >> Hvis det ikke lykkes første gang, må man bare prøve igen, siger 19-årige Ioan Shabib fra Mjølnerparken. Han er tennistræner, går i gymnasiet og har et rengøringsfirma. Rollemodel 2 Af Tea Sletved Med blikket fæstnet på den tætpakkede bakke i sine hænder kanter Ioan Shabibs mor sig ind ad stuedøren. På bare fødder går hun rundt og serverer kaffe og wienerbrød - og bagefter prøver hun at tie stille på sin plads i den lysebrune sofa. Det er ikke helt let. For sønnen undlader vigtige detaljer i beretningen om sig selv, synes hun. Ifølge 19-årige Ioan Shabib er opskriften på succes lige ud ad landevejen: koncentration og fokus. Beviset er hans gode karakterer og rækken af guldpokaler, som sirligt er opstillet i den lille stue på 4. sal: Pokalerne har fået ærespladsen på hylden over det store fjernsyn. Ioan Shabib er muslim og har siden 1992 boet i Mjølnerparken på Nørrebro med sin rumænske mor, faderen fra Irak og tre små brødre på henholdsvis 9, 10 og 13 år. Faderen er læge og arbejder på Gentofte Sygehus, og moderen er sygeplejerske, men hun har ikke arbejdet siden en alvorlig ulykke for nogle år siden. Forældrene mødte hinanden i Rumænien og tog til Danmark for at arbejde, for»i Rumænien kunne man jo ingenting«, lyder Ioan Shabibs forklaring. Det kan man i Danmark. Hvis man har troen på, at det kan lade sig gøre, og viljen til at kæmpe for det.»alle har en drøm - nogen skal bare have lidt hjælp«, siger Ioan Shabib. Tennis blev hans første drøm og hjælpen til at nå den næste: et godt job. En af de detaljer, som moderen får indskudt i samtalen her, er, hvordan hele familien var med den første dag til tennis - det kommer han ikke selv ind på. Ioan Shabib fortæller heller ikke, at lillebror Ali græd så hjerteskærende, fordi trænerne mente, at han var for lille til at starte til træning.»det er jo ikke relevant«, siger Ioan Shabib venligt, men bestemt til moderen. Han taler i årstal og resultater: Som 12-årig begyndte han til tennis i Emdrups KFUM. Han havde ikke svinget ketsjeren længe, før han tænkte, at det ikke var godt nok.»det må kunne lade sig gøre at komme hurtigere frem«, sagde han til sig selv, og snart trænede han hver dag efter skole. Ioan Shabib mødte snart træneren Jens, som stadig har stor betydning for ham.»om man vinder eller ej - det afhænger af personlighed. For man er alene på banen, og man må klare sig selv«, siger Ioan Shabib. BALLADEMAGERE»Hvis man ikke har et mål, bliver man forvirret«, siger han og giver som eksempel, at han til eksamen i 9. klasse fik 6 i dansk - fordi han ikke havde et mål med sin uddannelse. Til den udvidede danskeksamen i 10. klasse fik han 10. Forklaring: Sammen med brødrene rykkede han fra Rådmandsgades Skole ikke langt fra Mjølnerparken til Kildevældskolen på Østerbro. Og på et år lærte han sig ordentligt dansk.»der var alt for mange ballademagere i den gamle klasse - de råbte op hele tiden«, forklarer Ioans lillebror Ali om skoleskiftet.»det kaldes altså forstyrrere - ikke ballademagere«, irettesætter Ioan Shabib og forklarer forstyrrelserne med, at der var for mange indvandrere i klasserne. Det var der i og for sig ikke noget galt med, skynder han sig at tilføje. Men de kunne ikke følge med, og de tog sig ikke sammen. Og især det sidste var ikke godt nok for Ioan Shabib.»Jeg er den person, der vil lære noget. Der er ikke noget, der må passere. Du skal jo bruge det senere, og man kan ikke fylde lærdom i et tomt hul«, forklarer han og afslår kaffen, som hans mor byder rundt igen. Han drikker ikke kaffe. Det er psyken, ikke koffeinen, som holder hovedet klart, mener han. SELVDISCIPLIN ER NØGLEN I dag forsøger Ioan Shabib at videregive sine erfaringer, når han træner børn og unge i tennisklubben i Arbejdernes Tennisklub (ATK).»Hold fokus og koncentrer dig. Selvdisciplin er nøglen, hvis du vil vinde - du taber, hvis du råber og skriger på banen«, siger han. Skulderen gik i stykker for et par år siden af for meget træning, og i dag svinger han mest ketsjeren i træningsøjemed. I øjeblikket bliver det kun til hver anden søndag, for han har travlt med at nå sit nye mål: en god gymnasieeksamen, så han kan komme ind på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og læse til ingeniør.»mine børn skal have en ordentlig uddannelse - det betyder alt i Danmark«, siger faderen og trisser ud af stuen efter at have siddet og gabt og prikket Ali i siden.»det er jeg enig i«, siger moderen så bestemt, at munden bliver til en tynd streg. Mindst en gang om måneden hiver hun fat i alle fire børns lærere for at sikre sig, at det går, som det skal, i skolen. Som mor er hun stolt af, at hendes ældste søn tager ansvar for familien. De tre yngre brødre spiller også tennis og har bidraget til stuens pokalsamling. Ioan Shabib har til tider givet en ekstra hånd i tennisklubben for at tjene til træningstimer til brødrene. DIREKTØR OG BOGORM For nylig startede Ioan Shabib et rengøringsfirma. Men på grund af studierne kører det i øjeblikket på lavt blus - faktisk er den eneste ansatte ham selv.»mens man lever, skal man opnå alt det, man kan. Ellers har man spildt sit liv«, siger han.fritid er der ikke meget af for Ioan Shabib, og derfor er der ifølge ham ikke tid til det sociale liv på Lyngby Tekniske Gymnasium, hvor han går i 2. g. Festerne går han ikke til, for han må ikke drikke, og det er spild af tid at sidde og snakke om den sidste nye film i biografen, for»det er ikke personligt udviklende«. At han har fået klassens bedste karakter i dansk stil, fortæller han dog gerne. Ikke for at prale, men for at underbygge pointen: Det kan betale sig at kæmpe. Ioan Shabib finder det til gengæld ikke relevant at fortælle om de gange, hvor han har haft svært ved at leve op til sine egne forventninger i gymnasiet, og hvor han har måttet slide ekstra i det. Og at han er den eneste i klassen, der ikke er indfødt dansker, kommer kun frem ved et tilfælde: Da han nærmest for sig selv konstaterer, at klassekammeraterne syntes, det var underligt, at han fik bedre karakterer end dem. 'Bogorm' er et af de pænere øgenavne, han har fået. En enkelt episode på baggrund af de mindre pæne tilnavne er det også blevet til, indrømmer han.»jeg er ikke en mors engel på det område. Når man har hørt på nok lort, må det stoppe«, siger han sammenbidt og gider ikke snakke mere om det. Han sidder lidt og kigger ned i gulvtæppet. Så siger han:»det er ikke for sjov, at der i islam er regler for, hvad der er rigtigt og forkert - alle skal have det godt«. Han rykker sig frem i sofaen.»gud hjælper gerne - men det er jo ikke gratis, for fanden. Man skal være et godt menneske«, siger han og liver op igen. Eksemplerne på Allahs godhed over for familien Shabib er mange. Men de skal ikke i avisen, understreger Ioan Shabib. For der er så meget, danskerne ikke forstår. Haddii ay marka koowaad hagaagi weydo, qofku waa inuu haddana tijaabiyaa, ayuu leeyahay 19 jirka Ioan Shabib oo Mjølnerparken ka yimi. Waa tababare tennis, dugsi sare ayuu dhigtaa oo wuxuu leeyahay shirkad nadaafadda ku shaqo leh Door-tusaale 2 Af Tea Sletved Ishu waxay qabsanaysaa sinxiga alaabta la saaro (bakke) ee cufnaanta u duuban (baakadaysan) ee Ioan Shabib hooyadii gacmaha ku siddo ee ay albaabka qolka fadhiga tartiib ula soo dhaafayso. Caga-caddaan ayey ku soconaysaa oo waxay qaybinaysaa bun iyo rooti-macaan oo ka dibna waxay isku dayday inay si aamusan u fadhiisato booskeeda kursi-fadhiga ee bunniga dhalaalaya ah. Wax gebi ahaanba fudud maaha. Sababtoo ah wiilku wuxuu sheekada ka tegayaa faahfaahino muhiim ah oo isaga khuseeya, ayey u malaynaysaa. Iyadoo laga duulayo 19 jirka Ioan Shabib tilmaan-qoraaleedka (opskriften) guushu/liibaantu waxay kaaga horreysaa waddada: Si fiican u feker iyo diirad saar. Caddayntuna waa dhibcihiisa wanaagsan iyo safkan koobabka dahabka ah, kuwaasoo si nidaamsan u yaal qol-fadhiga yar ee dabaqa 4aad: Koobabkani waxay meel sharaf leh ka heleen khaanadda (hylden) ka sarreysa tv-ga. Ioan Shabib waa muslim oo wuxuu illaa 1992 la deggenaa Mjølnerparken ee Nørrebro hooyadiisa roomaaniyaanka ah iyo aabbaha ciraaqiga ah iyo saddex wiil oo walaaladiisa yar yar ah ee 9, 10 iyo 13 jirka ah. Aabbuhu waa dhakhtar oo wuxuu ka shaqeeyaa cisbitaalka Gentofte, oo hooyaduna waa neeras, laakiin may shaqaynin illaa intii dhaawac khatar ahi ku dhacay dhawr sano ka hor. Waalidku waxay ku kulmeen Roomaniya oo waxay Denmark u soo aadeen inay ka shaqeeyaan, sababtoo ah >>Roomaaniya qofku waxba kama heli karo<<, ayey sharaxaadda Ioan Shabib u dhacaysaa. Tan qofku Denmark wuu ka heli karaa. Haddii qofku haysto aamins- anaanta ah, in arrintani dhici karto, oo uu la yimaaddo rabitaan ah inuu arrintan u dedaalo. >>Qof kastaa riyo ayuu leeyahay qaar waxay u baahan yihiin oo keliya in la yar caawiyo<<, ayuu leeyahay Ioan Shabib. mid ka mid ah faahfaahinihii, taas oo hooyadu sheekada halkan ku soo dartay waa, sida dhammaan qoysku u joogeen maalintii tennista ugu horreysay, taasoo aanu isagu sheegin. Ioan Shabib xataa ma sheegin, in walaalkiisa yar ee Ali uu u ooyey si beer dillaac ah, sababtoo ah tababarahu wuxuu rumaysnaa, in isagu ka yar yahay inuu tababar bilaabo. >>Tani muhiim maaha<<, ayuu Ioan Shabib si ixtiraam leh u yidhi, laakiin hooyada way u tahay. Wuxuu ka hadlayaa sanaddada iyo natiijooyinka: Isagoo 12 jir ah ayuu Emdrups KFUM tennis ka bilaabay. In badan ma weecweecinayn raakitka (kan gacanta lagu qabsado ee tennista lagu ciyaaro) markuu ka fekeray in aanay ku filnayn. >>Waa arrin la samayn karo in dhakhso hore loo gaadhi karo<<, isaga ayaa iskula hadlay, oo dhakhso ayuu tababar u sameeyey maalin walba dugsiga ka dib. Ioan Shabib wuxuu dhakhso kula kulmay tababaraha Jens, kaasoo weli isaga macne weyn u leh. >>Oo in qofku badiyo iyo in kale waxay ku xidhan tahay shakhsiyadda. Sababtoo ah qofku waa ku keli garoonka, oo waa in qofku isagu is deberi karaa<<, ayuu Ioan Shabib leeyahay. RABSHADOOLE >>Haddii aanu qofku yool lahayn wuu wareeraa<<, ayuu leeyahay oo wuxuu tusaale u soo qaatay, in uu imtixaankii galaaska 9aad helay 6 dhibcood af-deenishkii sababtoo ah yool waxbarasho ma lahayn. Muddo-dheerayntan imtixaankii deenishka ee galaaska 10aad wuxuu lehay 10. Sharaxaad: Waxa isaga iyo walaalihiiba laga kexeeyey Rådmandsgade Skole oo aan ka fogeyn Mjølnerparken oo la geeyey Kildevældskolen oo Østerbro ah. Oo saddex sano ayuu ku bartay af-deenish hagaagsan. >>Rabshoolayaasha ayaa aad ugu badnaa galaaskan hore had iyo jeer way qaylin jireen<<, ayuu Ioan walaalkiisa yar ee Ali ku sharaxay dugsi bedelistii. >>Arrintan waxa loogu yeedhaa qulqulateeyaal rabshoolayaal maaha<<, ayuu Ioan shabib ku canaananayaa oo qulquladaha ku sharxayaa in ajnebigu galaaska ku badnaayeen. Way ku badnaayeen oo si aan wax khaldan loo odhan, wuxuu dhakhso u raacinayaa. Laakiin lama socon karayn, oo way is xil qaami kari waayeen (waxba way qabsan kari waayeen). Oo gaar ahaan ugu dambayntii uma fiicnaan Ioan Shabib. >>Waxaan ahaa qofkan doonaya inaan waxbarto. Ma jiraan wax, kuwaasoo iska gudbayaa. Mar dambe ayaad tan isticmaalaysaa oo qofku aqoon kama buuxin karo god madhan<<, ayuu ku sharxayaa oo arkay bunka, kaasoo hooyadii haddana wareejinayso. Isagu bunka ma cabbo. Waa nafsadda, ee maaha koffeinta (maaddada bunka ku jirta ee firfircoonida keenta) ta feejignaanta madaxa haysaa, ayey isaga la hatay. EDBIN-NAFEEDKU (SELVDICIPLIN) WAA FURAHA Maanta wuxuu Ioan Shabib isku deyeyaa inuu waayo aragnimooyinkiisa uu sii gudbiyo, marka uu tababarayo carruurta iyo dhallinyarada naadiga tennista ee Arbejdernes Tennisklub (ATK). >>Diiradda saar oo si wacan u feker. Edbin-nafeedku waa furaha, haddii aad doonayso inaad guulaysato (badiso) waad guul daraysanaysaa haddaad garoonka ku buuqdo oo qayliso<<, ayuu leeyahay. Tababar badan ayaa garabka ka jebiyey dhawr sano ka hor, oo maanta badanaa wuxuu raakitka ku weecweeciyaa indhaha markuu tababarayo. Immika waa labadii axadoodba mar keliya, sababtoo ah wuxuu ku mashquulsan yahay inuu gaadho yoolkiisa cusub: imtixaan dugsi sare oo wanaagsan, ka dibna wuxuu geli karaa jaamacadda injineerka ee Denmark (DTU) oo uu dhigto injineernimo. >>Carruurtaydu waa inay helaan waxbarasho hagaagsan Tani wax weyn ayey Denmark ka tahay<<. Ayuu aabbuhu leeyahay oo wuu ka hadaafay (tartiib u socoday) qolka fadhiga ka dib markuu fadhiyey ee hamaansaday oo Ali dhinaca ka gugujiyey. >>Tan waan ku raacsan ahay<<, ayey hooyadu si go an u leedahay, oo afku noqday diillin dhuuban. Ugu yaraan hal mar bishii ayey macalimiinta afarta carruurba la xidhiidhaa si ay u hubiso in arrinta dugsigu u socoto sidii loogu talogalay. Hooyo ahaan way la dhacsan tahay, in wiilkeedii ugu weynaa mas uuliyadii reerka qaado. Saddexda walaalaha yar yari xataa waxay ciyaaraan tennis oo wax bay ku soo kordhiyeen koobabka fadhiga ku urursan. Ioan Shabib wuxuu mararka qaarkood gacan dheeraad ah ka siiyaa naadiga tennista si uu uga shaqaysto saacado walaaladii uu tababaro. AGAASIME IYO BUUG-AKHRIS BADANE Dhawaan ayuu Ioan Shabib bilaabay shirkad nadaafadeed. Laakiin waxbarashadiisa awgeed waxay tani immika u socotaa aayar xaqiiqdii isaga laftiisa ayaa ah shaqaalaha keliya. >>Inta qofku nool yahay waa inuu gaadhaa dhammaan intuu awoodi karo. Haddii kale qofku noloshiisa wuu ku ciyaaray<<, ayuu leeyahay. Firaaqo badan ma laha Ioan Shabib, oo sidaa darteed marka isaga laga duulayo wakhti uma hayo nolol bulsheedka Lyngby Tekniske Gymnasium, halkaasoo uu galaaska 2aad ee dugsiga sare ka dhigto. Xafladaha ma tago, sababtoo ah ma cabbi karo (khamriga), oo waa wakhti lumis inaad fadhido oo ka hadasho filinkii cusbaa ee ugu dam-

