Romanos, Julehymne. ἀκροστιχίδα τοῦ ταπεινοῦ Ρωμανοῦ ὕμνος

ἀκροστιχίδα τοῦ ταπεινοῦ Ρωμανοῦ ὕμνος Προοίμιον Η παρθένος σήμερον τὸν ὑπερούσιον τίκτει, καὶ ἡ γῆ τὸ σπήλαιον τῷ ἀπροσίτῳ προσάγει ἄγγελοι μετὰ ποιμένων δοξολογοῦσι, μάγοι δὲ μετὰ ἀστέρος ὁδοιποροῦσι διʹ ἡμᾶς γὰρ ἐγεννήθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 1 Τὴν Εδὲμ Βηθλεὲμ ἤνοιξε, δεῦτε ἴδωμεν τὴν τρυφὴν ἐν κρυφῇ ηὕραμεν, δεῦτε λάβωμεν τὰ τοῦ παραδείσου ἐντὸς τοῦ σπηλαίου ἐκεῖ ἐφάνη ῥίζα ἀπότιστος βλαστάνουσα ἄφεσιν, ἐκεῖ ηὑρέθη φρέαρ ἀνόρυκτον, οὗ πιεῖν Δαυὶδ πρὶν ἐπεθύμησεν ἐκεῖ παρθένος τεκοῦσα βρέφος τὴν δίψαν ἔπαυσεν εὐθὺς τὴν τοῦ Αδὰμ καὶ τοῦ Δαυίδ διὰ τοῦτο πρὸς τοῦτο ἐπειχθῶμεν ποῦ ἐτέχθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 2 Ο πατὴρ τῆς μητρὸς γνώμῃ υἱὸς ἐγένετο, ὁ σωτὴρ τῶν βρεφῶν βρέφος ἐν φάτνῃ ἔκειτο ὃν κατανοοῦσα φησὶν ἡ τεκοῦσα «Εἰπέ μοι, τέκνον, πῶς ἐνεσπάρης μοι ἢ πῶς ἐνεφύης μοι ὁρῶ σε, σπλάγχνον, καὶ καταπλήττομαι, ὅτι γαλουχῶ καὶ οὐ νενύμφευμαι καὶ σὲ μὲν βλέπω μετὰ σπαργάνων, τὴν παρθενίαν δὲ ἀκμὴν ἐσφραγισμένην θεωρῶ σὺ γὰρ ταύτην φυλάξας ἐγεννήθης εὐδοκήσας παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 3 Υψηλὲ βασιλεῦ, τί σοι καὶ τοῖς πτωχεύσασι; Ποιητὰ οὐρανοῦ, τί πρὸς γηΐνους ἤλυθας; 1

Σπηλαίου ἠράσθης ἢ φάτνῃ ἐτέρφθης; Ιδοὺ οὐκ ἔστι τόπος τῇ δούλῃ σου ἐν τῷ καταλύματι οὐ λέγω τόπον, ἀλλʹ οὐδὲ σπήλαιον, ὅτι καὶ αὐτὸ τοῦτο ἀλλότριον καὶ τῇ μὲν Σάρρᾳ τεκούσῃ βρέφος ἐδόθη κλῆρος γῆς πολλῆς, ἐμοὶ δὲ οὐδὲ φωλεός ἐχρησάμην τὸ ἄντρον ὃ κατῴκησας βουλήσει, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 4 Τὰ τοιαῦτα ῥητὰ ἐν ἀπορρήτῳ λέγουσα καὶ τὸν τῶν ἀφανῶν γνώστην καθικετεύουσα, ἀκούει τῶν μάγων τὸ βρέφος ζητούντων εὐθὺς δὲ τούτοις «Τίνες ὑπάρχετε;» ἡ κόρη ἐβόησεν οἱ δὲ πρὸς ταύτην «Σὺ γὰρ τίς πέφυκας, ὅτι τὸν τοιοῦτον ἀπεκύησας; Τίς ὁ πατήρ σου, τίς ἡ τεκοῦσα, ὅτι ἀπάτορος υἱοῦ ἐγένου μήτηρ καὶ τροφός; Οὗ τὸ ἄστρον ἰδόντες συνήκαμεν ὅτι ὤφθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 5 Ακριβῶς γὰρ ἡμῖν ὁ Βαλαὰμ παρέθετο τῶν ῥημάτων τὸν νοῦν ὧνπερ προεμαντεύσατο, εἰπὼν ὅτι μέλλει ἀστὴρ ἀνατέλλειν, ἀστὴρ σβεννύων πάντα μαντεύματα καὶ τὰ οἰωνίσματα ἀστὴρ ἐκλύων παραβολὰς σοφῶν, ῥήσεις τε αὐτῶν καὶ τὰ αἰνίγματα ἀστὴρ ἀστέρος τοῦ φαινομένου ὑπερφαιδρότερος πολύ, ὡς πάντων ἄστρων ποιητής, περὶ οὗ προεγράφη ἐξ Ιακὼβ ἀνατέλλει παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 6 Παραδόξων ῥητῶν ἡ Μαριὰμ ὡς ἤκουσε, τῷ ἐκ σπλάγχνων αὐτῆς κύψασα προσεκύνησε καὶ κλαίουσα εἶπε «Μεγάλα μοι, τέκνον, μεγάλα πάντα ὅσα ἐποίησας μετὰ τῆς πτωχείας μου 2