5 RM MJØLNERPARKEN 5 Fokuser. Selvdisciplin er nøglen, hvis du vil vinde - du taber, hvis du råber og skriger på banen, siger Ioan Shabib, når han træner børn og unge i tennis. - Foto: Jacob Carlsen Diiradda saar. Edbin-nafeedku waa furaha, haddii aad doonayso inaad guulaysato (badiso) waad guul daraysanaysaa haddaad garoonka ku buuqdo oo qayliso, ayuu leeyahay Ioan Shabib, markuu carruurta iyo dhallinyarada tennista tababarayo. ".. " Ioan Shabib. beeyey shineemada, sababtoo ah >>ma aha horumar shakhsiyadeed<<. Inuu isagu helay dhibcihii ugu wanaagsanaa qoridda af-deenishka wuu rabaa inuu ka sheekeeyo. Ma aha inuu faano, laakiin inuu ku adkeeyo ujeeddadan: Inay is bixin karto in la dedaalaa. Ioan Shabib uma arko haddana muhiim inuu ka sheekeeyo intii goor ee ay ku adkaatay inuu ka soo baxo rajooyinkiisii dugsiga sare, ee daal dheeraad ahi ka qabsaday. Oo in isagu yahay ka keliya galaaska ee aan deenish dhalin, waxay keliya oo soo baxday mar ay sidan u dhacday: Mar uu isaga laftiisu ogaaday, in ardayda galaasku u malaynayaan, inay la yaab tahay inuu isagu helo dhibco ka wanaagsan iyaga. Buug-akhris-badane waa mid ka mid ah naanaysaha wanaagsan ee uu helay. Xaalad hal mar dhacday oo ku saabsan naanays aan yara wanaagsanayn xataa way jirtay, ayuu isagu qirayaa. >>Malag ma ihi markay meelahaas tahay. Marka uu qofku xumaan ku filan maqlo, waa inay joogsataa<<, ayuu si garmaqaatenimo ah u leeyahay oo ma rabo inuu wax kale oo arrintan ku saabsan ka hadlo. MA AHA MAAD In yar ayuu fadhiistay oo xagga hoose ee roogga eegayaa. Ka dibna wuxuu leeyahay >>Maad ma aha in ay diinta islaamka ka jiraan sharciyo waxa saxda ah iyo waxa khaladka ah dadkoo dhan waa in wanaag u sugnaado<<. Kursi-fadhiga ayuu hore uga soo durkayaa. >>Illaahay inuu ku caawiyuu rabaa laakiin bilaash ma aha. Qofku waa inuu ahaadaa qof wanaagsan<<, ayuu leeyahay oo firfircoonaaday haddana. Tusaalayaasha wanaaga Alle ee qoyska reer Shabib way badan yihiin. Laakiin laguma qorayo wargeyska, Ioan Shabib ayaa hoosta ka xariiqaya. Sababta oo ah waxaa jira waxyaabo badan oo aanu deenishku fahmayn. Ioan. :. " " Ioan Shabib ".. ".. << >>. << :..>>.. <<. >>..Ioan Shabib. >> <. :. Mjølnerparken Rådmandsgades Skole.Østerbro Kildevældskolen. <<. >> Ioan >> << Shabib....Ioan Shabib.. << >>...Ioan Ioan.Arbejdernes Tennisklub (ATK).. <<.Ioan >>. :. >> <<.. >> <<.. Ioan Shabib... Ioan Shabib.. <<.Ioan >> Lyngby.2.g.>>...Mjølnerparken Ioan Shabib. : Tea Sletved. Ioan Shabib.. Ioan Shabib. : :. Mjølnerparken Ioan Shabib Nørrebro. Gentofte Sygehus. Ioan >> <<. Shabib. >> <<.Ioan Shabib :... Ioan Shabib >> <<. :.Emdrups KFUM. >> <<. Jens Ioan Shabib. <<. Ioan >>.Shabib >> <

6 6 MJØLNERPARKEN RM En slags mor for Mjølnerparkens børn Hooyo uga dhigan carruurta Mjølnerparken Mjølnerparken Samar Subhie havde alle integrations-odds imod sig: Mor som 14-årig og bedstemor som 35-årig, opvækst i en flygtningelejr, forældrene er analfabeter, først et tvangslignende ægteskab, nu er hun gift med sin fætter. Men det gik anderledes. Rollemodel 3 Af Flemming Christiansen BILLEDE 1: Den dag, den da kun 16 år gamle Samar Subhie sammen med sine forældre kom til den danske grænse for første gang, skete der noget med hendes virkelighedsopfattelse. Samars barn græd hjerteskærende, og en uniformeret politimand stod på hovedet for at hitte noget mad til den lille.»jeg kunne ikke forstå det. En mand i uniform!«. Hvor Samar Subhie kom fra, var uniformer faretegn. Flygtningelejren i Libanon var et helvede af frygt og død. Nok kunne hendes forældre hverken skrive eller læse, men de kunne godt se truslen over familiens hoveder - og reagere på den. BILLEDE 2: Solen står højt over Limfjorden. Samar Subhie er nu flygtning hos Dansk Røde Kors på Livø. Hun slår vinduet op en morgen. Hun glemmer det aldrig, selv om det er snart tyve år siden. Så smukt var det. Denne ene morgen, da hun endelig havde overskud til at suge synet af fjord og skyer og himmel og røde huse til sig.»det at kunne åbne døren uden frygt og trække vejret frit...«billede 3: Efter at have levet et nomadeliv som flygtning i Blokhus, Hals, Kalundborg, Stege, Vordingborg, Næstved, Vanløse og Sverige, efter yderligere tre børnefødsler, efter en skilsmisse i et tvangsægteskabslignende ægteskab med en mand dobbelt så gammel som hende selv, og efter et nyt frivilligt giftermål med hendes herboende fætter, bliver Samar Subhie beboer i Danmarks mest koncentrerede ghetto, Mjølnerparken. Allerede som 35-årig er hun bedstemor. Hun har ingen uddannelse. Og med sine analfabetiske forældre boende i samme bebyggelse som nærmeste netværk kunne hun være blevet et typisk integrationsproblem. Men sådan gik det ikke. Samar Subhie er formand for de palæstinensiske kvinders organisation i Danmark, og fra hende udgår en sand stormvind af projekter i Mjølnerparken: Lektiehjælp for børn og unge, danskundervisning for kvinder, kvindeklub med håndarbejde og syning, pigeklub med blandt andet folkedans, spiseklub for kvinder, kostkurser for somaliere, arabere, pakistanere, ældreklub, motionsklub. På Nørrebro kender mange mennesker desuden Subhie fra gadefester og kulturarrangementer, hvor hun gerne dukker op med familien - og med gryder med mad og smagsprøver til alle. Som foreløbig krone på værket fik hun sidste år Københavns Kommunes integrationspris BILLEDE 4: Hvor finder man Samar Subhie, når hun tager på ferie: Ikke i Libanon, men på Costa Brava eller i Grækenland. Og hvor finder man Samar Subhie i fritiden: Lige så ofte på café med veninder som hjemme i køkkenet.»måske er jeg og mine søskende lidt anderledes end andre indvandrere, fordi vore forældre altid har presset os til at passe skolen og tage skolediplomer og komme ud blandt andre mennesker«. Med sin manglende arbejdsmarkedstilknytning - hun har i øjeblikket kun en tidsbegrænset projektansættelse i Mjølnerparken - og sin manglende uddannelse er hun den i søskendeflokken, der ellers har det dårligste udgangspunkt. Samar Subhies ene bror arbejder i Københavns Lufthavn, en anden Nørrebro-bror er elektroingeniør; og så er der en ingeniør-lillebror - og i Sverige to søstre og en bror, alle i arbejde. Broderen hinsidan er forresten... ingeniør. Samars ældste søn er tandtekniker, den yngste datter tager en social- og sundhedsuddannelse, den mellemste pige er gift og flyttet til Sverige efter gymnasiet. BILLEDE 5: I kælderen under nr. 62 ligger Samar Subhies anden verden. I to store lokaler henne ad den lange betongang er der lektiecafe i dag - andre dage er det iransk dans eller couscous-fest. En efter en eller i små grupper ankommer mørklødede drenge og piger med og uden tørklæder og giver Samar et knus, en vinkehånd eller et»hej«. BBBRRUUUMM lyder det himmelhøjt under de lave kælderlofter, hver gang nye flokke af unger trykker på knappen oppe i dagslyset for at få sendt elevatoren op - så de kan komme ned til Samar. Kældrene i Mjølnerparken er nemlig ikke umiddelbart tilgængelige på grund af de mange påsatte brande.»jeg kan mærke, at jeg er en slags mor for mange af børnene. Forældrene sender dem trygt til mig«, forklarer Samar Subhie stolt, mens hun tager sig en Prince Light i en pause mellem lektiecafé og aftensmaden derhjemme. Med alle de aktiviteter, Samar, bruger du da mere end 37 timer om ugen. Hvad siger din familie til det? Samar Subhie erkender, at det nok bliver»lidt flere timer«end en normal arbejdsuge. Hendes yngste søn Mahmoud, der sidder i sofaen med hiphophætten godt ned i øjnene, stønner»tsk, tsk«. Det får hans mor til smilende at rette arbejdstimetallet til»cirka 55«. BILLEDE 6: Det startede egentlig med, at hun selv kedede sig, og lejlighederne var for trange til damekomsammen i den store stil. Så fandt Lejerbo et lokale. De forsamlede mødre kunne snart se, at her kunne deres børn også få arbejdsro til at klare de lektier, som det kan være svært at koncentere sig om hjemme blandt irriterende søskende og kværnende tv-apparater. Samar fik samlet de første grupper børn og skabt kontakt til Dansk Flygtningehjælp, der har skaffet undervisningspersonale. Havde Samar penge - mange af dem - gik de til et værested for de rodløse drenge. Og til et aktivitetshus for indvandrerkvinder.»de kan jo meget mere, end mange tror«. Samar Subhie dhammaan dhibco fursadeedka isdhexgalka ay haysatay way ka soo horjeedeen: Hooyo ayey 14 jir ku noqotay oo 35 jirna ayeeyo, xero qaxooti ayey ku barbaartay, waalidkeedu waxna ma qoro waxna ma akhriyo, ugu horreyntii guur khasab u eeg, hadda waxaa qaba inaadeerkeed. Laakiin kani si ka duwan ayuu u dhacay. Door-tusaale 3 Af Flemming Christiansen SAWIR 1: Maalintii ay tan Samar Subhie oo 16 jir ah oo waalidkeed la socotaa timi xadkan deenishka markii ugu horreysey, waxa halkaas ka dhacay waxyaabo khuseeya fikir-xaqiiqeedka. Ilmihii Samar ayaa u ooyey si wadna-dillaac ah (wuu beer dillaacay) oo bilays lebisan ayaa wax kasta u sameeyey inuu wax cunto ah u helo ilmahan yar. >>Waan fahmi kari waayey arrintan. Nin direys lebisan!<<. Meeshii ay Samar Subhie ka timi, wuxuu diraysku ahaa calaamad-khatareed. Xeradii qaxootiga ee Lubnaan waxay ahayd meel aan loogu adkaysan karin cabsi iyo dhimasho. Inkastoo waalidkeedku aanay waxna qorin waxna akhrin, laakiin si fiican bay u arki karayeen handidaada reerka soo foodsaartay oo way ka fal celiyeen. SAWIR 2: Cadceeddu waxay dul joogtaa Limfjorden (gacan-bad-magaceed). Samar Subhie hadda waxay qaxooti ku tahay Ururka Laanqayrta Cas ee Deenishka ee ku taal Livø. Subaxdii daaqadaha ayey furtaa. Weligeed illaawi mayso, inkastoo ay dhawaan 20 sano ka hor noqonayso. Aad ayey u qurux badnayd. Subax subxaha ka mid ah, markaasoo ay ugu dambeyntii dheeraad u haysatay inay ka dheregto aragtida gacan-badeedka iyo daruuraha iyo cirka iyo guryaha cascas. >>In albaabka la furo cabsi la aan oo hawada si xor ah loo qaato...<<. SAWIR 3: Ka dib noloshii sida reer guuraaga oo kale loogu noolaa qaxootiga Blokhus, Hals, Kalundborg, Stege, Vordingborg, Næstved, Vanløse iyo Swiidhen, iyo weliba ka dib saddex carruur ah dhalitaankood, ka dib furriin guur khasab u eeg oo nin da diisu ku soo labalaabmayso iyada da deeda, iyo ka dib isguursi cusub oo xor ah inaadeerkeeda halkan deggen, waxay Samar Subhie ahaanaysaa dadka deggaanka xaafadda Denmark ugu geetaysan ee Mjølnerparken. Durba 35 jir ayey ayeeyo ku tahay. Waxbarasho malaha. Oo waalidkeeda aan waxna qorin waxna akhrin ee ay isku xaafadda deggen yihiin cidda ay isku xidhan yihiin waxay iyadu ahaan kari lahayd nooca dhibta ku ah is-dhexgalka. Laakiin sidaas u may dhicin. Samar Subhie waa guddoomiyaha ururka haweenka falastiinta ee Denmark, oo dhankeeda ciiddaa ayey ka badan yihiin mashruucyada Mjølnerparken: Cashar ka caawin carruurta iyo dhallinyarada, af-deenish baridda dumarka, naadiga (kilaabka) dumarka ee shaqo gacmeedka iyo dawaarka, naadiga gabdhaha ee ay ka midka yihiin ciyaaro hiddo iyo dhaqameedka, naadiga cuntada ee dumarka, siminaarada cuntada ee somalida, carabta, bakistaanta, naadiga dadka waaweyn, naadiga jimicsiga. Nørrebro waxa weliba Samar Subhie dad badani ku yaqaanaa xafladaha jidadka iyo qabanqaabo dhaqameedyada, halkaasoo ay la timaaddo reerkeeda iyo digsiyo cunto ku jirto oo dadkoo dhami dhadhamiyaan. Sida illaa hadda jirta waxay dhamaystirkii hawsha sannadkii hore heshay abaal marintii is-dhexgalka ee degmada Kobenheegen ee SAWIR 4: Xaggee lega helaa Samar Subhie, markay fasax tagto: Maaha Lubnaan, laakiin Costa Brava ama Giriiga. Oo xaggee laga helaa Samar Subhie wakhti-firaaqeedka: Badanaa inta ay dumarka asxaabteeda ah maqaaxiyaha wada joogaan in le eg ayey kijada guriga joogtaa. >>Laga yaabee in aniga iyo walaalahay aanu ka yara duwan nahay ajnebiga kale, sababta oo ah waalidkayaga ayaa had iyo goor nagu cadaadin jiray in aanu ilaashanno dugsiga oo aanu qaadano shahaadooyin dugsi oo aanu dhexgalo dadka kale<<. Ku xidhnaan la aanteeda suuqa shaqada awgeed waxay hadda keliya oo haysataa inay wakhti xaddidan mashruucyada Mjølnerparken ka shaqayso oo waxbarasho la aanteeda awgeed waxay tahay tan keliya ee walaalaha oo dhan ugu bar bilowga liidata. Samar Subhie mid wiilasha walaalaheed ka mid ahi wuxuu ka shaqeeyaa madaarka Kobenheegen,

7 RM MJØLNERPARKEN 7 Kælderdans. I lokalerne under nr. 62 går pigerne til lektielæsning og folkedans - i begge tilfælde med Samar Subhie (t.v.) som den store organisator. Foto: Jens Dresling Qoob ka ciyaar keelaha. Qolalka (hoolasha) ka hooseeya lambarka 62 waxay gabdhuhu u yimaadaan casharo akhris iyo ciyaar dhaqameed labada siyoodba Samar Subhie (dhinaca bidix) waxa uga qayb gashaa iyadoo ugu abaabul weyn. Sawir: Jens Dresling.. ( ). Jens Dresling : mid kale oo Nørrebro deggen waa elektoroonig injineer; oo walaal yar oo injineer ah ayaa jira oo Swiidhen laba gabdhood oo walaalaheed iyo wiil walaalkeed ah ayaa dhamaantood ka shaqeeya. Wiilka walaalkeed Hinsidan horta waxaan ku idhi... waa injineer. Samar wiilkeeda ugu weyn waa ilka sameeye, gabadheeda ugu yar waxay qaadanaysaa waxbarashada bulsho-caafimaadeedka, gabadha dhexe way guursatay oo waxay u guurtay Swiidhen markay dugsiga sare ka dhamaysatay ka dib. SAWIR 5: Qolalka hoose (keelaha) ee ka hooseeya lambarka 62 ayey ku taallaa dunida kale ee Samar. Laba hool oo waaweyn oo u dhow daaraddan dheer ee shubka ah waxa ka jira maqaaxi-casharro (lektiecafé) maanta maalmaha kale waxa weeye ciyaar iiraani ama kuskus xafladeed. Mid mid ama kooxo yar yar ayaa imanaya oo timo ama maqaar madoobayaal wiilal iyo gabdho ah oo khamaaran ama aan khamaarayn oo waxay Samar siinayaan hab, gacan haadin ama >>haye<<. BBBRRUUUMM ayuu samada xoog uga sanqadhayaa xagga hoose ee kellaha saqafkeedu dhow yahay, markasta oo koox cusub oo dhallinyarada ka mid ahi riixaan badhanka xagga sare ee iftiin maalmeedka si tiishku (wiishku) kor ugu baxo ka dibna waxay hoos ugu iman karaan Samar. Kellayaasha Mjølnerparken xaqiiqdii maaha kuwo si toos ah u furan dababkii badnaa ee lagu gubay awgeed. >>Waxaan dareemi karaa inaan hooyo oo kale u ahay kuwo badan oo carruurta ka mid ah. Waalidiintu kalsooni bay iyaga iigu soo diraan<<, ayey Samar Subhie hanweyn u sharxaysaa, markaasoo ay xabbad Prince Light (sigaar) ah cabbayso nasashada u dhaxaysa maqaaxi-casharrada iyo cashadii guriga. Samar, Dhammaan nashaadyadan miyaad ku isticmaashaa in ka badan 37 saacadood toddobaadkii. Maxay reerkaagu tan ka yidhaahdaan? Samar Subhie way qiraysaa, in ay noqonayso >>in yar saacado ka badan<< inta caadiyan toddobaadka la shaqeeyo. Wiilkeeda ugu yar Mahmoud, kaasoo ku fadhiya kursiga fadhiga oo illaa indhaha soo gaadhsiiyey koofiyad ku taal funaanad hiphop (dharkan bal-ballaadhan ee dhallinyartu hadda xidhan) ah, ayaa ku muusanaabaya >>tsk, tsk>>. Tani hooyadii waxay u keentay qosol inay saxdo tiradii saacadaha shaqada >>qiyaastii 55<<. SAWIR 6: Waxay runtii ku bilaabantay, in iyada lafteedu caajistay, oo guryuhu cidhiidhi ku noqdeen isu imaanshaha dumarka xaddiga weyn. Ka dib Lejerbo ayaa heshay hool. Hooyooyinkii isugu yimi ayaa dhakhso u arkay, in halkan xataa carruurtoodu ka heli karaan inay si deggen ugu shaqaystaan oo ay kaga soo bixi karaan casharadooda, taasoo dhib ku noqon karta inay si fiican ugu fekeraan (at koncentere sig) guriga rabshad carruureed ka jirto iyo dhawaaqa aan kala go ayn ee qalabka tvga. Samar waxay isu soo ururisay kooxihii ugu horreeyey ee carruurta ahaa oo waxay abuurtay xidhiidh hay adda Qaxootiga Deenishka ah, kaasoo keenay dad casharro bixiya. Haddii Samar lacag badan hayn lahayd in badan oo ka mid ah waxay siin lahayd meesha ay isugu yimaadaan (et værested) wiilasha sal-laawayaasha ahi. Iyo guri nashaadka dumarka ajnebiga. >>In ka badan ayey awoodi karaan, inta qaar badani u malaynayaan<<. : Costa : :. Brava <<..>> Mjølnerparken. Nørrebro..... :......>> <<. Mjølnerparken. <<. >> Prince Light... << << <<.>> :. Lejerbo....>>. :.. : Flemming Christiansen :. <<..>>!.... :.Limfjorden..Livø.. <<..>>... : Næstved Vordingborg Stege Kalundborg Hals Vanløse.Mjølnerparken.... :Mjølnerparken Nørrebro...