ἰδοὺ γὰρ μάγοι ἔξω ζητοῦσί σε τῶν ἀνατολῶν οἱ βασιλεύοντες τὸ πρόσωπόν σου ἐπιζητοῦσι, καὶ λιτανεύουσιν ἰδεῖν οἱ πλούσιοι τοῦ σοῦ λαοῦ ὁ λαός σου γὰρ ὄντως εἰσὶν οὗτοι οἷς ἐγνώσθης, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 7 Επειδὴ οὖν λαὸς σός ἐστι, τέκνον, κέλευσον ὑπὸ σκέπην τὴν σὴν γένωνται, ἵνα ἴδωσι πενίαν πλουσίαν, πτωχείαν τιμίαν αὐτόν σε δόξαν ἔχω καὶ καύχημα διὸ οὐκ αἰσχύνομαι αὐτὸς εἶ χάρις καὶ ἡ εὐπρέπεια τῆς σκηνῆς κἀμοῦ νεῦσον εἰσέλθωσιν οὐδέν μοι μέλει τῆς εὐτελείας ὡς θησαυρὸν γὰρ σὲ κρατῶ, ὃν βασιλεῖς ἦλθον ἰδεῖν, βασιλέων καὶ μάγων ἐγνωκότων ὅτι ὤφθης, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 8 Ιησοῦς ὁ Xριστὸς ὄντως τε καὶ Θεὸς ἠμῶν τῶν φρενῶν ἀφανῶς ἥψατο τῆς μητρὸς αὐτοῦ, «Εἰσάγαγε, λέγων, οὓς ἤγαγον λόγῳ ἐμὸς γὰρ λόγος οὗτος ὃς ἔλαμψε τοῖς ἐπιζητοῦσί με ἀστὴρ μέν ἐστιν πρὸς τὸ φαινόμενον, δύναμις δέ τις πρὸς τὸ νοούμενον συνῆλθε μάγοις ὡς λειτουργῶν μοι, καὶ ἔτι ἵσταται πληρῶν τὴν διακονίαν αὐτοῦ καὶ ἀκτῖσι δεικνύων τὸν τόπον ὅπου ἐτέχθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 9 Νῦν οὖν δέξαι, σεμνή, δέξαι τοὺς δεξαμένους με ἐν αὐτοῖς γὰρ εἰμὶ ὥσπερ ἐν ταῖς ἀγκάλαις σου καὶ σοῦ οὐκ ἀπέστην κἀκείνοις συνῆλθον.» Η δὲ ἀνοίγει θύραν καὶ δέχεται τῶν μάγων τὸ σύστημα ἀνοίγει θύραν ἡ ἀπαράνοικτος πύλη, ἣν Xριστὸς μόνος διώδευσεν 3

ἀνοίγει θύραν ἡ ἀνοιχθεῖσα καὶ μὴ κλαπεῖσα μηδαμῶς τὸν τῆς ἁγνείας θησαυρόν αὐτὴ ἤνοιξε θύραν, ἀφʹ ἧς ἐγεννήθη θύρα, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 10 Οἱ δὲ μάγοι εὐθὺς ὥρμησαν εἰς τὸν θάλαμον, καὶ ἰδόντες Xριστὸν ἔφριξαν, ὅτι εἴδοσαν τὴν τούτου μητέρα, τὸν ταύτης μνηστῆρα, καὶ φόβῳ εἶπον «Οὗτος υἱός ἐστιν ἀγενεαλόγητος; Καὶ πῶς, παρθένε, τὸν μνηστευσάμενον βλέπομεν ἀκμὴν ἔνδον τοῦ οἴκου σου; Οὐκ ἔσχε μῶμον ἡ κύησις σου μὴ ἡ κατοίκησις ψεχθῇ συνόντος σοι τοῦ Ιωσήφ πλῆθος ἔχεις φθονούντων ἐρευνώντων ποῦ ἐτέχθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 11 Υπομνήσω ὑμᾶς, μάγοις Μαρία ἔφησε, τίνος χάριν κρατῶ τὸν Ιωσὴφ ἐν οἴκῳ μου εἰς ἔλεγχον πάντων τῶν καταλαλούντων αὐτὸς γὰρ λέξει ἅπερ ἀκήκοε περὶ τοῦ παιδίου μου ὑπνῶν γὰρ εἶδεν ἄγγελον ἅγιον λέγοντα αὐτῷ πόθεν συνέλαβον πυρίνη θέα τὸν ἀκανθώδη ἐπληροφόρησε νυκτὸς περὶ τῶν λυπούντων αὐτόν διʹ αὐτὸ σύνεστί μοι Ιωσὴφ δηλῶν ὡς ἔστι παιδίον νέον ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 12 Ρητορεύει σαφῶς ἅπαντα ἅπερ ἤκουσεν ἀπαγγέλλει τρανῶς ὅσα αὐτὸς ἑώρακεν ἐν τοῖς οὐρανίοις καὶ τοῖς ἐπιγείοις τὰ τῶν ποιμένων, πῶς συνανύμνησαν πηλίνοις οἱ πύρινοι ὑμῶν τῶν μάγων, ὅτι προέδραμεν ἄστρον φωταυγοῦν καὶ ὁδηγοῦν ὑμᾶς διὸ ἀφέντες τὰ προρρηθέντα, ἐκδιηγήσασθε ἡμῖν τὰ νῦν γενόμενα ὑμῖν, 4

πόθεν ἥκατε, πῶς δὲ συνήκατε ὅτι ὤφθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 13 Ως δὲ ταῦτα αὐτοῖς ἡ φαεινὴ ἐλάλησεν, οἱ τῆς ἀνατολῆς λύχνοι πρὸς ταύτην ἔφησαν «Μαθεῖν θέλεις πόθεν ἠλύθαμεν ὧδε; Εκ γῆς Xαλδαίων, ὅθεν οὐ λέγουσι θεὸς θεῶν κύριος, ἐκ Βαβυλῶνος, ὅπου οὐκ οἴδασιν τίς ὁ ποιητὴς τούτων ὧν σέβουσιν ἐκεῖθεν ἦλθε καὶ ἦρεν ἡμᾶς ὁ τοῦ παιδίου σου σπινθὴρ ἐκ τοῦ πυρὸς τοῦ περσικοῦ πῦρ παμφάγον λιπόντες, πῦρ δροσίζον θεωροῦμεν, παιδίον νέον, τὸν πρὸ αἰώνων Θεόν. 14 Ματαιότης ἐστὶ ματαιοτήτων ἅπαντα, ἀλλʹ οὐδεὶς ἐν ἡμῖν ταῦτα φρονῶν εὑρίσκεται οἱ μὲν γὰρ πλανῶσιν, οἱ δὲ καὶ πλανῶνται διό, παρθένε, χάρις τῷ τόκῳ σου διʹ οὗ ἐλυτρώθημεν οὐ μόνον πλάνης, ἀλλὰ καὶ θλίψεως τῶν χωρῶν πασῶν ὧνπερ διήλθομεν, ἐθνῶν ἀσήμων, γλωσσῶν ἀγνώστων, περιερχόμενοι τὴν γῆν καὶ ἐξερευνῶντες αὐτὴν μετὰ λύχνου τοῦ ἄστρου, ἐκζητοῦντες ποῦ ἐτέχθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 15 Αλλʹ ὡς ἔτι αὐτὸν τοῦτον τὸν λύχνον εἴχομεν, τὴν Ιερουσαλὴμ πᾶσαν περιωδεύσαμεν, πληροῦντες εἰκότως τὰ τῆς προφητείας ἠκούσαμεν γὰρ ὅτι ἠπείλησε Θεὸς ἐρευνᾶν αὐτήν καὶ μετὰ λύχνου περιηρχόμεθα, θέλοντες εὑρεῖν μέγα δικαίωμα ἀλλʹ οὐχ εὑρέθη, ὅτι ἐπήρθη ἡ κιβωτὸς αὐτῆς μεθʹ ὧν συνεῖχε πρότερον καλῶν τὰ ἀρχαῖα παρῆλθεν, ἀνεκαίνισε γὰρ πάντα παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 5