8 8 MJØLNERPARKEN RM»Matematik er guf - men religion er mit livxisaabtu waa macaan laakiin diintu waa noloshayda«>> << Iman Kurdi på 17 er både koranlærer og kickbokser. Nu skal hun lære andre noget om integration. Rollemodel 4 Af Flemming Christiansen Når Iman Kurdi stilfærdigt kommer ind i stuen med hånden fremstrakt plus et lille smil om læberne, er det ligefremheden i hendes øjne - omkranset af det stramt bundne tørklæde - der kalder på opmærksomhed. Og når hun fortæller, at hun trods sin unge alder på 17 år underviser i koranlæsning, og at hun er en flittig lektielæser i skolen, tror man hende på hendes ord. Stædig og troende. Mere vanskeligt at se for sig er det, at hun også er en heftig kickbokser. Iman Kurdi på 17 år er en af de otte beboere fra Mjølnerparken på Nørrebro, der i et nyt integrationsprojekt er udvalgt som såkaldte rollemodeller. Otte mennesker som i den nærmeste fremtid får til opgave at hjælpe otte andre fra bebyggelsen med at finde plads i det danske samfund. VIL VÆRE SIG SELV Men hun har ikke tænkt sig at spille rollen som præmieindvandrer for at gøre danskerne tilpas. Selv om den syriske pige er en af de elever i 2.g på Metropolitanskolen, der scorer de høje karakterer, så er hun ikke vildt forhippet på fremtidig karriere og frigørelse.»man undervurderer det at være mor. Og er det undertrykkelse at lave mad hver dag til sin familie? Når indvandrermænd har så svært ved at finde arbejde, er det jo heller ikke sikkert, at jeg kan, vel. Og måske har jeg bare ikke LYST til at arbejde til den tid«, siger hun med et drillende, let triumferende smil i hjemmets store sofa i den superpropre lejlighed med møblerne i de afstemte smagfulde farver. Fra den dag, Iman Kurdi som lille første gang satte sin barnefødder i Mjølnerparken, har bebyggelsen for hende stået som noget ganske andet end en ghetto.»solen skinnede, den dag vi kom hertil, husker jeg. Der var børn udenfor, men jeg måtte ikke lege med dem - og de gad heller ikke lege med mig. Og her er stadig meget pænt, når solen skinner«, ler Iman. En stor del af fritiden er hun at finde i Islamisk Trossamfunds moske på Dortheavej, hvor hun blandt andet underviser en yngre klasse i koranlæsning, og hvor hun sidder i en række aktivitetsudvalg.»vi mennesker er syndere, og vi kan bede om tilgivelse i moskeen, som er Guds hus. Hvorfor skulle jeg ikke elske at være der? Jeg er altid kommet der, det er mit hjem, føler jeg«. KUN FOR PIGER Hendes religiøse baggrund betyder også, at selv om Iman Kurdi er vild med sport, så går hun altså ikke til svømning, når der er mænd til stede - eller til fitnesstræning sammen med drenge. Jeg føler mig som ambassadør for min religion og for udlændinge, når jeg er på en arbejdsplads. Bliver de positive overfor mig, så er der taget et godt skridt IMAN KURDI Rollemodel og syrink gymnasieelev fra Nørrebro»Jamen sådan er det bare. Fordi religion er mit liv. Jeg er faktisk aldrig hjemme i weekenden - jeg har travlt med livet omkring moskeen og den slags«. Hun mener ikke, at hendes tro og tørklæde i sig selv er en hæmsko for hendes integration.»problemet er snarere, at danskerne aldrig bliver tilfredse med os. Vi vil altid være udlændinge for dem«, mener hun. Derfor er Iman Kurdis budskab som rollemodel: Indstil jer på, at det er svært at give danskerne det, de vil have. Hold fast i dig selv - men vær også åben over for det samfund, du lever i. Iman har gået i Grundtvigskolen, før det i børnehave på Tagensvej, og hendes dansk er upåklageligt. Forældrene, der er fra Syrien, nærmere bestemt provinsbyen Aleppo, har støttet deres ældste barn i at uddanne sig. Lektier er en af Imans yndlingsbeskæftigelser.»ja, især matematik. Det er faktisk guf«, griner hun med den formfuldendte tilføjelse:»jeg har altid været dedikeret til skolen«. Dermed mener hun ikke bare gymnasiet, men også den skole på moskeen, hvor hun har lært arabisk og koranlæsning. TAGER TRAPPERNE Men Iman Kurdi er ikke bange for en rask gang kickboxing på skolen. Hun træner en del for at forbedre sit 9-tal i idræt.»jeg går 100 procent ind i det. Og jeg tager trapperne for at holde mig i form«.iman har af lærerne fået at vide, at hun ikke skal være helt så aggressiv på en boldbane. Som da hun forleden ramlede ind i en medspiller i en omgang baseball,»så indvoldene var ved at blive smadret«, griner hun henrykt - og fortæller også, at hun er temmelig dårlig til fodbold, men»går vildt op i det«. Henne i moskeen har hun og de andre i socialudvalget fundet nogle lokaler til konditionstræning. En konverteret pige har tilbudt at træne pigerne i thaiboxing dér. Men tørklædet smider Iman ikke:»det er jo ærgerligt, at jeg kan gå i skole i 100 år, og alligevel er der måske ikke nogen, der vil ansætte mig - bare fordi jeg har stof på hovedet«, siger hun med en irriteret grimasse. Men ellers har Iman hidtil mest haft gode erfaringer. Erhvervspraktikophold i henholdsvis shippingbranchen og på et bageri var gode oplevelser:»jeg føler mig som ambassadør for min religion og for udlændinge, når jeg er på en arbejdsplads. Bliver de positive over for mig, så er der taget et godt skridt«. Naturvidenskaben er det, der trækker i fremtiden:» Dødens Detektiver. Har du set det i fjernsynet? Jeg kunne godt tænke mig at være retsmediciner eller biolog, der opklarer forbrydelser«iman Kurdi oo 17 jir ahi waa macalimad qur aan iyo laad-feedh (kickbokser) yahanad labadaba. Hadda kuwa kale ayey wax ka baraysaa is-dhexgalka. Door-tusaale 4 Af Flemming Christiansen Markii Iman Kurdi si deggan qolka fadhiga u soo gashay gacantana soo taagtay raacisayna muusood yar oo dibnaha ah, waxa weeye naxariista iyo hab-dhaqan wanaagga indhaheeda khamaarka giijisan ee ku wareegsan waxa kicinaya feejignaanta. Oo marka ay warramayso, inkastoo da deeda dhallinyarnimo ee 17 jirka ah qur aan akhriska dhigto, oo ay akhrinta casharada dugsigana ku dedaal badan tahay, waxa qofku rumaysanayaa ereyadeeda (hadaladeeda). Ay ku adag tahay ee rumaysan tahay. Ta yara dhibka ah in la arko waxa weeye in ay xataa tahay laad-feedh yahanad culus. Iman Kurdi oo 17 jir ahi waxa weeye mid ka mid ah siddeedda dadka deggaan ka ah Mjølnerparken ee Nørrebro, kuwaasoo mashruuc cusub oo is-dhexgalka ah loo doortay kaasoo loogu yeedhay tusaale noqdayaal. Siddeed qof oo mustaqbalka dhow hawshoodu tahay inay ka caawiyaan siddeed kale oo xaafadda ah inay bulshada deenishka boos ka helaan. SIDAADA AHAW Laakiin ku ma ay fekerin inay ciyaarto doorka ah hormuudka ajnebiga si ay deenishka u qanciyaan. Inkastoo gabadhan suuriyaanka ahi tahay mid ka mid ah ardayda galaaska 2aad ee dugsiga sare Metropolitanskolen, ee hela dhibcaha ugu sarreeya, haddana aad uguma kulula mustaqbal siiro-shaqaaleed (karriere) iyo gaadhitaankeeda. >>Qofku wuxuu qiimo ridaa in hooyo la noqdo. Oo ma xaqiraad baa in maalin walba cunto loo sameeyo reerkaaga? Markay nimanka ajnebiga ah aad ugu adag tahay inay shaqo helaan, anigaba hubaal ma aha, inaan helo, sow maaha. Oo laga yaabee in aananba NAFSAD u hayn shaqo marka wakhtigeeda la gaadho<<, ayey leedahay iyadoo kaftan iyo muusood yar oo hanweniya raacisay oo fadhida guriga kursi-fadhigiisa weyn ee yaal gurigan nadiifsan ee habaysan ee alaabta midabada qurxoon leh loo doortay. laga bilaabo maalintii Iman Kurdi oo yar markii ugu horaysay ay cagaheeda carruurta ah soo dhigtay Mjølnerparken, waxay xaafaddu iyada u tahay wax kale oo xaqiiqdii aan ahayn geeto. >>Cadceeddu way nuuraysay, maalintii aanu halkan nimi, waan xasuustaa. Carruur ayaa debedda joogtay, laakiin lamaan ciyaari karayn iyaga oo iyaguba may rabin inay ila ciyaaraan. Oo weli halkani aad bay u qurux badan tahay, marka cadceeddu nuurayso<<, Iman way qoslaysaa. In badan wakhtiga firaaqada waxay joogtaa oo laga helaa masaajidka Islamisk Trossamfund ee Dortheavej, halkaasoo ay ka mid tahay barayaasha qur aan akhriska galaasyada da da yar yar, oo waxay halkaas ku jirtaa nashaad-guddiyo kala duwan. >>Inaga dadka ahi waxaynu nahay dambaabayaal, oo waxaynu cafis ku dalban karnaa masaajidka oo ah beydkii (gurigii) Illaahay. Maxaan u jeclaan waayey inaan halkaas joogo? Mar walba halkaas ayaan imaaddaa, oo waa gurigaygii, ayaan dareemayaa<<. GABDHO KELIYA Asaaska diinteeda waxa kale oo macneheedu yahay, inkastoo Iman Kurdi ay ciyaaraha si daran u xiisayso, haddana ma tagto dabbaasha, marka raggu joogaan ama tababarka jidh-dhiska lama samayso wiilasha. >>Maxaa dhacay sidan ayey iska tahay. Sababtoo ah diintu waa noloshayda. Run ahaantii weligay guriga ma joogin sabtida iyo axadda waxaan ku mashquulsan ahay nolosha masaajidka iyo waxyaabahaas<<. Waxaan dareemaa anigu inaan safiir u ahay diintayda iyo ajnebiga, markaan ku sugnahay goob shaqo. Wax fiican oo ay aniga iga arkaan waa tallaabo wanaagsan oo la qaaday IMAN KURDI Door-tusaale iyo arday dugsi sare oo suuriyaan ah oo Nørrebro ka yimi Iyadu ma aaminsana, in waxay rumaysan tahay iyo khamaarkeedu si ahaantooda u yihiin wax xannibaya is-dhexgalkeeda.

9 RM MJØLNERPARKEN 9 Kanalfræs. Iman Kurdi (i midten) kæmper med bror Bachir og søster Dania om fjernbetjeningen. De små søskende vil se tegnefilm, og Iman vil se Skadestuen på TV3. Foto: Peter Hove Olesen. Xaraabo-kanaal. Iman Kurdi (dhexda) waxay walaalkeed Bachir iyo walaasheed Dania isku haystaan tv-beddelaha. Walaaladan yar yari waxay doonayaan inay fiirsadaan filin kartoon, oo Iman waxay doonaysaa inay TV3 ka fiirsato filin taxanaha Skadestuen. Sawir: Peter Hove Olesen. ) : (. Skadestuen/. Peter Hove Olesen : >>Dhibaatadu waxay u dhowdahay, inaan deenishku weligood annaga nagu farxayn. Waxaanu weligeed iyaga u ahaanaynaa ajnebi<<, ayey aaminsan tahay. Sidaa daraadeed farriinta Iman Kurdi ee tusaale noqoshadu waa: Is habeeya, si ay ugu adkaato in deenishku helaan waxay doonayaan. Is adkee laftaadu laakiin xataa u furnow bulshada aad ku dhex nooshahay. Iman waxay dhigatay Grundtvigskolen, ka hor xannaanada Tagensvej, oo af deenishkeedu ceeb (cillad) ma leh. Waalidka oo Suuriya ka yimi, siiba tuulada Aleppo waxay taageereen ilmahooda ugu weyn si uu wax u barto. Casharadu waa mid ka mid ah shaqooyinka Iman ugu jeceshahay. >>Haa, gaar ahaan xisaabta. Run ahaantii waa macaan<<, way qoslaysaa oo waxay si fiican oo qurux badan ugu dartay: >>Waxaan mar kasta u hibeyn jiray dugsiga<<. Sidaas uma jeeddo oo keliya dugsiga sare, laakiin xataa dugsiga masaajidka, halkaasoo ay ka baratay af carabiga iyo qur aan akhriska. JARANJAROOYINKA QAADO Laakiin Iman Kurdi kama baqayso hal mar oo laad-feedh deg-deg iyo nashaad leh oo dugsiga ah. Waxay aad ugu tababarataa inay sii fiicnayso dhibcaheeda 9ka ah ee ciyaaraha. >>Tan 100% ayaan ku jiraa. Oo waxaan qaataa jaranjarooyinka si aan qaabkayga u ilaaliyo<<. Iman waxay macalimiintu ogaysiiyeen in aanay aad agagas (ciyaarta ku xun) u noqon garoon-kubbadeedka dhexdiisa. Sida markii dhowaan ay ku dhacday mid jaallaheed ah wareeg ciyaareed baseball, >>ka dib uurkujirtii ayaa ku dhawaatay inay burburto<<, si riyaaq ah ayey u qoslaysaa oo waxay ka warramaysaa xataa inay aad ugu xun tahay kubadda cagta, laakiin >>si daran baan u xiiseeyaa<<. Halkaa masaajidka waxay iyada iyo kuwa kale ee guddiga bulshadu heleen hoolal (qolal waaweyn) oo lagu sameeyo tababar- xaaladjidheed (konditionstræning). Gabadh islaamtay ayaa ugu deeqday inay halkaas hablaha ku tababarto Tay-feedh (thaiboxing). Laakiin Iman khamaarka ma bixiso: >>Waa wax laga xumaado, inaan dugsi aadi karo 100 sano, oo haddana laga yaabo inaanay jirin cid i shaqaalaysiinaysa aniga sababta keliya oo ah waxaan maro ku sitaa madaxa<<, ayey leedahay iyadoo wejiga cadho ka muuqato. Laakiin sida kale illaa hadda waxay Iman haysataa waayo aragnimooyin wanaagsan. Tababar-xirfad-goobeed ee kala ah laanta dhoofinta iyo foorno (meel rootiga iyo doolshaha lagu dubo) ayaa ahaa waayo aragnimooyin wanaagsan: >>Waxaan dareemaa anigu inaan safiir u ahay diintayda iyo ajnebiga, markaan ku sugnahay goob shaqo. Wax fiican oo ay aniga iga arkaan waa tallaabo wanaagsan oo la qaaday<<. Waa culuunta sayniska ta soo baxaysa mustaqbalka. >>Baadhista (dabagalka) dhimashada. Ma ka aragtay tv-ga? Waxaan ka fekeri doonaa anigu inaan noqdo dembi-baadhe-dhakhtareed (retsmediciner) ama bayoolajiist, kaasoo caddeeya (xalliya) dembiyada<<..(dødens detektiver) <<.>>... <<..>>. " " Nørrebro.. <<. >> :.. Grundtvigskolen. Tagensvej.. >>. <<.>> << :. (kickboxing)...>>. <<. >> <<.>> <<. :. <<. >>... <<.>> :..(kickbokser) : Flemming Christiansen ). (...(kickbokser) Nørrebro Mjølnerparken... (Metropolitanskolen) 2.g.. << >>. Mjølnerparken.. << >>.. (Islamisk Trossamfunds moske) Dortheavej. <<..>>

10 10 MJØLNERPARKEN RM Fra flygtningebarn til forskerspire Ilmo qaxooti ah illaa cilmi-baadhe soo kobcaya Mayada Abdul Halim boede i en flygtningelejr i Libanon. Da hun flyttede til Danmark, blev hun mobbet, fordi hun talte dårligt dansk. I dag vil den 19-årige palæstinenser være forsker. Rollemodel 5 Af Lars Halskov Faderen stirrer ud i luften. Men øjnene registrerer ikke rigtig noget. Den ældre herre er med alderen blevet næsten blind. Han kan heller ikke forstå dansk. Alligevel lytter han opmærksomt. Et varmt smil breder sig, når datteren oversætter til arabisk. Han nikker anerkendende, når hun fortæller om sin nye funktion som rollemodel for andre indvandrere i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Hans ene hånd er i slynge, men han stryger tit den anden hånd over sin blanke isse, mens han lytter. Stoltheden lyser ud af ham, som han sidder der i den grå sofa. Datteren Mayada Abdul Halim er et stort smil. Og øjnene stråler. Fremtiden ligger for fødderne af hende. Og mulighederne er mange. Sådan var det ikke de første ti år af hendes liv. Dem tilbragte hun i en støvet palæstinensisk flygtningelejr i Libanon sammen med syv brødre og fem søstre. Så rejste hun til Danmark sammen med sin familie. Og i dag - som 19- årig - er hun hf-student fra Efterslægten i København. Og læser ekstra hf-fag på højt niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. Hun vil søge ind på forskeruddannelsen i molekylær biomedicin på Københavns Universitet til sommer. En succeshistorie om integration. Som nær aldrig var blevet til noget. Hvis ikke det havde været for faderen.»min far går meget op i, at vi børn skal have en uddannelse. Men på et tidspunkt var jeg træt af at læse på hf-studiet og ved at opgive. Jeg overvejede et sabbatår. Men min far fik mig overtalt til at fortsætte«, fortæller Mayada. Hun slår ud med hånden mod faderen. Som ikke kan se det. Men som fornemmer, at datteren er ved at fortælle noget vigtigt. Han drejer hovedet som for at kunne høre bedre, selv om datteren taler det uforståelige danske sprog. SAMME RET Ømheden i Mayadas stemme overskrider dog sprogbarrieren, da hun fortæller, hvordan faderen knoklede dag og nat, mens de var flygtninge i Libanon for at skaffe penge til at betale universitetsuddannelser til hendes brødre. Den ældste bror fik da også en eksamen i økonomi og politik på universitetet i Libanons hovedstad Beirut, og andre brødre fik også en akademisk uddannelse. Men de har ikke store muligheder for at få job i Danmark. Faderens entusiasme gjaldt ikke kun hendes brødre. Så vi skal have indvandrene ud af døren og opsøge mulighederne! MAYADA ABDUL HALIM, rollemodel.»han skelner ikke mellem drenge og piger, når det gælder uddannelse. Vi har fået de samme rettigheder«, siger Mayada. Den samme opbakning vil hun gerne give videre til den person fra Mjølnerparken, som hun skal hjælpe med at komme videre med en uddannelse eller et arbejde. Endnu ved hun ikke, hvem det bliver. Når projektet slutter, skal Mayada og syv andre udvalgte rollemodeller fra Mjølnerparken hver især have hjulpet en person til at skifte kontanthjælpen fra kommunen ud med en lønseddel eller SU-papirer.»Vi skal give dem mere selvtillid, så de tør komme ud af ghettoen og møde danskerne. Jeg håber, at jeg skal tage mig af en mand eller kvinde på min alder, for så kan jeg bedst bruge mine erfaringer«, siger Mayada. RENT OG PÆNT Den 19-årige kvinde har selv overvundet mange forhindringer for at nå frem til tærsklen til at blive forsker. De første skoleår tilbragte hun i en FN-skole i flygtningelejren i Libanon. Faderen havde flikket et hus sammen, som familien boede i. Men fire af Mayadas ældre søskende døde under borgerkrigen i Libanon i 1980'erne. Og et par af brødrene flygtede fra krigen til Danmark. Nogle år efter fulgte Mayada og hendes forældre efter til Rovsingsgade på Ydre Nørrebro - lige ved siden af Mjølnerparken, hvor omkring 90 procent af de beboere har en anden etnisk baggrund end dansk. For den tiårige Mayada var det som at flytte til en anden planet.»det hele var anderledes. Der var rent og pænt. På vejen fra lufthavnen lagde jeg mærke til, at der var lyskryds alle vegne. Tænk sig. Det var der altså ikke meget af, hvor vi boede før«, griner Mayada. Hun begyndte i en særlig sprogklasse med fem andre børn, som også var flyttet til Danmark. Mayada spærrede øjnene op, når klassen tog i svømmehallen og i biografen.»men det var svært at lære det danske sprog. Og vi snakkede arabisk derhjemme«, fortæller hun. Efter et år sluttede de hyggelige stunder. Mayada blev sluset ind i en klasse med overvejende danske børn. Det var på den nærliggende Klostervængets skole, der ligger lige på den anden side af grænsen til det mere mondæne Østerbro. Hendes danske sprog var ikke godt nok, så hun kunne ikke følge med:»jeg fordrev tiden med at tegne og klippe i papir. Jeg forstod heller ikke atmosfæren. Det var meget seriøst, og der var mange lektier«. Det værste var dog, at hun blev mobbet. MAVEPINE»De drillede mig, fordi jeg talte dårlig dansk, så i et par år turde jeg ikke sige noget. Det trak mig ned psykisk«. Hun havde ondt i maven om morgenen og ville ikke i skole. En ældre bror talte med lærerne, og de snakkede med klassen. Men det hjalp ikke. Til sidst sagde broderen til hende:»du må selv gøre noget«. Mayada overvandt sig selv og begyndte at række hånden op i klassen og sige noget. Langsomt blev det bedre. Hun fik danske veninder, kom med i elevrådet og var aktiv i Operation Dagsværk. Efterhånden var det naturligt med en dansk vennekreds. Ud over opbakningen fra familien er det da også de danske venner, hun fremhæver som sin væsentligste erfaring, som hun vil give videre som rollemodel.»folk i Mjølnerparken er isolerede og føler sig uønskede, fordi danskerne flytter ud af bebyggelsen. Så vi skal have indvandrerne ud ad døren og opsøge mulighederne. Og vi kan gøre det, fordi vi kender hinanden og problemerne. I stedet for en socialrådgiver, der kommer udefra«, siger Mayada. Hun tror på det, fordi mange af dem, hun kender i Mjølnerparken, gerne vil have en uddannelse eller et arbejde. Som hende selv.»lige fra jeg var helt lille, har jeg drømt om at redde de fattige i ulandene. Selvfølgelig helst i Palæstina. Som læge eller sygeplejerske. Men lige nu og her vil jeg gerne forske i biologi og medicin«. Maya Abdul Halim waxay deggenayd xero qaxooti oo Lubnaan ah. Markii ay Denmark u soo guurtay waa la dhibi jiray, sababtoo ah waxay ku hadli jirtay af-deenish xun. Maanta waxay 19 jirkan falastiiniyadda ahi doonaysaa inay noqoto cilmi-baadhe. Door-tusaale 5 Af Lars Halskov Aabbuhu cirkuu fiirinayaa. Laakiin indhuhu wax sidaas ah ma arkaan. Ninkan da da weyn waxay da du ka dhigtay iska indho la aan. Af-deenishkana xataa ma fahmayo. Hase ahaatee wuxuu u dhegaysanayaa si feejigan. Muusood (ilka cadayn, farxad muujin) diirran ayaa ku baahaysa, marka gabadhiisu carabi ugu turjunto. Wuxuu madaxa u lulayaa si garawsiinyo ah, markay u sheegayso hawsheeda door-tusaale ee ay u tahay ajnebiga kale ee Mjølnerparken, Nørrebro ee Kobenheegen. Mid ka mid ah gacmihiisu waxay ku dhex jirtaa qoor sudh (way xanuunaysaa), laakiin wuxuu badanaa gacanta kale ku masaxayaa foodiisa bannaan dusheeda, isla markuu dhegaysanayo. Hanweynaan ayaa ka ifaysa, isaga oo halkaas kursiga fadhiga ee baadhaha (grå) ah ku fadhiya. Gabadha Mayada Abdul Halim si weyn bay u muusoonaysaa. Oo indhuhu way nuurayaan. Mustaqbalku cagaheeduu yaal. Oo fursaduhuna way badan yihiin. Sidan may ahayn 10kii sanadood ee nolosheeda ugu horeeyey. Waxay kula qaadatay xero falastiin qaxooti oo boodh badan oo Lubnaan ku taal toddoba wiil iyo shan gabdhood oo walaalaheed ah. Ka dib waxay ula soo safartay Denmark reerkooda. Oo maanta 19 jir ahaan waxay ka qalin jebisay dugsiga sare Efterslægten ee Kobenheegen. Oo waxay dhigataa maaddooyin sare oo dheeraad ah oo dugsi sare oo ah xisaab, fiisigis, kimisteri iyo bayoolaji. Waxay xagaagan codsan doontaa waxbarasho cilmi-baadhiseedka molekylær biomedicin oo Jaamacadda Kobenheegen ah. Taariikh-guuleed ku saabsan is-dhexgalka. Sidan si u dhaw weligeed ma noqoteen. Haddii aanay ahayn aabbaha sababtiisa. >>Aabbahay wuxuu aad u daneeyaa inaanu carruurtayadu waxbarano. Laakiin wakhti ayaan ka daalay inaan dugsiga sare dhigto oo inaan joojiyo ku dhawaaday. Waxaan ku fekeray sannad nasasho ah. Laakiin aabbahay ayaa igu qanciyey inaan sii wato<<, ayey Mayada ka warramaysaa. Waxay gacanta ku taagaysaa aabbaha. Kaasoo aan arki karin. Laakiin dareemaya, in gabadhu wax muhiim ah ka warami doonto. Madaxa ayuu soo leexinayaa sidii uu si fiican u maqli karo, in kastoo gabadhu ku hadlayso af-deenishkan aan la fahmayn. ISKU XAQ Jacaylkii codka Mayada wuxuu misana ka gudbayaa is fahan la aan luuqadeedkii, marka Mayada ka waramayso siduu aabbuhu u rafaadi jiray (knoklede) habeen iyo maalinba, isla markay qaxootiga ku ahaayeen Lubnaan si uu u helo lacag uu waxbarasho jaamacadeed kaga bixiyo wiilasha walaalaheed ah. Walaalkeeda ugu weyni wuxuu ka dib imtixaan ah dhaqaale iyo siyaasad ka helay jaamacad ku taal caasimadda Lubnaan ee Bayruut, wiilasha kale ee walaalaheed waxay xataa haystaan waxbarasho heer jaamacadeed ah. Laakiin ma haystaan fursado waaweyn oo ay Denmark shaqo kaga helaan. Himmadda aabbuhu may ahayn mid ku kooban oo keliya wiilasha walaalaheed ah. Sidaa awgeed waxaanu doonaynaa in ajnebigu albaabada ka baxaan oo fursadaha raadsadaan MAYADA ABDUL HALIM, ROLLEMODEL >>Ma kala saaro wiilasha iyo gabdhaha, markay waxbarashada tahay. Waxaanu hellay xuquuq is ku mid ah<< ayey Mayada leedahay. Taageero la mid ah ayey doonaysaa inay u sii gudbiso qofkan Mjølnerparken ka yimi, ee ay ka caawin doonto inuu hore u dhaqaaq ku sameeyo waxbarasho ama shaqo. Weli ma oga kuu noqon doono. Marka mashruucu dhammaado xagaaga waxay Mayada iyo toddoba kale oo Mjølnerparken looga soo doortay inay noqdaan tusaalayaashu uu mid waliba gaarkiisa u caawinayaa hal qof si uu lacagta kaalmada ee kamuunaha ugu beddesho warqad mushahareed (lønseddel) ama waraaqaha caawimo waxbarashadeed (SU). >>Waxaanu iyaga siinaynaa isku kalsooni dheeraad ah, ka dibna waxay ku dhiirranayaan inay ka baxaan geetada oo la kulmaan deenishka. Waxaan rajaynayaa, inaan qaabilo nin ama gabadh da dayda ah, sababtoo ah waxaan sida ugu fiican u isticmaali karaa waayo-aragnimooyinkayga<<, ayey leedahay Mayada. NADIIF IYO WANAAG Gabadhan 19 jirka ahi waxay ka soo guulaysatay xannibaadyo badan si ay u soo gaadho kaabigan inay noqoto cilmi-baadhe. Sanaddadii ugu horreeyey ee dugsiga waxay ku soo qaadatay dugsi Qaramada Midoobay oo xero qaxooti oo Lubnaan ah. Aabbaha ayaa guri isku kabkabay, kaasoo reerku deggenaa. Laakiin afar Mayada walaaladeeda waaweyn ah ayaa ku dhintay dagaalkii sokeeye ee Lubnaan 1980aad kii. Oo dhawr wiilasha walaaladeed ka mid ahi waxay dagaalka uga soo qaxeen Denmark. Dhawr sanadood ka dib ayey Mayada iyo waalidkeed ka daba yimaaddeen oo deggeen Rovsingsgade ee dacalka Nørrebro Mjølnerparken dhinaceeda, halkaasoo illaa 90% ay dadkii deggenaa ee 2200 ahaa ay ka soo jeedeen jinsiyad kale oo aan deenish ahayn. Toban jirkan Mayada waxay la ahayd sidii ay duni kale u soo guurtay. >>Wax waliba si kale ayey ahaayeen. Waxay ahayd nadiif iyo wanaag.

11 RM MJØLNERPARKEN 11 Uddannelse. Mayada Abdul Halims far skelner ikke mellem drenge og piger, når der er tale om uddannelse. Foto: Mads Nissen. Waxbarasho. Mayada Abdul Halim aabbaheed ma kala sooco wiilasha iyo gabdhaha, marka laga hadlayo waxbarasho. Sawir: Mads Nissen :. Mads Nissen : Markaanu madaarka ka tagnay intaanu jidka ku jirnay waxaan dareemay in meel walba samaafare (nalalka waddooyinka baabuurta kala haga) ku yaalay. Feker. Wax badan ma jirin meeshaanu markii hore deggenayn<<, way qoslaysaa Mayada. Waxay bilowday galaas-luuqadeed gaar ah oo shan carruur ah oo kale, oo iyaguna xataa Denmark u soo guuray dhigtaan. Mayada indhaha ayey caddaysay (soo baxay) markay galaasku tageen meesha dabbaasha iyo shaleemada. >>Laakiin aad bay u adkayd barashada af-deenishku. Oo guriga waxaanu ku hadli jirnay af-carabi<<, ayey ka warramaysaa Mayada. Hal sano ka dib waxa dhammaaday wakhtigii farxadda. Mayada waxay ku dhex darsantay galaas carruur deenish ahi u badan tahay. Wuxuu ahaa Klostervængets skole kan halkan dhow ku yaal, wuxuu ku yaal halkeer dhinaca kale ee xadka Østerbro-ga waxoogaaga heerka sare ah. Afkeeda deenishku ma haqab tirayn (kuma filayn), dabadeedna lama ay socon karayn: >>Waxaan wakhtiga ku dili jiray inaan wax sawiro oo waraaqaha jarjaro. Bey adda xataa ma fahmin. Aad baa daacad looga ahaa, oo casharo badan ayaa jiray<<. Waxaa misana ugu xumayd iyada waa la dhibay. CALOOL XANUUN >>Way i foorjeyn jireen, sababtoo ah af-deenish xun ayaan ku hadli jiray, sidaa daraadeed dhawr sanadood kumaan dhicin inaan wax idhaahdo. Tani maskax ahaan hoos ayey ii dhigtay<<. Calooshaa xanuuni jirtay subaxdii oo dugsiga may rabi jirin. Walaalkeed ka weyn ayaa la hadlay macalimiinta oo iyaguna waxay la hadleen galaaskii. Laakiin waxba tani ma caawin. Ugu dambayntii walaalkeed ayaa ku yidhi: >>Waa in aad laftaadu wax samaysaa<<. Mayada lafteeda ayaa ka guulaysatay oo waxay bilowday inay galaaska gacanta kor u taagto oo wax tidhaahdo. Tartiib ayey tani u sii fiicnaatay. Waxay heshay gabdho saaxiibado ah oo deenish ah, guddiga ardayda ayey ka mid noqotay, waxay u firfircoonaatay hawl gal maalmeedka ardaydu samayso (Operation Dagsværk). Tartiib tartiib ayey caadi isaga noqotay inay uga mid noqoto asxaabta deenishka. Taageerada goyska waxa dhaafsan oo kale waa asxaabta deenishka ah oo ay ku muujinayso waayo-aragnimadeeda ugu muhiimsan, taas oo ay doonayso inay ku sii gudbiso tusaale noqoshada. >>Dadka Mjølnerparken way faquuqan yihiin oo waxay dareemayaan inaan la rabin, sababtoo ah deenishkii way ka guureen xaafaddan. Sidaa awgeed waxaanu doonaynaa in ajnebigu albaabada ka baxaan oo fursadaha raadsadaan. Oo tan waanu samayn karnaa, sababtoo ah annaga iyo dhibaatooyinkayaga ayaa is garanayna. Beddelkii uu la taliye bulsheed bannaanka nooga iman lahaa<<, ayey leedahay Mayada. Tan ayey rumaysan tahay, sababtoo ah kuwo badan oo ka mid ah kuwa ay Mjølnerparken ku taqaan waxay rabaan waxbarasho ama shaqo. Sideeda oo kale. >>Laga soo bilaabo markaan aadka u yaraa riyadaydu waxay ahayd inaan badbaadiyo kuwa faqiirka ah ee waddamada saddexaad. Dabcan waxaan ugu door bidayey Falastiin. Dhakhtarnimo ama neeras ahaan. Laakiin immikadan iyo halkan waxaan doonayaa inaan cilmi-baadhe bayoolaji iyo caafimaad noqdo<<.. >> Mjølnerparken.. <<..>>. Mjølnerparken. <<.. >>..... Mjølnerparken Ydre Nørrebro. %... <<.. >>.. >>. <<. Klostervængets Skole. Østerbro. << :.>>.. <<.>>.. << :..>>...(Operation Dagsværk).. Mjølnerparken <<..... : Lars Halskov Nørrebro Mjølnerparken Efterslægten (HF).... << >> " ". <<. >> Mjølnerparken.