16 Ναί, φησί, τοῖς πιστοῖς μάγοις Μαρία ἔφησε, τὴν Ιερουσαλὴμ πᾶσαν περιωδεύσατε, τὴν πόλιν ἐκείνην τὴν προφητοκτόνον; Καὶ πῶς ἀλύπως ταύτην διήλθετε τὴν πᾶσι βασκαίνουσαν; Ηρώδην πάλιν πῶς διελάθετε τὸν ἀντὶ θεσμῶν φόνων ἐμπνέοντα;» Οἱ δὲ πρὸς ταύτην φησί «Παρθένε, οὐ διελάθομεν αὐτόν, ἀλλʹ ἐνεπαίξαμεν αὐτῷ συνετύχομεν πᾶσιν ἐρωτῶντες ποῦ ἐτέχθη παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 17 Οτε ταῦτα αὐτῶν ἡ Θεοτόκος ἤκουσεν, τότε εἶπεν αὐτοῖς «Τί ὑμᾶς ἐπηρώτησεν Ηρώδης ὁ ἄναξ καὶ οἱ Φαρισαῖοι; Ηρώδης πρῶτον, εἶτα, ὡς ἔφησας, οἱ πρῶτοι τοῦ ἔθνους σου τὸν χρόνον τούτου τοῦ φαινομένου νῦν ἄστρου παρʹ ἡμῶν ἐξηκριβώσαντο καὶ ἐπιγνόντες ὡς μὴ μαθόντες οὐκ ἐπεθύμησαν ἰδεῖν ὃν ἐξηρεύνησαν μαθεῖν, ὅτι τοῖς ἐρευνῶσιν ὀφείλει θεωρηθῆναι παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 18 Υπενόουν ἡμᾶς ἄφρονας οἱ ἀνόητοι καὶ ἠρώτων, φησί Πόθεν καὶ πότε ἥκατε; πῶς μὴ φαινομένας ὡδεύσατε τρίβους; Ημεῖς δὲ τούτοις ὅπερ ἠπίσταντο ἀντεπηρωτήσαμεν Υμεῖς τὸ πάρος πῶς διωδεύσατε ἔρημον πολλὴν ἥνπερ διήλθετε; Ο ὁδηγήσας τοὺς ἀπʹ Αἰγύπτου αὐτὸς ὡδήγησε καὶ νῦν τοὺς ἐκ Xαλδαίων πρὸς αὐτόν, τότε στύλῳ πυρίνῳ, νῦν δὲ ἀστέρι δηλοῦντι παιδίον νέον, τὸν πρὸ αἰώνων Θεόν. 19 6

[ Ο ἀστὴρ πανταχοῦ ἦν ἡμῶν προηγούμενος ὡς ὑμῖν ὁ Μωσῆς ῥάβδον ἐπιφερόμενος, τὸ φῶς περιλάμπων τῆς θεογνωσίας ὑμᾶς τὸ μάννα πάλαι διέθρεψε καὶ πέτρα ἐπότισεν ἡμᾶς ἐλπὶς ἡ τούτου ἐνέπλησε τῇ τούτου χαρᾷ διατρεφόμενοι, οὐκ ἐν Περσίδι ἀναποδίσαι διὰ τὸν ἄβατον ὁδὸν ὁδεύειν ἔσχομεν ἐν νῷ, θεωρῆσαι ποθοῦντες, προσκυνῆσαι καὶ δοξάσαι παιδίον νέον, τὸν πρὸ αἰώνων Θεόν.»] 20 Υπὸ τῶν ἀπλανῶν μάγων ταῦτα ἐλέγετο ὑπὸ δὲ τῆς σεμνῆς πάντα ἐπεσφραγίζετο, κυροῦντος τοῦ βρέφους τὰ τῶν ἀμφοτέρων, τῆς μὲν ποιοῦντος μετὰ τὴν κύησιν τὴν μήτραν ἀμίαντον, τῶν δὲ δεικνύντος μετὰ τὴν ἔλευσιν ἄμοχθον τὸν νοῦν ὥσπερ τὰ βήματα οὐδεὶς γὰρ τούτων ὑπέστη κόπον, ὡς οὐκ ἐμόχθησεν ἐλθὼν ὁ Αμβακοὺμ πρὸς Δανιήλ ὁ φανεὶς γὰρ προφήταις ὁ αὐτὸς ἐφάνη μάγοις παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 21 Μετὰ ταῦτα αὐτῶν πάντα τὰ διηγήματα, δῶρα ἦραν χερσὶν μάγοι καὶ προσεκύνησαν τῷ δώρῳ τῶν δώρων, τῷ μύρῳ τῶν μύρων χρυσὸν καὶ σμύρναν εἶτα καὶ λίβανον Xριστῷ προσεκόμισαν, βοῶντες «Δέξαι δώρημα τρίϋλον, ὡς τῶν Σεραφὶμ ὕμνον τρισάγιον μὴ ἀποστρέψῃς ὡς τὰ τοῦ Κάϊν, ἀλλʹ ἐναγκάλισαι αὐτὰ ὡς τὴν τοῦ Αβελ προσφοράν, διὰ τῆς σε τεκούσης, διʹ ἧς ἡμῖν ἐγεννήθης, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 22 Νέα νῦν καὶ φαιδρὰ βλέπουσα ἡ ἀμώμητος μάγους δῶρα χερσὶ φέροντας καὶ προσπίπτοντας, 7