12 12 MJØLNERPARKEN RM»De ser vel lidt skævt til migsi yara gurracan ayey ii fiiriyaan«>> << Der er ikke mange danskere tilbage i Mjølnerparken. En af dem er Kirsten Gjedde, og hun bliver - også selv om mange af hendes naboer ikke engang hilser på hende. Rollemodel 6 Af Flemming Christiansen Kirsten Gjedde betaler en pris for at bo i Mjølnerparken på Nørrebro. Flere af hendes venner og bekendte vil ikke komme og besøge hende - de er utrygge ved at færdes i Danmarks mest indvandrertætte ghetto. Så Kirsten Gjedde må enten undvære besøg, mødes med sin omgangskreds hjemme hos dem eller på en neutral café. Eller også må hun helt undvære deres selskab. Nogle gange vælger hun det sidste.»jeg har da i visse tilfælde accepteret at skulle hente dem ved bussen og ledsage dem op i min lejlighed - men helt ærligt, så er det jo irriterende«, fastslår Kirsten Gjedde. Også inde i bebyggelsen bliver den 44-årige fuldmægtig mødt med mindre behagelige sider af at være en af de sidste etniske danskere i Mjølnerparken: Mange af dem, hun næsten hver dag hilser på, hilser ikke tilbage:»de ser vel lidt skævt til mig, fordi jeg er en dansk kvinde, der bor alene med mit barn«. Kirsten Gjedde mindes stadig, dengang en mand med arabisk baggrund forklarede, at når han ikke ville sige goddag til hende, var det, fordi hun var dansker, og danskerne har et beskidt flag - på grund af korset. UNDTAGELSEN Kirsten Gjedde er den eneste etniske dansker blandt de otte beboere i Mjølnerparken, der er udvalgt som rollemodeller. De skal prøve at hjælpe andre i boligområdet i gang med integrationen. De, der får Kirsten Gjedde som hjælper, skal regne med at få sandheden temmelig direkte.»jeg har jo ikke tænkt mig at sige til dem, at de skal 'få fingeren ud'. Jeg vil møde dem med respekt. Men jeg vil sige dem min mening, uanset om det er arabere eller grønlændere«, griner hun - og understreger, at hun som integrationsforbillede også vil vise Københavns kulturliv og museer frem og åbne sine egne døre for dem, hun bliver sat til at hjælpe. Da Politiken møder hende på et kontor på 5. sal i Civilstyrelsen under Justitsministeriet, hvor hun arbejder, er hun i gang med at forberede sig på en storstilet flytning. Men det er ikke, fordi Kirsten Gjedde er Efter arbejde er jeg stadig glad for at komme hjem. Vores gård er blevet renoveret, og hver karré udgør små samfund. Og her er jeg tryg KIRSTEN GJEDDE, rollemodel ved at flytte væk fra det socialt belastede boligområde, hvor hun har boet i nu 13 år - når hun står i flytterod, er det, fordi styrelsen inklusive alle ringbind skal skifte adresse fra Ydre Østerbro til City.»Jeg forlader ikke Mjølnerparken. Jeg flyttede ind som nyskilt i et dejligt område tæt på mit job med gode lejligheder, og jeg kan godt lide Nørrebro; det er farverigt, tæt på det kulturelle, cafeerne og det grønne«, lyder hendes forsvarstale for området. Kirsten Gjedde medgiver, at udviklingen har gjort det lyserøde skær over boligområdet mindre flatterende,»for dengang kiggede man ind til hinanden til en leverpostejmad eller gav hinandens børn hæfteplaster på, men nu er danskerne flygtet, og meget er anderledes«. BRANDE Mjølnerparken har de seneste år været kendt/berygtet for en del påsatte brande i kældrene. Nogle af dem temmelig voldsomme. Også nr. 20, hvor Kirsten Gjedde og hendes datter, Michele, bor, har været ramt flere gange.»jeg spidser da øren, når jeg hører en sirene, men heldigvis er der ikke nogen, der er kommet til skade ved disse brande de seneste ti år«. Hun er ikke i tvivl om, at nogle af brandene er påsat af lokale børn og unge, der i nogle tilfælde»går for lud og koldt vand«. De har lavet huler nede i kældrene med møbler og hash og stearinlys. Ganske få gange har Kirsten Gjedde oplevet direkte chikane - hun gætter på, at det er en reaktion på, at hun har jaget unger op af kælderen eller påtalt graffitimaleri og hærværk. Men fordelt over 13 år får cykelpiftninger, flænsede cykelsadler eller en enkelt gang madolie i postkassen ikke Kirsten Gjedde til at give op.»efter arbejde er jeg stadig glad for at komme hjem. Vores gård er blevet renoveret, og hver karré udgør små samfund. Og her er jeg tryg«. For et par år siden skrev cirka 220 beboere i Mjølnerparken under på en protestskrivelse mod den aktiveringsindsats, der blev rettet mod ledige kontanthjælpsmodtagere - de fandt, at den gik for vidt. Kirsten Gjedde - der sidder i afdelingsbestyrelsen og i en gruppe, der skal udvikle boligområdet i samarbejde med Københavns Kommune og Integrationsministeriet - ser den slags aktioner som udtryk for en dyb kløft mellem de langtidsledige indvandrere og danskerne.»mjølnerparken er en blandet landhandel. Mange vil gerne arbejde - men en del har en uddannelse, der ikke lige passer til det danske arbejdsmarked. Eller også har de ingen uddannelse i det hele taget. Og så er der vitterlig nogen, der ikke gider arbejde - hvorfor skulle de det; de får jo penge hver måned? Men det handler om i hvert fald at sætte dem til noget bare nogle få timer hver dag. De skal ud i samfundet og finde ud af, at der er brug for dem«. Kirsten Gjedde understreger, at»man ikke bare kan tage mennesker, der er gået i stå, og smide dem ud i et fuldtids rengøringsjob«. Omvendt skal det danske samfund konsekvent gå imod den holdning, at en tjans som f.eks. gårdmand er nedværdigende.»mange her i Mjølnerparken vil helst være ingeniører eller arkitekter, men det kan alle jo ikke blive«. På trods af sin til tider kontante facon er Kirsten Gjedde respekteret af mange af sine naboer: Ved valget til afdelingsbestyrelsen sidste efterår blev hun genvalgt med 67 stemmer og var dermed den, der fik størst opbakning.» Det kom bag på mig. De har alligevel lagt mærke til det arbejde, jeg har gjort«. Deenish badani kuma hadhin Mjølnerparken. Mid ka mid ahi waa Kirsten Gjedde, oo way joogaysaa/deggenaanaysaa inkastoo xataa kuwo badan oo deriskeeda ahi aanay marna salaamin Door-tusaale 6 Af Flemming Christiansen Kirsten Gjedde ayey ka go an tahay si ay u deggenaato Mjølnerparken ee Nørrebro. Qaar badan oo saaxiibadeed iyo aqoonigeeda ka mid ah ayaan doonayn inay u yimaadaan oo soo booqdaan aaminaad ma laha in la dhex socdo Denmark meesha ajnebiga ugu badan ku urursan yihiin. Sidaa daraadeed Kirsten Gjedde waa inay ama booqasho ka maarantaa oo dadkeeda ay kula kulanto guryahooda ama maqaaxi (café) u dhex ah. Ama xataa waa inay gebi ahaanba ka maarantaa rafiiqooda/la bulshayn tooda. Mararka qaar waxay doorataa tan danbe. >>Waxaa marar dhacday oo aan aqbalay inaan ka soo kaxeeyo baska oo gurigayga isu soo raacno laakiin run ahaantii waa wax la dhibsado<<, ayey caddaynaysaa Kirsten Gjedde. Xataa dhismayaasha gudahooda waxay 44 jirkan hawl-madax-xafiiseedka ahi la kulantay dhinacyo aan ku yara wanaagsanayn marka la yahay mid ka mid ah kuwii ugu dambeeyey ee deenish ka soo jeeda ee Mjølnerparken ku hadhay: kuwo badan oo ka mid ah oo ay maalin walba salaantaa kama qaadaan salaanta: >>Si yara gurracan ayey ii fiiriyaan, sababtoo ah waxaan ahay gabadh deenish ah oo keligeed ilmaheeda la nool<<. Kirsten Gjedde waxay weli xasuusataa mar nin carab ka soo jeedaa uu u sharaxay in marka aanu doonayn inuu salaamo ay sababtu tahay inay iyadu deenish tahay, oo deenishkuna ay leeyihiin calan wasakh/uskag ah sababtuna waa isku talaabta. LAGA REEBO Kirsten Gjedde waa qofka keliya ee deenish ka soo jeeda ee siddeedda Mjølnerparken deggen ee loo doortay door-tusaalayaal. Waa inay isku dayaan inay kuwa kale ee agagaarka deggen ka caawiyaan bilaabidda is-dhexgalka. Kuwa u hela Kirsten Gjedde caawimo ahaan waa inay ku xisaabtamaan inay runta toos u helaan. >>Anigu kumaan fekerin inaan iyaga ku idhaahdo wax qabta. Waxaan iyaga kula kulmi doonaa ixtiraam. Laakiin waxaan iyaga u sheegi doonaa waxay ila tahay, carab ama giriinlaandiis ha ahaadaane<<, way qoslaysaa oo waxay hoosta ka xariiqaysaa, inay iyadoo isdhexgal-tusaaleed ah xataa tusi doonto Kobenheegen dhaqan-nololeedka iyo matxafyada oo ay albaabadeeda u furi doonto waxa ay ku shaqo leedahay inay ka caawiso. Markii uu wargeyska Politiken kula kulmo xafiis dabaqa 5aad ah ee Hoggaan-bulsheedka hoos yimaada Wasaaradda Caddaaladda, halkaas oo ay ka shaqayso waxay ku dhex jirtaa inay u diyaar garawdo guuris weyn. Laakiin ma aha sababtu in Kirsten Gjedde ka guurayso xaafaddan culeys bulsheedku ka jiro ee ay hadda Shaqada ka dib waxaan weli ku farxaa inaan guriga imaaddo. Beertayada dib u habayn ayaa lagu sameeyey, oo qayb kastoo go an (oo dhismayaasha ahi) waxay ka kooban tahay bulsho yar. Oo halkan ayaan ammaan ku ahay KIRSTEN GJEDDE, DOOR-TUSAALE 13 sano deggen tahay markay dhex joogto qasnaantan guuridda sababtu waxa weeye hoggaanka iyo dhammaanba faylashiisa ayaa laga beddelayaa ciwaanka Ydre Østerbro oo loo beddelyaa City. >>Kama tegayo Mjølnerparken. Waxaan u soo guuray iyadoo markaas furriinkaygu cusub yahay oo waa xaafad wanaagsan oo shaqadayda u dhaw guryo wanaagsanna leh, oo waan jeclahay Nørrebro; midabbo kala duwan ayaa ka buuxa, dhaqamada ayey u dhawdahay, maqaaxiyihii iyo dooggii<< hadal-difaaceeda xaafaddu sidaas buu u dhacayaa. Kirsten Gjedde waxay raacinaysaa in is beddelkii xaafaddu wax u ka dhimay is jacaylkii, >>xilligaa waa la isu soo geli jiray oo la is weydiisan jiray beer xoolaad la shiilay ama la dubay (leverpostejmad) ama carruuraha ayaa la isu siin jiray balastarro, laakiin hadda deenishkii way qaxeen oo aad baa isbeddel u dhacay<<.

13 RM MJØLNERPARKEN 13 Hun bliver. Kirsten Gjedde bliver boende i Mjølnerparken, selv om de fleste andre danskere for længst er flyttet. Foto: Martin Lehmann. Way joogaysaa. Kirsten Gjedde waxay degenaanaysaa Mjølnerparken, inkastoo deenishka badankoodii ka guureen. Sawir: Martin Lehmann. Kirsten Gjedde. Mjølnerparken. Martin Lehman : DABAB Mjølnerparken waxay sanaddadii dambe ku soo caan baxday/lagu xantaa dabab dhawr ah oo lagu gubay qolaalka hoose (keelayaasha). Qaar ka mid ahi aad ayey u darnaayeen. Xataa lambar 20 halkaas oo Kirsten Gjedde iyo gabadheeda Michele deggen yihiin marar dhawr ah ayuu asiibay. >>Dhegahaan taagaa, markaan qaylo dhaan maqlo, laakiin nasiib wanaag ma jirto cid ku dhaawacantay dababkaas 10kii sano ee ugu dambeeyey<<. Shaki kagama jiro, in qaar dababka ka mid ah ay huriyeen carruurta iyo dhallinyarada xaafaddu, oo halkaas mararka qaar >>waa la dayacay/la sahashaday<<. Waxay keelayaasha ka sameeyeen daloolo oo ay alaabta guryaha la dhigto (møbler) iyo xashiishad iyo shamac iskula ridaan. Hubaashii marar yar ayey Kirsten Gjedde la soo deristay qashqashaad toos ahi waxay u malaynaysaa inay tahay falcelin (ka dhalatay) dhallinyaro ay keelaha ka caydhisay ama ku canaanatay rinjiyada derbiyada lagu buufiyo iyo jejebin/kharibaad. Laakiin marka 13ka sano loo qaybiyo baaskeel nakhas ka sii deyn, kuraasta baaskeelka oo la dildillaaciyo ama hal mar oo saliid cunto sanduuqa boosta lagu shubay kuma kalifayso inay is dhiibto. >>Shaqada ka dib waxaan weli ku farxaa inaan guriga imaaddo. Beertayada dib u habayn ayaa lagu sameeyey, oo qayb kastoo go an (oo dhismayaasha ahi) waxay ka kooban tahay bulsho yar. Oo halkan ayaan ammaan ku ahay<<. Dhawr sanadood ka hor ayey qiyaastii 220 dadka deggen Mjølnerparken saxeexeen qoraal diidmo oo lagaga hor jeedo dedaal firfircooni gelineed, kaasoo ku wajahnaa dadka shaqo la aanta ah ee kaalmo lacageedka qaata waxay ogaadeen inuu ka badbadin yahay. Kirsten Gjedde oo ku jirta guddiga qaybta iyo koox, kuwaas oo horumarinaya xaafadda iyagoo la shaqaynaya Kamuunaha Kobenheegen iyo Wasaaradda Is-dhexgalka waxay u aragtaa falalka noocan ah sidii in booraan (hog) loo dhaxaysiinayo ajnebiga muddada dheer shaqo la aanta ahaa iyo deenishka. >>Mjølnerparken waa isku jir kala duwan. Kuwo badan ayaa shaqo raba laakiin qaar ka mid ahi waxay haystaan waxbarasho, taasoo aan ku habboonayn suuqa shaqada ee deenishka. Ama xataa waxbarasho dhamaanteedba ma haystaan. Oo haddana waxa jira qaar xumaan ku caan baxay, oo aan rabin inay shaqeeyaan waa maxay sababta ay u shaqaynayaan; lacag way helaan bil walba? Laakiin si kasta ha ahaatee waxay ku saabsan tahay in wuxuun loo diro dhawr saacadood maalin walba. Waa in ay bulshada dhexgalaan, oo ay ogaadaan in loo baahan yahay. Kirsten Gjedde waxay hoosta ka xariiqaysaa in >>aan qofku dadka uun soo qaadi karin, kuwaasoo is taagay (ha kad ka galay nolosha), oo aan lagu tuuri karin shaqo buuxda oo nadiifin ah<<. Dhinaca kalena waa inaan bulshada deenishku joogto uga hor iman aragtida ah in shaqooyinka iska fursadaha ah sida tusaale ahaan beer-hagaajiyuhu ay qiimo liidato. >>Halkan Mjølnerparken kuwo badan waxay ugu jecel yihiin inay noqdaan injineero ama naqshadeeye-injineero (arkitekter), laakiin cid kastaa ma noqon karto<<. Inkastoo mararka qaar qaab-dhaqankeeda tooska (aan leexleex lahayn) ahi jiro haddana Kirsten Gjedde way ixtiraamaan kuwo badan oo deriskeeda ahi: Doorashadii guddiga qaybta ee dayrtii ugu dambaysay dib waxaa loogu doortay 67 cod oo sidaasi waxay ku noqotay kan taageerada ugu weyn helay. >>Waan u qaadan waayey. Hase ahaatee way u dhaba galeen (way dareemeen, way u fiirsadeen) shaqadii aan anigu qabtay<<..mjølnerparken << Nørrebro. >> Kirsten Gjedde <<.>> Mjølnerparken Kirsten... Michele Gjedde <<.>>. " " Kirsten Gjedde... Kirsten Gjedde. <<.>>. Mjølnerparken Kirsten Gjedde... Mjølnerparken <<....>> Kirsten Gjedde.>>. Mjølnerparken <<.>> Kirsten Gjedde :..>>. <<.Mjølnerparken Kirsten Gjedde. : Flemming Christiansen Mjølnerparken Kirsten Gjedde.Nørrebro... << >>. Kirsten Gjedde :Mjølnerparken..>> << Kirsten Gjedde. Kirsten Gjedde. Mjølnerparken. Kirsten Gjedde..." " << <<. Politiken.. " ". Kirsten Gjedde.(City) Ydre Østerbro