ἀστέρα δηλοῦντα, ποιμένας ὑμνοῦντας, τὸν πάντων τούτων κτίστην καὶ κύριον ἱκέτευε λέγουσα «Τριάδα δώρων, τέκνον, δεξάμενος, τρεῖς αἰτήσεις δὸς τῇ γεννησάσῃ σε ὑπὲρ ἀέρων παρακαλῶ σε καὶ ὑπὲρ τῶν καρπῶν τῆς γῆς καὶ τῶν οἰκούντων ἐν αὐτῇ διαλλάγηθι πᾶσι, διʹ ἐμοῦ ὅτι ἐτέχθης, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 23 Οὐχ ἁπλῶς γάρ εἰμι μήτηρ σου, σῶτερ εὔσπλαγχνε οὐκ εἰκῇ γαλουχῶ τὸν χορηγὸν τοῦ γάλακτος, ἀλλὰ ὑπὲρ πάντων ἐγὼ δυσωπῶ σε ἐποίησάς με ὅλου τοῦ γένους μου καὶ στόμα καὶ καύχημα ἐμὲ γὰρ ἔχει ἡ οἰκουμένη σου σκέπην κραταιάν, τεῖχος καὶ στήριγμα ἐμὲ ὁρῶσιν οἱ ἐκβληθέντες τοῦ παραδείσου τῆς τρυφῆς, ὅτι ἐπιστρέφω αὐτούς λάβῃ αἴσθησιν πάντα διʹ ἐμοῦ ὅτι ἐτέχθης, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός. 24 Σῶσον κόσμον, σωτήρ τούτου γὰρ χάριν ἤλυθας στῆσον πάντα τὰ σά τούτου γὰρ χάριν ἔλαμψας ἐμοὶ καὶ τοῖς μάγοις καὶ πάσῃ τῇ κτίσει ἰδοὺ γὰρ μάγοι οἷς ἐνεφάνισας τὸ φῶς τοῦ προσώπου σου, προσπίπτοντές σοι δῶρα προσφέρουσι χρήσιμα, καλά, λίαν ζητούμενα αὐτῶν γὰρ χρῄζω, ἐπειδὴ μέλλω ἐπὶ τὴν Αἴγυπτον μολεῖν καὶ φεύγειν σὺν σοὶ διὰ σέ, ὁδηγέ μου, υἱέ μου, ποιητά μου, πλουτιστά μου, παιδίον νέον, ὁ πρὸ αἰώνων Θεός.» 8

Tekstforlægget er Sancti Romani Melodi Cantica, ed. by Paul Maas and C. A. Tryptanis, Oxford 1963 Akrostikon: En hymne af den ydmyge Romanos. Prooimion Jomfruen i dag den metafysiske føder, og jorden forærer til den utilgængelige hulen, englene sammen med stjernen viser vejen, og vismænd sammen med en stjerne viser vej: thi for os blev der født Gud til evig tid. 1 Eden har Bethlehem åbnet, kom lad os se: glæden i det skjulte fandt vi, kom lad os få paradiset indenfor hulen; dér kom til syne en uvandet rod der bragte tilgivelse, dér blev fundet en ugravet brønd, hvoraf David at drikke engang længtes; da jomfruen dér havde født sit barn, stillede hun straks tørsten for Adam og for David; derfor, lad os derhen skynde os, hvor der blev født 9

Gud til evig tid. 2 Faderen blev søn af moderen ved sin vilje; børnenes frelser lå som barn i krybben; da moderen havde set ham, sagde hun: ʺSig mig, mit barn, hvordan blev du sået i mig, eller hvordan blev du plantet i mig? Jeg ser dig, min skat, og jeg forbavses, fordi jeg ammer dig uden at være blevet gift; og jeg betragter dig med svøb, men jomfrueligheden stadig forseglet ser jeg; thi den vogtede du, da du besluttede at blive født, du lille barn, Gud til evig tid. 3 Ophøjede konge, hvad har du med tiggere at gøre? Himlens skaber, hvorfor kom du til os på jorden? Elskede du hulen, eller glædede du dig over krybben? Se, der var ikke plads for din slavinde i kroen; Plads, siger jeg, nej, ikke engang en hule, 10

for også den tilhørte en anden; men da Sara havde født et barn, fik hun et stort stykke jord, men jeg fik ikke engang en grotte; jeg brugte hulen, hvor du tog bolig villigt, du lille barn, Gud til evig tid.ʺ 4 Mens disse ord hun sagde hemmeligt og ham, der det usynlige kendte, bønfaldt, hørte hun vismændene søge efter barnet. Straks til dem ʺHvem er I?ʺ, råbte pigen. Og de spurgte hende: ʺHvem er dog du, siden du fødte en sådan søn? Hvem er din far? Hvem er din mor? For til en søn uden far blev du mor og amme, og da vi så hans stjerne, forstod vi, at der blev set Gud til evig tid. 5 Nøjagtigt til os har Balaam fremlagt ordenes betydning, som han spåede først, 11

da han sagde, at en stjerne skulle stå op, en stjerne, der udslukker alle spådomme og varslerne. En stjerne, der løser de vises lignelser; en stjerne meget mere klar end den stjerne, man kan se, for han er skaber af alle stjerner, om hvem der er skrevet: fra Jakob står op Gud til evig tid. 6 Da Maria havde hørt de forunderlige ord, bøjede hun sig og tilbad ham, der kom fra hendes indre, og med tårer sagde hun: ʺStort, min søn, stort er alt, hvad du har skabt i min fattigdom: thi se vismændene udenfor, der søger efter dig, over Østen hersker de; dit ansigt søger de efter, og de beder om at se dig, de rige fra dit folk; thi dit folk er sandelig disse, for hvem du blev født, du lille barn, Gud til evig tid. 12

7 Da således folket er dit, mit barn, så befal, at de ind under din beskyttelse skal komme, for at de kan se den rige fattigdom, den ærefulde armod; dig selv har jeg som ære og stolthed; derfor skammer jeg mig ikke; selv er du nåde og smykke for min bolig og mig; nik ja, til at de kan komme ind; jeg er ligeglad med min nøjsomhed: jeg har nemlig dig som min skat, som konger kom for at se, fordi konger og vismænd har erkendt, at du blev set, du lille barn, Gud til evig tid.ʺ 8 Jesus Kristus i virkeligheden også vor Gud rørte ubemærket ved sin moders sind. ʺFør dem ind,ʺ sagde han, ʺsom jeg førte ved ordet; thi mit ord lyste for dem, der søgte mig; en stjerne findes der for øjnene, og den er en kraft for sindet; den kom sammen med vismændene for at tjene mig, og nu står den og gør 13

sin pligt, og med stråler viser den stedet, hvor der blev født Gud til evig tid. 9 Modtag altså nu, du hellige, modtag dem, der har modtaget mig; blandt dem er jeg, som jeg er i dine arme; dig forlod jeg ikke, men kom sammen med dem.ʺ Hun åbner døren og tager imod gruppen af vismænd; hun åbner døren, hun den uåbnede port, som Kristus alene gik igennem; hun åbner døren, hun, der ikke var blevet åbnet og ikke var blevet bestjålet sin renheds skat; hun åbnede selv døren, af hvem en dør blev født, Gud til evig tid. 10 Vismændene straks ilede til værelset, og da de havde set Kristus, bævede de, fordi de havde set hans mor og hendes forlovede; med frygt sagde de: ʺDette er barnet 14

uden slægtstavle; hvorfor, jomfru, har vi netop set din forlovede i din bolig? Var der intet at kritisere ved din undfangelse? Det må ikke blive en belastning, at Josef bor sammen med dig; du har en mængde af misundere, der vil undersøge, hvor der blev født Gud til evig tid.ʺ 11 ʺJeg vil fortælle jerʺ, sagde Maria til vismændene, ʺhvorfor jeg har Josef i mit hus: for at gendrive alle dem, der bagtaler mig; han selv vil nemlig sige, hvad han har hørt om mit barn; for i en drøm så han en hellig engel fortælle ham, hvorfra jeg undfangede: et ildsyn opfyldte ham helt, da han lå urolig om natten på grund af det, der bedrøvede ham; derfor er sammen med mig Josef for at vise, at der er Gud til evig tid. 12 15

Han beretter tydeligt alt, hvad han hørte; han fortæller klart, hvad han har set i det himmelske og i det jordiske: hvad hyrderne oplevede, hvorledes de sammen lovpriste i sang, væsener af ild og væsener af ler. hvad I vismænd oplevede, fordi der løb foran jer en stjerne, der lyste og viste jer vejen; læg derfor til side forudsigelserne og fortæl os udførligt det, der nu er hændt jer; hvorfra I kom, hvorledes I forstod, at der var blevet set Gud til evig tid.ʺ 13 Da hun, den strålende, dette til dem havde sagt, sagde de, Østens lys, til hende: ʺØnsker du at vide, hvorfra vi således kom? Fra Kaldæernes land, hvorfra man ikke siger: ʹHerren er gudernes Gudʹ, fra Babylon, hvor man ikke ved, hvem der er skaberen af det, som de tilbeder; derfra kom og løftede os 16

dit lille barns gnist fra den persiske ild; en altædende ild forlod vi, og nu betragter vi en forfriskende ild, Gud til evig tid. 14 Alt er forfængeligheds forfængelighed; men ingen blandt os befindes at tænke sådan; nogle fører vild, andre farer vild; derfor, jomfru, nåde til dit barn, gennem hvem vi blev løskøbt, ikke blot fra vildfarelse, men også fra trængsel i alle de lande, vi drog igennem, ukendte folkeslag, uforståelige sprog; vi kom igennem landet, mens vi udforskede det med lyset fra stjernen, da vi ledte efter, hvor der var født Gud til evig tid. 15 Men da vi endnu havde dette lys, gennemvandrede vi hele Jerusalem og opfyldte på passende måde profetiens ord; vi havde nemlig hørt, 17

at Gud havde truet med at undersøge den; og med lys gik vi igennem den og ønskede at finde en stor retfærdiggørelse; men den blev ikke fundet, thi fjernet var byens ark med de goder, den indeholdt; det gamle er passeret; thi alt er fornyet ved Gud til evig tid.ʺ 16 ʺEr det sandtʺ, spurgte Maria de trofaste vismænd, ʺhar I gennemvandret hele Jerusalem, hin by, der slår profeter ihjel? Og hvorledes nåede I uden bedrøvelse gennem den, der er fjendtlig overfor alle? Hvorledes undgik I Herodes igen, han der i stedet for lov ånder mord?ʺ De sagde til hende: ʺJomfru, vi undgik ham ikke, men vi narrede ham: vi mødte alle, mens vi spurgte, hvor der var født Gud til evig tid.ʺ 18