14 14 MJØLNERPARKEN RM»Min humor er meget danskkaftankaygu aad buu deenish u yahay«>> << Man skal indrette sig efter det samfund, man lever i, mener 25-årige Hamayoun Ashraf. Ved at hjælpe beboere i Mjølnerparken til at få et arbejde, håber han, de vil blive bedre integreret. Rollemodel 7 Af Tea Sletved En lille rød vogn med en slange af bagagevogne efter sig kommer susende frem bag en kæmpe flyvemaskine. Vognen bremser op, og en lille mørkhåret fyr med gult høreværn springer af. Med hurtige skridt går han hen under flyets forende, hvor han sætter en tyk orange ledning i et stik. Så er der strøm, og flyet kan slukke motoren. Den 25-årige Hamayoun Ashraf - eller Mayo, som han altid kaldes - kan nu tømme flyet for bagage sammen med de tre andre gutter på hans hold. Alle har en bestemt funktion, og der arbejdes hurtigt og koncentreret. Alligevel er der tid til en hurtig bemærkning.»vi kalder ham borgmesterens højre hånd«, griner en lyshåret fyr fra holdet, og peger over på Mayo.»Her i kuffertslæbernes mandeverden får man hurtigt øgenavne«, tilføjer han. Øgenavnet opstod, da Mayo blev valgt som rollemodel i Mjølnerparken, hvor han bor i en 90 kvadratmeter stor lejlighed sammen med sine forældre fra Pakistan, tre yngre brødre og den ene brors kone og lille baby. Rollen som forbillede passer ham rigtig godt, fortæller han hjemme på sofaen. Projektet er hans og de andre beboeres chance for at vise, at Mjølnerparken ikke bare er en ghetto for sociale tabere, mener Mayo. Han skal hjælpe arbejdsløse beboere i Mjølnerparken til at få et job, og han har allerede været en tur på Københavns kommunekontor for at få adresser på beboere på bistandshjælp. Forleden mødte han en mand nede i gården, som var meget ked af, at han havde gået uden arbejde i et år.»jeg håber, jeg kan hjælpe sådan en som ham«, siger Mayo og fortæller, at hans drømmejob altid har været noget med en lufthavn og flyvemaskiner. LOADMASTER Arbejdet med at laste bagage i SAS' flyvemaskiner i Kastrup Lufthavn har han nu haft i et år. Det krævede en tur på skolebænken, og det er en tur, han ellers aldrig har været begejstret for, fortæller han med et skævt smil.»jeg er nødt til at have fuldstændig styr på hvor meget bagage, jeg har lastet hvor, så vi ikke overlaster flyet. Så kan det ikke lette. Forsinkelser og fejl koster rigtig mange penge i denne branche«, siger Mayo og giver sig i kast med at forklare præcis hvor i flyet, kufferterne skal lastes. Det er vigtigt, at forældrene er gode forbilleder for deres børn«, HAMAYOUN ASHRAF, rollemodel Mayo vil være loadmaster - ham der har det endelige ansvar for flyets lastning og som er formand for det hold på fire personer, Mayo nu indgår i. Det kræver bare lidt mere uddannelse, men det er altså nødvendigt, konstaterer han. Som eneste udlænding på holdet må han lægge øre til grovkornede bemærkninger, men det hele er kærligt ment, ved han, og så har han heller ikke problemer med at give igen.»vi ved, hvad vi kan lave af fis og ballade med hinanden. Men jeg kender jo også den danske måde at lave sjov på«, siger han. Vennekredsen tæller nemlig også danskere, og i det hele taget føler Mayo sig på mange måder meget dansk. Mere dansk end mange af de andre indvandrere, han har mødt. Det var også en af grundene til, at han i sin tid sprang fra hg, som han ellers var startet på efter 10. klasse.»der var for mange indvandrere, og de havde slet ikke samme humor som mig. Min humor er meget dansk«, siger han - og tilføjer, at han jo også er født i Danmark. Isolerede indvandrere uden kontakt til danskerne og den danske kultur er en rigtig dårlig idé, synes han:»mine forældre siger til mig, at selv om vi er fra en anden kultur, må vi indrette os efter det samfund, vi lever i. Og det kræver selvfølgelig kompromiser«. MORS OG FARS STØTTE Mayo understreger, hvordan forældrenes støtte har en del af æren for hans og brødrenes integration i det danske samfund. Uddannelse af en eller anden slags er vigtigt, så man kan tjene sine egne penge, har Mayo lært af faderen, der er taxavognmand. Inden en dansk kammerat fortalte Mayo om arbejdet i lufthavnen, kørte han taxa et par år,»for det er vigtigt, at holde sig i gang«.»det er vigtigt, at forældrene er gode forbilleder for deres børn«, siger han og skynder sig at kigge ned i gulvtæppet, da han bliver spurgt til, om forældrene gerne snart ser ham gift.»ja«, siger han så og kigger op med et skævt smil:»de har faktisk fundet en pakistansk pige, som er vokset op i Danmark, og de snakker i øjeblikket frem og tilbage med hendes familie«. At det er forældrene, der finder Mayos kommende kone, er efter hans eget ønske, siger han. Det er en måde at vise forældrene respekt på, fortæller han, og understreger, at det står ham frit for at sige ja eller nej, inden forældrene fortsætter snakken med pigens forældre. Der er ingen tvang. Han indvilger i at fortælle, at han har tænkt sig at sige ja.»hun er rigtig sød og har en god uddannelse - det er godt. Jeg gider ikke have en kone, der bare går rundt derhjemme«. qofku waa inuu isu habeeyaa sida ay tahay bulshada uu ku dhex nool yahay, ayuu aaminsan yahay 25 jirka Hamayoun Ashraf. Haddii laga caawiyo dadka deggan Mjølnerparken inay shaqo helaan, wuxuu rajeynayaa in ay si fiican is-dhexgal u samayn doonaan. Rollemodel 7 Af Tea Sletved Baabuur yar oo cas oo halka alaabta ku wata tuumbo ayaa xawaare orod ah kaga soo baxay diyaarad weyn gadaasheed. baabuurkii wuu istaagayaa oo nin gaaban oo timo madow oo dhego cufeysi jaalle ah sita ayaa ka soo boodaya. Tallaabo degdeg ah ayuu ugu dhaqaaqayaa diyaaradda xaggeeda hoose ee fuqa hore xigta, halkaasoo uu fiilo koronto oo dhumuc leh oo liimi ah (oraanj) gelinayo dalool koronto. Ka dibna koronto ayaa timi, oo hijiinka (motoorka) diyaaradda waa la demin karaa. 25 jirkii Hamayoun Ashraf ama Mayo, oo mar walba loogu yeedho waxay hadda isaga iyo 3 kale oo rag ah oo kooxdiisa ka mid ahi alaabta ka faaruqinayaan diyaaradda. Dhammaantood shaqo cayiman ayey hayaan oo waxa loo shaqeynayaa si degdeg ah oo miisaaman. Haddana waxaa wakhti loo hayaa faalo degdeg ah. >>Waxaanu ugu yeedhnaa badhasaabka gacantiisa midig<<, nin timo cad oo kooxda ah ayaa qoslaya oo wuxuu tilmaamayaa Mayo. >>Halkan boorsooyinka afkooda ee dunida ragga waxa qofku yeeshaa naanays degdeg ah<<, ayuu raacinayaa. Naanaystu waxay soo baxday markii Mayo looga doortay Mjølnerparken door-tusale, halkaas oo uu guri weyn oo 90 kiilomitir oo isku wareeg ah la deggen yahay waalidkii oo Bagistaan ah, 3 wiil oo walaaladii yaryar ah iyo mid ka mid ah walaaladii xaaskiisa iyo ilmo yar. Doorka tusaale noqoshada ah si fiican ayuu ugu qalmaa, ayuu ka warramayaa isagoo kursi-fadhi ku fadhiya guriga. Mashruucu waa fursad ay isaga iyo kuwa kale ee degaanka ahi ku tusayaan in aanay Mjølnerparken ahayn uun meel geeto (ghetto) bulshada ka dhacay, ayuu Mayo aaminsan yahay. Wuxuu caawinayaa dadka degaanka Mjølnerparken ee shaqo la aanta ah si ay shaqo u helaan, oo durba wuxuu u tegey xafiiska Kobenheegen kamuune si uu uga helo ciwaanada dadka degaanka ah ee kaalmo lacageedka (bistandshjælp) qaata. Dhawaan nin ayuu kula kulmay beerta, kaasoo aad uga xumaa inuu 1 sano shaqo la aan yahay. >>Waxaan rajaynayaa inaan caawin karo mid sidiisoo kale ah<<, ayuu leeyahay Mayo oo ka warramaya in riyadiisa shaqo mar walba ahayd waxyaabo ku shaqo leh madaarka iyo diyaaradaha. MADAX-XAMUUL Shaqada ah alaab raridda diyaaradaha SAS ee madaarka Kastrup wuxuu hadda ka shaqaynayaa 1 sano. Waxay ku xidhnayd dugsi tegis loo baxo, oo waa bixid aanu weligii ku farxin, ayuu ka warramayaa isagoo ilka caddayn janjeedh ah leh (et skævt smil). Waa muhiim in waalidku tusaale fiican oo ku dayasho u yihiin carruurtooda HAMAYOUN ASHRAF, DOOR-TUSAALE >> Waxaan ku khasban ahay inaan si buuxda u habeeyo inta alaab iyo meeshaan ku rarayo, sidaa daraadeed waa in aanaan buux dhaafin diyaaradda. Si ay u duuli kari weydo. Dib u dhaca iyo khaladku lacag aad u badan ayuu khasiraa laantan<<, ayuu leeyahay Mayo oo wuxuu bilaabayaa inuu si sugan u sharaxo halka diyaaradda boorsooyinka lagaga rarayo.

15 RM MJØLNERPARKEN 15 Hjemmebane. 25 årige Hamayoun Ashraf - med kælenavnet Mayo - er på vej mod drømmejobbet i Købenshavns Lufthavn. Foto: Mads Nissen Garoon waddani. 25 jirka Hamayoun Ashraf ee lagu naanayso Mayo wuxuu ku sii jeedaa shaqadii riyada ee madaarka Kobenheegen... Mads Nissen : Mayo wuxuu doonayaa inuu noqdo madax-xamuul ka leh masuuliyadda ugu dambeysa ee rarka diyaaradda oo ah kan guddoomiyaha u ah kooxda afarta qof ah ee uu Mayo hadda ka tirsan yahay. Waxay u baahan tahay oo keliya waxbarasho yar oo dheeraad ah, laakiin haddana waa muhiim ayuu caddaynayaa. Taasoo uu yahay ka keliya ee ajnebi ah ee kooxda waxa dhegaha loogu ridaa hadalo caadiga ka baxsan, laakiin waxa oo dhan kalgacal baa looga jeedaa oo wuu ogyahay, oo sidaa awgeed isaga xataa dhib kuma aha inuu ka jawaabo/dib ugu celiyo. >>Waanu ognahay waxaanu ku wada kaftami karno. Laakiin waan aqaan xataa habka deenishka ee maad loo sameeyo<<, ayuu leeyahay. Xayndaab-asxaabeedku (vennekredsen) xataa wuxuu xaqiiqdii ka jiraa deenishka, oo marka waxa oo dhan la isku qaado wuxuu Mayo siyaabo badan u dareemayaa inuu aad deenish u yahay. Deenishnimo ka badan kuwo badan oo ka mid ah ajnebiga uu la kulmay. Taasi waxay ahayd xataa mid ka mid ah sababihii kalifay inuu xilligiisii ka tago dusiga sare ee ganacsiga (hg), kaasoo uu bilaabay galaaskii 10aad ka dib. >>Ajnebiga ayaa aad ugu badnaa oo haba yaraatee may lahayn kaftan kaygoo kale ah. Kaftankaygu aad buu deenish u yahay<<, ayuu leeyahay oo wuxuu ku darayaa inuu Denmark ku dhashay. Ajnebiga takooran ee aan xidhiidh la lahayn deenishka iyo dhaqanka deenishka waa fikrad aad xun, ayuu u malaynayaa: >>Waalidkay waxay igu yidhaahdaan, inkastoo aanu ka soo jeedno dhaqan kale, waa inaynu isu habaynaa sida bulshada aynu ku dhex nool nahay. Oo dabcan tani waxay u baahan tahay meelo dhexe oo la isugu yimaaddo<<. CAAWIMADA HOOYO IYO AABBE Mayo wuxuu hoosta ka xariiqayaa sida caawimada waalidku ay u tahay qayb sharaf ka mudan is-dhexgalka isaga iyo wiilasha walaaladii ee bulshada deenishka. Waxbarasho noocay doonto ha ahaatee waa muhiim, sababtoo ah qofku lacagtiisa ayuu shaqaysan karaa, Mayo wuxuu ka bartay aabbihii oo tagsi leh. Intaan saaxiib deenish ahi u sheegin Mayo shaqada madaarka wuxuu wadi jiray tagsi dhawr sannadood, >>sababtoo ah waa muhiim in wax la qabanayo<<. >>Waa muhiim in waalidku tusaale fiican oo ku dayasho u yihiin carruurtooda<<, ayuu leeyahay oo si dhakhso ah ayuu ugu foorarsaday xagga hoos ee kaarbadka, markii la weydiiyey in waalidku doonayaan inuu dhakhso u guursado. >>Haa<<, ayuu leeyahay oo kor ayuu soo eegayaa isagoo janjeedh ilka caddayn ah leh: >>Run ahaantii waxay soo heleen gabadh bakistaaniyad ah oo Denmark ku kortay, oo wakhtiganna waxa wadahadal u socdaa gabadha qoyskooda<<. Inay noqdaan waalidka kuwa soo helaya xaaska Mayo waa sida uu isagu jecel yahay, ayuu leeyahay. Waa hab waalidka ixtiraam loo tuso ayuu ka warramayaa oo wuxuu hoosta ka xariiqayaa inuu isagu xor u yahay inuu yidhaahdo haa ama maya intaan waalidku sii wadin wadahadalka gabadha reerkooda. Ma jiro khasab/jujuub. Wuxuu aqbalay inuu ka warramo inuu ka fekeray inuu yidhaahdo haa. >>Waa gabadh aad u wanaagsan oo waxbarasho wanaagsan qaadatay waa wax wanaagsan. Ma rabo xaas guriga oo keliya dhex wareegta<<. <<. >>..... <<. <<... (HG) << >>.. << :.>>... <<.>> >> <<. << : >> <<.>>..... <<.>>.. Mjølnerparken : Tea Sletved >> << <<.. >> Mjølnerparken.. Mjølnerparken. Mjølnerparken. <<. >>. (SAS). Kastrup Lufthavn. " "