17 Da Guds Moder havde hørt dette af dem, sagde hun til dem: ʺHvad blev I spurgt om af kong Herodes og farisæerne?ʺ ʺAf Herodes først og derefter, som du sagde, af dit folks fornemste om tiden for denne stjerne, der nu dukker op, blev vi omhyggeligt udspurgt; da de havde fået det at vide, ganske som om de ikke havde forstået det, ønskede de ikke at se ham, som de udforskede for at forstå, thi kun af dem, der leder, bør betragtes Gud til evig tid. 18 De troede, at vi var uforstandige, de tåber, og spurgte: ʹHvorfra og hvornår er I kommet? Hvordan er I vandret ad stier, der ikke er synlige?ʹ Overfor dem, hvilket de forstod, svarede vi med et spørgsmål: ʹHvordan vandrede I i fordums tid gennem den store ørken, som I kom igennem? Vejviseren 19

for dem fra Ægypten viste selv vej også nu for dem fra Kaldæa til ham, dengang med en ildsøjle, men nu med en stjerne, der viser Gud til evig tid. 19 Stjernen var overalt og ledte os, ligesom Moses bar staven for os, mens han oplyste gudserkendelsens lys; mannaen gav os længe mad, og stenen gav os at drikke; os fyldte håbet om dette; ved glæden over dette blev vi næret; at vende tilbage til Persien havde vi ikke i sinde på grund af den ufarbare vej, men vi længtes efter at betragte, at falde på knæ og at lovprise Gud til evig tid.ʺ 20 Af ikke vildfarne vismænd blev dette sagt; af den hellige kvinde blev alt forseglet, og barnet bekræftede 20

begge parters ord, og det gjorde efter undfangelsen sin mor ubesmittet og viste for vismændene efter deres ankomst, at deres sind var ubesværet som deres gang; thi ingen af dem blev udsat for besvær, ligesom Habakuk heller ikke var blevet træt, da han kom til Daniel; for dén, der viste sig for profeter, var den samme, som viste sig for vismænd: Gud til evig tid. 21 Efter alle deres beretninger bar vismændene i deres hænder gaver og faldt på knæ for gavernes gave, salvernes salve; guld og myrrha og også røgelse til Kristus bragte de og råbte: ʺModtag en tredobbelt gave, som du modtog englenes tre gange hellige hymne; afvis den ikke som en gave fra Kain, men tag den i din favn som Abels offer på grund af din mor, af hvem du blev født, du lille barn, 21

Gud til evig tid.ʺ 22 Den dadelfri mor betragtede nu vismændene bringe nye og strålende gaver i deres hænder og falde på knæ, stjernen, der viste vej, hyrder, der sang, og skaberen af alt og herren bønfaldt hun ved at sige: ʺModtag, mit barn, disse tre mænds gaver, og giv tre bønner til den, der har født dig: for luftens skyld beder jeg dig og for jordens frugter og for dem, der bor på den: forson dig med alle for min skyld, for du blev født, du lille barn, Gud til evig tid. 23 Thi ikke blot er jeg din mor, medfølende frelser; ikke forgæves ammer jeg ham, der er mælkens giver; men for alles skyld bønfalder jeg dig; du gjorde mig til hele min slægts stemme og stolthed; i mig har nemlig din jord en stærk beskyttelse, 22

en mur og et fundament; mod mig ser de, der blev smidt ud af glædens paradis, for jeg fører dem tilbage, for at de kan få en forståelse af alt på grund af mig, der fødte dig, du lille barn, Gud til evig tid. 24 Frels verden, frelser; thi derfor kom du; oprejs alt dit; thi derfor lyste du op for mig og for vismændene og hele skabelsen; se, vismændene, for hvem du viste dit ansigts lys, de kaster sig ned for dig og bringer dig gaver, som er nyttige og smukke og meget efterspurgte; jeg har nemlig brug for dem, eftersom jeg skal drage til Ægypten og flygte med dig på grund af dig, min vejviser, min søn, min skaber, min forsoner, lille barn, Gud til evig tid.ʺ C. 22.12.96 23