16 16 MJØLNERPARKEN RM Jeg har været med til at gøre noget for Danmark»Waxaan ka qayb qaatay waxqabadka Denmark«>> << Det er en myte blandt indvandrere, at de ikke er gode nok til det danske arbejdsmarked, mener 35-årige Kasem Said Ahmad. Rollemodel 8 Af Tea Sletved Indvandrere i Danmark er blevet ramt af en virus. De tror, at de ikke er gode nok til det danske arbejdsmarked. Derfor skal Integrationsministeriet lave en antivirus, der kan udrydde den tro, mener 35-årige Kasem Said Ahmad:»Alt for mange indvandrere har fordomme om det danske samfund: Jeg kan ikke blive ansat, fordi jeg er muslim, har skæg, beder fem gange om dagen eller bærer tørklæde. Det passer ikke - indvandrerne duer til meget mere, end de tror, og det skal de have at vide«, siger han. Kasem Said Ahmad er programmør, statsløs palæstinenser og kom til Danmark for 19 år siden. Han er valgt som rollemodel i Mjølnerparken, hvor han bor med sin kone og tre børn. Som forbillede for arbejdsløse naboer skal han hjælpe dem til at finde et job. Hvorfor han er et godt forbillede, kommer han selv med et bud på i et mødelokale på arbejdspladsen, DICOM Edb-distribution i Brøndby.»Jeg har været med til at gøre noget for Danmark«, siger han og vipper lidt frem og tilbage i stolen, der er designet til at følge ens bevægelser, mens et stolt smil breder sig under skægget. Sammen med kollegerne fra virksomhedens udviklingsafdeling har han udviklet det system, som skal digitalisere alle offentlige skrivelser i Danmark. Kasem er uddannet som elektroingeniør på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og i fire år har han arbejdet hos DICOM som programmør og som den, der installerer de digitale systemer ude i kommunerne. EN DANSK MOSKE Som formand for Islamisk Trossamfunds medie- og politikudvalg og for Dansk-islamisk Begravelsesfond er Kasem en kendt skikkelse, og han bruger et par timer om dagen i kampen for den begravelsesplads, der nu er på vej i Brøndby, og for en rigtig moske for muslimer i Danmark. Ved at gå på arbejde finder man sig selv - det er en realisering af sig selv at tjene penge og forsørge familien. KALEM SAID AHMAD, ROLLEMODEL»En moske vil signalere over for muslimerne, at de også er velkomne i samfundet. Og den skal være flot - danskerne skal også være stolte af den «.Det er vigtigt, at indvandrere lærer at balancere mellem deres egen kulturelle og religiøse baggrund og det at leve i Danmark. Kasem rejser sig op og tegner en cirkel på en hvid tavle - i den ene side skriver han assimilation og i den anden side isolation.»den her er Naser Khader«, siger han og peger på ordet assimilation, mens han ryster på hovedet. Det duer ikke at skulle være fuldstændig som danskerne, mener Kasem. Den anden side af cirklen duer heller - det er dem, der isolerer sig i deres egen kultur. Integration skriver han så i midten af cirklen. Og forklarer, at den gode integration er, når man føler sig som dansk muslim. Det er ikke første gang, han fortæller om moskeer og integration til pressen. Ordene kommer hurtigt og sikkert. Men da snakken bevæger sig fra arbejde og fritidsarbejde og over på familien derhjemme, begynder han at pille ved mobiltelefonen. Først rykker han den til den ene side af bordet. Så en centimeter den anden vej, hvor den bliver lagt helt lige i forhold til bordkanten på det lange mødebord. Snørebåndet på den ene sko driller og må også lige have en tur, inden han læner sig tilbage i stolen og fortæller, at han synes, det er fint nok at bo i Mjølnerparken.»Min kone vil helst bo der - hun vil have folk fra sin egen kultur tæt omkring sig«, siger Kasem og fortæller, at han faktisk har en drøm om et hus i Brøndby, for han vil gerne have masser af plads. Plads til at kunne invitere en masse mennesker på en gang og til at kunne få et barn mere.»en pige vil jeg gerne have. Jeg har jo kun drenge«. Men det bliver altså ikke til noget foreløbig, for hans kone vil ikke flytte. Kompromiset er en tur i sommerhus et par gange om året. EN AT SE OP TIL At tjene penge er ikke den eneste bonus ved at være ude på det danske arbejdsmarked, mener Kasem. Det giver også selvtillid, og det vil han gerne fortælle arbejdsløse indvandrere fra Mjølnerparken.»Ved at gå på arbejde finder man sig selv - det er en realisering af sig selv at tjene penge og forsørge familien «.Det er vigtigt, at børnene har en far, de kan se op til. Arbejdsløse muslimske mænd har ifølge Kasem store problemer i hjemmene, fordi de ikke får samme respekt fra konen og børnene, hvis de er arbejdsløse.»jeg vil hjælpe dem psykisk, så de får selvtilliden til at blive ved med at prøve at få arbejde. Indvandrere opgiver for hurtigt«, siger han og påpeger, at også børnene skal ud i det danske samfund. De skal have danske venner, så de kan lære sproget. Og erfare, hvordan verden er forskellig. Selv har Kasem skrevet sine tre drenge op til en privatskole på Frederiksberg. For på børnenes folkeskole på Nørrebro er der næsten kun børn med indvandrerbaggrund.»hvor bliver alle danskernes børn af?«, undrer Kasem sig og svarer næsten selv, da han med et frustreret udtryk i ansigtet konstaterer, at privatskolen desværre har lange udsigter, for ventelisten er cirka fire år.»det gælder jo børnenes fremtid - de er nødt til at forstå, hvordan danskerne er«. Waa khuraafaad xataa ajnebiga dhexdiisa ku jira, in aanay ku fiicnayn suuqa shaqada deenishka, ayuu Kasem Said Ahmed oo 35 jir ahi rumaysan yahay. Door-tusaale 8 Af Tea Sletved Ajnebiga Denmark waxa ku dhacay fayras (cudur). Waxay aaminsan yihiin in aanay ku fiicnayn suuqa shaqada deenishka. Sidaa daraadeed waa khasab in Wasaaradda Qalobixintu samayso lid-fayras dabar jara aaminaaddaas, ayuu Kasem Said Ahmed oo 35 jir ahi rumaysan yahay: >>Kuwo badan oo ajnebi ah ayaa fikrad xun ka haysta bulshada deenishka: la ima shaqaalaysiin karo, sababtoo ah waxaan ahay muslim, waxaan leeyahay gadh, shan goor ayaan maalintii tukadaa ama khamaar baan sitaa. Sidaas ma aha ajnebigu inta ay rumaysan yihiin in aad uga badan ayey samayn karaan, waana khasab inay ogaadaan<<, ayuu yidhi. Kasem Said Ahmed waa borogaraam-kombuyuutar sameeye, falastiini bilaa xukuumad ah oo wuxuu Denmark yimi 19 sano ka hor. Waxa door-tusaale looga doortay Mjølnerparken, halkaas oo uu la deggen yahay xaaskiisa iyo 3diisa carruurta ah. Deriskiisa shaqo la aanta ah ee uu tusaalaha u yahay waa inuu ka caawiyaa sidii ay shaqo ku heli lahaayeen. Sababtoo ah wuxuu yahay tusaale wacan waa in isaga laftiisu ra yi ka soo jeediyaa qolka kulanka ee goobta uu ka shaqeeyo, DICOM edbdistribution i Brøndby. >>Waxaan ka qayb qaatay waxqabadka Denmark<<, ayuu leeyahay oo wuxuu hore iyo gadaal isugu ruxayaa kursiga, kaas oo loo naqshadeeyey inuu la socdo dhaqdhaqaaqa qofka, isla markaas oo ay dhoola cadayn hanweyni ahi gadhka hoostiisa kala fidinayso. Isaga oo kaashanaya asxaabtiisa shaqaalaha ee kembeniga qaybtiisa horumarinta wuxuu horumariyey habka casriyeynaya dhammaan qoraalka dawliga ah ee Denmark. Kasem wuxuu elektoroonig injineer ka bartay jaamacadda injineernimada ee Lyngby, oo wuxuu 4 sano DICOM kaga shaqaynayaa borogaraam-kombuyuutar sameeye, oo waana ka gelinaya hababka casriyeysan kamuunayaasha. MASAAJID DHEENISH Guddoomiye ahaan ee Islamisk Trossamfund guddigiisa warbaahinta iyo siyaasadda, iyo Deenish-islam Deeq-qabuureedka Kasem waa muuqaal la yaqaan, oo wuxuu maalin walba dhawr saacadood ku isticmaalaa u dagaalanka boos-qabuureedka hadda ku wajahan Brøndby, iyo masaajid dhab ah oo ay muslimiinta Denmark yeeshaan. >>Masaajid wuxuu muslimiinta Denmark u tusi doonaa, in iyagu xataa bulshada ka mid yihiin. Oo waa inuu noqdaa mid qurux badan oo xataa deenishku sharfaan (ku faanaan)<<. Iyadoo la Shaqo tago qofka laftiisa ayaa isku hela sideeda ayey macquul u tahay in lacag la shaqaysto oo qoyska la masruufo KASEM SAID AHMED, DOOR-TUSAALE Waa muhiim in ajnebigu bartaan inay isu miisaamaan dhaqankooda iyo diintooda ay salka ku hayaan iyo tan ah in lagu noolaado Denmark. Kasem wuu istaagayaa oo wuxuu goobo ku sawirayaa sabuurad cad dhinac wuxuu ku qoray ku milmid dhinaca kalena takoormid. >>Kani waa Naser Khader<<, ayuu leeyahay oo wuxuu tilmaamayaa erayga ah ku milmid, isla markaa isagoo madaxa ruxaya. Socon mayso in gebi ahaanba sida deenishka oo kale la noqdo, ayuu Kasem aaminsan yahay. Dhinaca kale ee goobadu socon mayso iyaduna waa kuwa isku takooray dhaqankooda. Is-dhexgal ayuu dabadeedna goobada dhexdeeda ku qorayaa. Oo wuxuu sharxayaa, in is-dhexgalka wanaagsani yahay, marka qofku dareemo deenish muslim ah. Ma aha markii ugu horaysay ee uu masaajiddada iyo is-dhexgalka uga

17 RM MJØLNERPARKEN 17 Mål. Det er næsten synd, at Kasams nederlag skal foreviges sagde kollegaen, da det blev tid til bordfodbold på arbejdspladsen. Kollegaen tabte. Foto: Mads Nissen Gool. Waa wax laga xumaado, in guuldarada Kasam xasuus reeb noqoto waxaa yidhi saaxiibkiisa shaqada, markii wakhti loo helay kubad-cag-miiska ee meesha shaqada. Saaxiibkii ayaa laga badiyey. "... Mads Nissen : warramo warbaahinta. Ereyadu si dhakhso ah oo sugan ayey uga soo baxayaan. Laakiin markii hadalku ka gudbo shaqadii iyo shaqo-firaaqeedkii ee uu u gudbo halkan qoyska, wuxuu bilaabayaa inuu farafareeyo mobiltelefoonka. Wuxuu marka hore u riixayaa geftinka miiska. Haddana 1 sentimitir oo dhinaca kale ah, halkaas oo uu yaalay meel geftinada miiska dheer ee kulanka in is le eg u jirta. Xadhiga kabaha mid ka mid ah ayaa dhibaya oo waa inuu sidoo kale ku mashquulaa, intaanu dib ugu tiirsan kursiga oo uu ka warramayo, in isagu u malaynayo inay iska wanaagsan tahay in Mjølnerparken la degenaado. >>Xaaskaygu waxay ugu door bidaysaa degenaanshaha halkan waxay rabtaa dad ay isku dhaqan yihiin inay agagaarkeeda ka dhow yihiin<<, ayuu Kasem leeyahay, oo wuxuu ka warramayaa, runtii inuu leeyahay riyo ku saabsan guri uu ku yeesho Brøndby, sababtoo ah wuxuu rabaa meel weyn (boosas badan). Meel uu hal mar ku casumi karo dad badan, oo hal ilmo oo kalena ugu dhalan karo. >>Waxaan rabi lahaa gabadh. Wiilal keliyaan leeyahay<<. Laakiin taas illaa hadda waxba kama suurtoobayaan, sababtoo ah xaaskiisu ma rabto inay guurto. Meel dhexe oo la isugu yimaadaa waxay noqonaysaa in guryaha xagaaga sannadkii dhowr jeer loo baxo. MID LA IXTIRAAMO in lacag la shaqaysto oo keliya ma aha faa iidada ah inaad ku jirto suuqa shaqada deenishka, ayuu Kasem rumeysan yahay. Waxay kale oo ku siisaa isku kalsooni, oo tan ayuu rabaa inuu u sheego ajnebiga shaqo la aanta ah ee Mjølnerparken. >>Iyadoo la Shaqo tago qofka laftiisa ayaa isku hela sideeda ayey macquul u tahay in lacag la shaqaysto oo qoyska la masruufo<<. Waa muhiim in carruurtu lahaadaan aabbe ay ixtiraamaan. Aabbayaasha muslimka ah ee shaqo la aanta ahi iyadoo laga duulayo Kasem dhibaato weyn ayaa guryaha ka haysata, sababtoo ah kama helayaan xaaska iyo carruurta ixtiraam la mid ah, haddii ay shaqo la aan yihiin. >>Waxaan doonayaa inaan iyaga u caawiyo maskax ahaan, ka dibna waxay helayaan isku kalsooni ay ku adkaystaan inay isku dayaan inay shaqo helaan. Ajnebigu si degdeg ah ayey isu dhiibaan<<, ayuu leeyahay oo tilmaamayaa in xataa carruurtu bulshada deenishka dhex galaan. Waa in ay yeeshaan saaxiibo deenish ah, si ay af-deenishka u bartaan. Oo ogaadaan sida dunidu u kala duwan tahay. Kasem laftiisu wuxuu saddexdiisa wiil ka qoray dugsi gaar ah oo Frederiksberg ku yaal. Dugsiga carruurta dawladda ee Nørrebro ku yaal siday u badan yihiin waa carruur ajnebi ka soo jeedda oo keliya. >>Xaggee dhammaan carruurtii deenishka ahayd ka dhaceen?<<, ayuu Kasem la yaaban yahay oo laftiisa ayaaba isu jawaabay, markii uu weji cadho ka muuqato ku xaqiijinayo in aan dugsiga gaarka ahi lahayn muuqasho sii ridan, maxaa yeelay sugitaanku waa illaa 4 sano. >>Waxay khusaysaa carruurta mustaqbalkooda waxay ku khasban yihiin inay fahmaan sida deenishku yihiin<<... >> << Mjølnerparken << Brøndby >>...>> <<.... Mjølnerparken <<.>>.. <<. >>.. Frederiksberg. Nørrebro >> <<.. <<.>>. : Tea Sletved.. : << :.. >>.. Mjølnerparken..Brøndby DICOM Edb-distribution >> <<.. Lyngby DICOM.. Brøndby. << " ".>>

18 18 MJØLNERPARKEN RM 1 Makkerpar De otte rollemodeller skal hjælpe andre beboere i gang med at få job og uddannelse. Derfor har de otte nu hver fundet en makker, som de skal hjælpe i gang. Det er der kommet otte makkerpar ud af. Her er tre af dem. Af Tea Sletved og Flemming Christiansen (Forkortet udgave af artikel fra Politiken) Par nummer 1 Samar Subhie skal hjælpe Nimo Ismail, 38 år og ufaglært, enlig mor til fire børn fra syv til to år. De to kvinder kendte hinanden i forvejen, da Nimo går i kvindegruppe hos Samar i kælderen under Mjølnerparken. Samar glæder sig over, at hun som palæstinenser kan hjælpe en somalisk kvinde. Nimo vil have en uddannelse, enten som social- og sundhedsmedhjælper eller som pædagog. Og hun har meldt sig på VUCkurser for at få de nødvendige kvalifikationer i dansk, engelsk og naturfag. Nimo, hvorfor er du med i rollemodelprojektet? Jeg vil have en uddannelse, og så er det godt at have en god kontakt til kommunen - for jeg er nødt til at tage VUC-kurser - og det koster penge«. Hvad er dit mål med projektet?»jeg vil uddanne mig til enten social - og sundhedshjælper eller pædagogmedhjælper. Det er lige meget, hvad det bliver, det kræver det samme: At man er blid og forstående og gerne vil hjælpe andre mennesker«. Hvad ser du som den største hindring for at nå dit mål?»hvis jeg ikke kan få kommunen til at betale mit VUC-kursus«. Par nummer 2 Mayada Abdul Halim skal hjælpe Safaa Abdul Halim, 25 år og enlig mor til to børn på 3 og 5 år. De to er søstre. Lillesøster Mayada skal prøve at støtte storesøster Safaa, der har en kosmetologuddannelse. Safaa satser på et arbejde, som ligger direkte i forlængelse af uddannelsen som kosmetolog Eller også en uddannelse som industrilaborant. Derfor har hun meldt sig til HF-enkeltfag til august i fysik, kemi, biologi, engelsk og dansk. Safaa, Hvorfor er du med i rollemodelprojektet?»jeg blev færdig med kosmetologuddannelsen i februar, men jeg har ikke kunne finde job. Min søster, som er min rollemodel, hjælper mig flere timer hver dag med at søge job på nettet, og vi har også sat alle veninderne i sving«. Hvad er dit mål med projektet?»jeg tror, at det øger mine chancer for et job. Min største drøm er at åbne min egen klinik eller skønhedssalon - det har jeg talt med min søster om - men det kræver jo penge. Hvis jeg ikke finder et job, vil jeg læse videre til laborant«. Hvad ser du som den største hindring for at nå dit mål?»at få passet mine børn. Arbejdstiderne som kosmetolog er lange og sene. Og der er tit lørdagsvagter. Det dur jo ikke, når man har børn - de kan ikke klare sig uden mig.«. Par nummer 3 Kirsten Gjedde skal hjælpe Mohammad Issa fra Jordan, 45 år og ufaglært. Kirsten Gjedde er den eneste med en ren dansk baggrund, der har sagt ja til at være med i rollemodelprojektet. Hun var derfor også næsten rørt over, at en mand som 45-årige Mohammad fra Jordan sagde ja til at lade hende blive hans rollemodel.»jeg tror, det kan blive svært at finde noget til Mohammad. Han vil jo sådan set gerne have noget, der er ensformigt det siger han selv. For han har ikke nogen uddannelse. Men der må da være plads til ham et sted. Selv om hans dansk ikke er så godt, og han har dårlig ryg og dårlige knæ. Jeg håber, vi får en solstrålehistorie ud af ham«, siger Kirsten Gjedde. Mohammad, hvorfor er du med i rollemodelprojektet?»jeg mangler arbejde. Jeg har ledt, men jeg kan ikke finde noget. Nu kan jeg få hjælp af Kirsten«. Hvad er dit mål med projektet?»bare et job. Det er lige meget hvad det er - det skal bare være nemt. Jeg har tidligere arbejdet som opvasker på et hotel. Det var jeg glad for«. Hvad ser du som den største hindring for at nå dit mål?»jeg er nok nødt til at lære noget mere dansk. Det er jeg ikke så god til«. SOMALIEREN OG PALÆSTINEN- SEREN. Samar (til højre) er palæstinenser med en fortid i flygtningelejrene og skal hjælpe somaliske Nimo med at komme ind på en uddannelse. SOOMAALIYAD IYO FALASTII- NIYAD. Samar (midigta) waa falastiiniyad waageedii hore xero qaxooti ahaa oo waxay ka caawin doontaa soomaaliyadda Nimo si ay waxbarasho u hesho. ). ( Lammaane-rafiiq Siddeedda door-tusaaleyaashu waa inay dadka kale ee degaanka ah ka caawiyaan bilaabid shaqo iyo waxbarasho. Sidaas daraadeed wuxuu siddeeddii mid waliba hadda helay rafiiq, kaasoo ay caawimada ku bilaabayaan. Waana halka siddeedda lamaane-rafiiq ka soo baxeen. Halkan waxa ku xusan saddex ka mid ah. Lammaane lambar 1 Samar Subhie waxay caawin doontaa Nimo Ismail, oo 38 jir aan waxbarasho lahayn ah, oo ah hooyo keli ku ah 4 carruur ah oo labo illaa toddoba jir ah: Labadan dumar ahi hore ayey isu yaqaaneen, markii Nimo ku jirtay kooxda dumarka ah ee Samar kellaha Mjølnerparken ugu iman jiray. Samar waxay ku faraxsan tahay, in iyada oo falastiiniyad ahi caawin karto gabadh soomaliyeed. Nimo waxay doonaysaa waxbarasho, caawiye-caafimaad-bulsheed (social- og sundhedsmedhjælper) ama ubad barbaariye (pædagog) mid uun. Oo waxay is qortay koorasyada VUC si ay u hesho shuruudaha looga baahan yahay ee af-deenishka, af-ingiriisida iyo sayniska. Nimo, waa maxay sababtaad uga mid noqotay mashruucan doortusaale?»waxaan doonayaa waxbarasho, sidaa awgeed way fiican tahay in xidhiidh fiican lala yeesho kamuunaha sababtoo ah waxaan ku khasban ahay inaan qaato koorasyada VUC oo waa lacag«. Waa maxay ujeeddadaada mashruucu?»waxaan doonayaa inaan barto caawiye-caafimaad-bulsheed ama caawiye ubad barbaariye mid uun. Kii ay doontaba ha noqotee, shuruudu waa isku mid: Inuu qofku naxariis iyo faham leeyahay oo rabo inuu dadka kale caawiyo«. Maxaad u aragtaa waxa ugu weyn ee is hortaagi kara inaad ujeeddadaada gaadho?»haddii kamuunuhu iga bixin waayo lacagta koorasyada VUCga«. Lammaane lambar 2 Mayada Abdul Halim waxay caawin doontaa Safaa Abdul Halim, oo 25 jir ah, oo ah hooyo keli ku ah labo carruur ah oo 3 og 5 jir ah. Labadu waa walaalo. Walaasha yar ee Mayada waxay isku deyi doontaa inay is garab taagto walaasha weyn ee Safaa, taasoo haysata waxbarasho ku saabsan qurxinta qofka (kosmetologuddannelse). Safaa waxay isku taxalujinaysaa shaqo, taasoo toos ula xidhiidha Kommunen og Mjølnerparken Som mange af beboerne i Mjølnerparken allerede ved, har to medarbejdere fra Københavns kommune siden februar 2005 været hyppige gæster i Mjølnerparken. Formålet med Lokalcenter Ydre Nørrebro og Københavns Jobcenters besøg er at bygge bro mellem Mjølnerparken og arbejdsmarkedet & uddannelsesinstitutioner. Vi er indtil nu blevet modtaget med åbenhed og gæstfrihed af ca. 50 beboere. I de tilfælde, hvor beboeren er parat til at komme i arbejde, er der via kontakt til jobkonsulent etableret job, heraf nogle med løntilskud. I andre tilfælde er beboerne startet på sprogskole, blevet bevilget et kursus eller andet, der kan bane vejen mod et aktivt liv. Der er brug for jer Gennem pressen er der ofte blevet fremstillet et ensidigt og negativt billede af livet i Mjølnerparken. Det billede får vi heldigvis nuanceret gennem vores besøg og gennem kendskab til de 8 rollemodeller, der er portrætteret her i avisen. En vej til øget samfundsanerkendelse kan opnås ved at skifte kontanthjælpen ud med jobs indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft: F.eks.social- og sundhedsområdet,vagttjeneste, lager, pakkeri, butiks- og rengøringsområdet. Livsstil & kontanthjælp I en række samtaler har vi sammen med familierne diskuteret betingelserne for at modtage kontanthjælp. Mange beboere arbejder nemlig allerede hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen. Der kan være tale om at følge børn i institutioner og skole, købe ind, lave mad og måske passe en syg ægtefælle. Sagen er imidlertid den, at hjemlige opgaver alene ikke giver ret til at modtage kontanthjælp. Kontanthjælp er udover at være en midlertidig hjælp til forsørgelse også betinget af borgerens ansvar for at udvikle sin arbejdsevne. For børnenes skyld Selvom der kan være uenighed om det er rimeligt, at man skal arbejde for at modtage kontanthjælp, er der et punkt, hvor vi altid finder fælles fodslag med familierne: Vi vil alle sammen vores børn det bedste. Vi ønsker dem et lykkeligt familieliv, der også giver plads til uddannelse og arbejde. For at gøre ønskerne til virkelighed, er der indenfor socialforskning meget, der tyder på, at de forældre, der er et godt eksempel for deres børn, også oplever, at det går deres børn godt. Stine Strohbach og Lise Jordahn Projektmedarbejdere i Københavns Kommune Kamuunaha iyo Mjølnerparken Sida qaar badan oo degaanka Mjølnerparken ka mid ahi durba og yihiin, waxay laba shaqaalaha kamuunaha Kobenheegen ka mid ahi illaa bishii febraayo ee 2005 marti joogta ah ku ahaayeen Mjølnerparken. Ujeeddada booqashada xarunta kamuunaha (Lokalcenter) ee Ydre Nørrebro iyo xarunta shaqada ee Kobenheegen waxa weeye inay xidhiidh ka dhex sameeyaan Mjølnerparken iyo suuqa shaqada iyo hay adaha waxbarashada. Waxa illaa hadda qiyaastii 50 dadka degaanka ahi noo qaabileen si furan oo marti soo dhaweyn ah. Marka ay dhacdo in mid dadka degaanka ahi diyaar u noqdo inuu shaqo tago, waxa iyadoo la sii marayo la taliyaha shaqada loo samaynayaa shaqo, oo la raacinayaa kaabid mushahar. Mararka kale ee ay dhacdo in dadka degaanka ahi bilaabaan iskuul luuqadeed waxa laga aqbalayaa siminaar (kursus) ama wax kale oo waddada u xaadhi kara nolol firfircoon. WAA LA IDIIN BAAHAN YAHAY Waxa badanaa warbaahinta lagu arkaa sawir xun oo dhinac keliya oo nolosha Mjølnerparken ah. Sawirkan waxaanu nasiib wanaag ku sifaynayn booqashadayadii iyo barashadayadii 8dan doortusaaleyaal ee wargeyskan ku sawiran. Dariiq korodhsaso ictiraaf bulsheed waxa lagu gaadhi karaa iyadoo kaalmo lacageedda lagu bedesho shaqooyinka meelaha xoog shaqo looga baahan yahay: Tusaale ahaan qaybta bulsho-cafimaadka, waardiyeynta, bakhaarada, baakadaynta, dukaamada iyo qaybta nadaafadda. HAB NOLOLEED IYO KAALMO LACAGEED Wadahadalo xidhiidh ah waxaanu qoysaska ka wada doodnayn shuuradaha ku xidhan kaalmo lacagadeed qaadashada. Durba kuwo badan oo dadka degaanka ayaa runtii aad uga shaqaynaya sidii ay hawl maalmeedku isugu habaysmi lahayd. Waxay noqon kartaa waxa laga hadlayaa in carruurta loo raaco goobaha lagu xannaaneeyo, dugsiga, soo adeega, cunto samaynta iyo hadday dhacdo ilaalinta (xannaanaynta) dadka is qaba midkooda jirran. Arrintu waxay si ku meel gaadh ah u tahay, inaan shaqada gurigu keligeed xaq u siinayn qaadashada kaalmo lacageedka. Kaalma lacageedku inay tahay caawimo ku meel gaadh oo masruuf ah waxa kale oo raaca oo ay ku xidhan tahay inay muwaadinka mas uuliyaddiisa tahay inuu horeumariyo awooddiisa shaqo. CARRUURTA DARTEED Inkastoo la isku khilaafi karo inay macquul tahay iyo in kale, in qofku khasab shaqeeyo si uu kaalmo lacageed u helo, waxa jirta meel (bar) aynu mar walba ka helayno wada socod (is fahan) aanu la wadaagno qoysaska: Dhammaan waxaynu carruurteena la rabnaa waxa ugu wanaagsan. Waxaynu iyaga la jecelnahay nolol qoys oo farxad leh, oo xataa boos looga helayo waxbarasho iyo shaqo. Si jecleysiyadaasi u dhaboobaan, waxa cilmibaadhis bulsheedku aad u tilmaamayaa in waalidka tusaalaha fiican u ah carruurtiisu u soo taagnaado (ay soo marto) in xataa carruurtiisa ay wax waliba u wanaagsanaadaan. Stine Strohbach iyo Lise Jordahn Shaqaale mashruuceed kamuunaha Kobenheegen.

19 RM MJØLNERPARKEN SØSTRENE. Mayada Abdul Halim fra Libanon (til venstre) skal hjælpe sin storesøster Safaa Abdul Halim med at få et job som kosmetolog. Saffa blev færdiguddannet i februar og har søgt en masse steder. WALAALAHA. Mayada Abdul Halim oo Lubnaan ka timi (bidixda) waxay ka caawin doontaa walaasheeda weyn Safaa Abdul Halim inay hesho shaqo ku saabsan qurxinta qofka. Safaa waxay febraayo dhammaysatay waxbarashada oo meelo badan ayey shaqo ka dalbatay.. ( ).. DANSKEREN OG JORDANEREN. Kirsten Gjedde skal prøve at skaffe Mohammad Issa et manuelt arbejde. Han er 45 år og indstillet på næsten hvad som helst. DEENISHKAN IYO JOORDAANI- GAN. Kirsten Gjedde waxay isku deyeysaa inay Mohammad Issa u hesho shaqo fudud. Waa 45 jir oo wuxuu diyaar u yahay wax walba. Kirsten. Gjedde.. sii kordhinta waxbarashada qurxin qofeedka ama xataa waxbarasho ku saabsan sheybaadhka wershadaha. Sidaas daraadeed waxay isku qortay xiisado dugsi sare ah oo ogoosto bilaabmaya oo ah fiisigis, kimisteri, bayoolaji, af-ingiriisi iyo af-deenish. Safaa, waa maxay sababtaad uga mid noqotay mashruucan doortusaale?»waxaan bishii febraayo dhammaystay waxbarashada qurxinta qofka, laakiin waan heli kari waayey shaqo. Walaashay, taasoo ah door-tusaalahayga, ayaa iga caawinaysa dhowr saacadood maalin walba si aan internetka shaqo uga baadho, oo waxaanu xataa dumarka asxaabtaya oo dhan u weecinay dhinacaas«. Waa maxay ujeeddadaada mashruucu?»waxan u malaynayaa, inay fursadahayga helitaanka shaqo ballaadhinayso. Riyadayda ugu weyni waa inaan furto shaybaadh aan iska leeyahay ama qurxin rugeed tan waxaan kala hadlay walaashay laakiin waxay tani u baahan tahay kharash. Haddii aanan shaqo helin, waxaan sii baran doonaa waxbarashada shaybaadhka«.. :... Lise Jordahn Stine Strohbach Maxaad u aragtaa waxa ugu weyn ee is hortaagi kara inaad ujeeddadaada gaadho?»xannaanaynta ubadkayga. Wakhti shaqeedyada qurxinta qofka laga shaqeeyaa way dheer yihiin oo goor dambe ayaa lagu gaadhaa. Oo badanaa heegan sabti ayaa jira. Mana soconayso, marka qofku carruur leeyahay isma deberi karaan la aantay«. Lammaane lambar 3 Kirsten Gjedde waxay caawin doontaa Mohammad Issa, oo 45 jir ah, oo Joordan ka yimi oo aan waxbarasho lahayn. Kirsten Gjedde waa qofka keliya ee deenish asal ah ka soo jeeda, ee yidhi waayahay inuu ka qayb qaato mashruucan door-tusaale. Sidaas daraadeed waxa xataa taabatay, in nin 45 jir ah oo Mohammad la yidhaahdo oo Jordan ka yimi uu iyada u ogolaaday inay door-tusaalihiisa noqoto.»waxaan u malaynayaa, inay adag tahay in Mohammad wax Mjølnerparken. :..... loo helo. Wuxuu rabaa wax qaabaysan isaga laftiisaaba tan leh. Sababtoo ah wax waxbarasho ah ma laha. Laakiin waa inuu meel uun boos ka helaa. Inkastoo aan af-deenishkiisu wanaagsanayn, oo dhabarka iyo jilbuhuna xanuunayaan. Waxaan rajaynayaa, inaan taariikh wanaagsan ka helayno isaga«, ayey Kirsten Gjedde leedahay. Mohammad, waa maxay sababtaad uga mid noqotay mashruucan door-tusaale?»waxa iga maqan shaqo. Waan doon doontay, laakiin waxba heli kari waayey. Hadda waxaan caawimo ka heli karaa Kirsten«. Waa maxay ujeeddadaada mashruucu?»shaqo uun. Waxba igama gelin waxay tahay waa inay uun fududahay. Waxaan mar hore hudheel kaga shaqeeyey weel dhaqe. Taas waan ku faraxsanaa«. Maxaad u aragtaa waxa ugu weyn ee is hortaagi kara inaad ujeeddadaada gaadho?»waxaan ku khasbanahay inaan waxoogaa dheeraad ah oo afdeenish ah barto. Kuma fiicni afdeenishka«. Mjølnerparken. Ydre Nørrebro Københavns Jobcenter Mjølnerparken.....Mjølnerparken Kirsten Gjedde : Kirsten Gjedde.. "....Kirsten Gjedde. ".." Kirsten. ".." "."... (HF).. "..." "...". "...." :.Mjølnerparken.. (VUC). " VUC." ". :." " VUC.".

20 20 MJØLNERPARKEN RM Mjølnerparken rykker Mjølnerparken hore ayey u soconaysaa Mjølnerparken VI ER KLAR. Her er nogle af beboerne på Rådhuspladsen. Fra venstre Safaa Abdul Halim, Mohammad Issa, Mayada Abdul Halim (hjælper), Kirsten Gjedde (hjælper), Ioan Shabib (hjælper), Hamayon Ashraf (hjælper), Nimo Ismail, Samar Subhie (hjælper) og Ali Alaiddin. DIYAAR BAANU NAHAY. Halkan guriga dawladda hoose waxa ku sugan qaar ka mid ah dadka degaanka ah. Bidix ka bilow Safaa Abdul Halim, Mohammad Issa, Mayada Abdul Halim (caawiye), Kirsten Gjedde (caawiye), Ioan Shabib (caawiye), Hamayon Ashraf (caawiye), Nimo Ismail, Samar Subhie (caawiye) og Ali Alaiddin...Rådhuspladsen Kirsten Gjedde ( ) ( ) Ioan Shabib ( ) ( ) ( ). Otte beboere i Mjølnerparken er nu parat til at hjælpe otte andre beboere i gang med job og uddannelse. Men de er ikke alene. De skal arbejde tæt sammen med Karen Jensen, der er jobkonsulent fra Københavns Kommune. Til daglig sidder hun i en lille butik på Fisketorvet Shopping Center, hvor hun skaffer job til arbejdsløse med en flygtninge/indvandrerbaggrund. Karen Jensen er slet ikke i tvivl om, at samarbejdet mellem hende og beboerne i Mjølnerparken vil kunne udrette noget. Siddeed dadka degaanka Mjølnerparken ahi waxay hadda diyaar u yihiin inay siddeed kale oo dadka degaanka ah ka caawiyaan bilaabid waxbarasho iyo shaqo. Laakiin keli kuma aha. Waxay si aad ugu dhow ula shaqayn doonaan Karen Jensen, taasoo shaqo la taliyeed ka ah degmada Kobenheegen. Wakhti maalmeedka waxay fadhiiisataa dukaan yar oo ku yaal Xarunta Adeegga Fisketorvet, halkaasoo ay shaqo uga raadiso dadka shaqo la aanta ah ee qaxootiga/ajnebiga ka soo jeeda. Karen Jensen shaki sinnaba ugagama jiro, in wada shaqaynta iyada iyo dadka degaanka Mjølnerparken guul laga gaadhi karo. Mjølnerparken.. Karen Jensen Fisketorvet ( ) Shopping Center Karen Jensen.. Mjølnerparken Redaktion, idé og tekst (forside- og bagside): Hans Lassen, Konsulentfirmaet Sisyfos. Tekst: Tea Sletved, Flemming Christiansen og Lars Halskov, alle journalister på Politiken, samt Stine Strohbach og Lise Jordahn, Københavns Kommune. Foto: Peter Hove Olesen, Jan Grarup, Jacob Carlsen, Jens Dresling, Mads Nissen, Kaare Viemose og Martin Lehmann, alle fotografer på Politiken, samt freelance fotograf Christoffer Regild. Design og lay-out: Lars Lauge, MDD. Udgiver: Konsulentfirmaet Sisyfos. Oplag: August Bestilling af avisen: Konsulentfirmaet Sisyfos, Niels Juels Vej 18, 5700 Svendborg, tlf , fax , sisyfos@sisyfos.org. Den kan også downloades fra Isku dubbaridka, fikirka iyo qoraalka (bogga hore iyo bogga dambe): Hans Lassen, La taliyaha shirkadda Sisyfos. Qoraalka: Tea Sletved, Flemming Christiansen iyo Lars Halskov, dhammaantood waa weriyeyaasha Politiken, iyo weliba Stine Strohbach iyo Lise Jordahn, oo degmada Kobenheegen ka socda. Sawir: Peter Hove Olesen, Jan Grarup, Jacob Carlsen, Jens Dresling, Mads Nissen, Kaare Viemose iyo Martin Lehmann, dhammaantood waa sawir qaadayaasha Politiken, iyo weliba sawir qaadaha iskii u shaqaysta ee Christoffer Regild. Naqshadaynta iyo jaan-goynta: Lars Lauge, MDD. Soo saaraha: Shirkad talo-bixineedka Sisyfos. Daabacaad (rogid): Ogoosto Dalabka wargeyskan: Shirkad talo-bixineedka Sisyfos, Niels Juels Vej 18, 5700 Svendborg, Tel , fax , sisyfos@sisyfos.org. Waxa kale oo laga soo download (rogan) garayn karaa Hans Lassen :( ).Sisyfos Lars Halskov Flemming Christiansen Tea Sletved : Lise Jordahn Stine Strohbach Politiken. Jacob Carlsen Jan Grarup Peter Hove Olesen : Martin Lehmann Kaare Viemose Mads Nissen Jens Dresling Politiken.Christoffer Regild Lars Lauge, MDD : Sisyfos : : (ISBN-NR) Konsulentfirmaet Sisyfos, Niels Juels Vej 18, 5700 : Svendborg sisyfos@sisyfos.dk.