Teksten er udgivet af P. Maas og C. A. Trypanis, Oxford 1963 * betyder: ikke i Berg, se LSJ ** betyder: ikke i LSJ, se Lampe el. lign. Prooemium σήμερον adv i dag *ὑπερ ούσιος adj oversubstantiel τίκτω føder σπήλαιον, τό hule ἀ πρόσ ιτος adj utilgængelig προσ άγω giver ποιμήν, ὁ hyrde **δοξο λογέω lovpriser μάγος, ὁ vismand ἀστήρ, ὁ stjerne ὁδοι πορέω viser vej 5?γεννάω føder παιδίον, τό diminutiv af παῖς, ὁ barn αἰών, ὁ tid, tidsalder α/ 1 Εδέμ, ἡ indekl Eden ἀν οίγω åbner δεῦτε adv kom, herhen ὁράω ser 21.43 τρυφή, ἡ glæde, lyst ἐν κρυφῇ på et hemmeligt sted εὑρίσκω finder 21.23 λαμβάνω får 21.33 παράδεισος, ὁ paradis ἐντός præp + gen indenfor φαίνω viser ῥίζα, ἡ rod *ἀ πότιστος adj uvandet βλαστάνω frembringer ἄφ εσις, ἡ tilgivelse 5 φρέαρ, τό brønd *ἀν όρυκτος adj ugravet 24

πίνω drikker 21.47 πρίν adv engang ἐπι θυμέω længes efter τίκτω føder (Berg s.v.) βρέφος, τό barn δίψα, ἡ tørst παύω standser εὐθύς adv straks ἐπ είγομαι iler ποῦ interrog adv hvor β/ 2 γνώμη, ἡ vilje σωτήρ, ὁ frelser φάτνη, ἡ krybbe κεῖμαι ligger κατα νοέω indser; ser på τέκνον, τό barn ἐν σπείρω + dat sår i (Berg s.v.) ἐμ φύω + dat planter i 5 σπλάγχνον, τό ʹskatʹ κατα πλήττω forbavser *γαλουχέω ammer νυμφεύομαι gifter mig βλέπω betragter σπάργανον, τό svøb παρθενία, ἡ jomfruelighed ἀκμήν adv dog, stadig σφραγίζω bevarer (forseglet) θεωρέω ser φυλάττω bevogter εὐ δοκέω godkender, indvilliger i γ/ 3 ὑψηλός adj høj πτωχεύω er fattig, er tigger ποιητής, ὁ en skaber γήϊνος, ὁ jordboer 25

ἤλυθα = ἦλθον ἔραμαι dp + gen elsker (Berg s.v.) τέρπω glæder ἰδού 21.43 τόπος, ὁ plads δούλη, ἡ tjenestepige κατά λυμα, τό kro (L. Casson, Travel in the Ancient World, London 1974, 197ff) 5 ἀλλότριος adj fremmed κλῆρος, ὁ andel, arv φωλεός, ὁ hule, smuthul χράομαι + akk bruger ἄντρον, τό grotte κατ οικέω tager ophold i βούλησις, ἡ vilje δ/ 4 ῥητόν, τό ord ἀπόρ ρητος adj hemmelig ἀ φανής adj usynlig γνωστής, ὁ en kender καθ ικετεύω bønfalder ἀκούω + gen hører ζητέω leder efter ὑπ άρχω er 5 πέφυκα pf er (af natur, Berg φύω 2b) ἀπο κυέω føder ἀ πάτωρ adj faderløs τροφός, ἡ amme ἄστρον, τό stjerne συν ίημι forstår 21.27 ε/ 5 ἀκριβής adj nøjagtig παρα τίθεμαι fremlægger 21.51 ῥῆμα, τό ord νοῦς, ὁ mening προ μαντεύομαι spår i forvejen μέλλω skal 13.6.1 26

ἀνα τέλλω står op σβεννύω udslukker μάντευμα, τό spådom οἰώνισμα, τό varsel 5 ἐκ λύω løser παρα βολή, ἡ lignelse ῥῆσις, ἡ udtalelse αἴνιγμα, τό gåde **ὑπέρ φαιδρος adj meget klar προ γράφω spår Ϛ/ 6 παρά δοξος adj forunderlig σπλάγχνα, τά indre κύπτω bøjer mig προσ κυνέω tilbeder κλαίω græder πτωχεία, ἡ fattigdom 5 ἀνα τολή, ἡ østen λιτανεύω beder om λαός, ὁ folk ὄντως adv i virkeligheden γιγνώσκω kender 21.10 ζ/ 7 σκέπη, ἡ beskyttelse πενία, ἡ fattigdom τίμιος adj ærefuld δόξα, ἡ ære καύχημα, τό stolthed αἰσχύνομαι skammer mig 5 χάρις, ἡ nåde εὐ πρέπεια, ἡ smykke σκήνη, ἡ bolig νεύω nikker (til samtykke) μέλει μοι + gen noget bekymrer mig εὐ τέλεια, ἡ nøjsomhed θησαυρός, ὁ skat 27

κρατέω har γιγνώσκω erkender 21.10 η/ 8 φρήν, ἡ sind ἀ φανής adj ubemærket ἅπτομαι + gen rører ved λάμπω lyser 5 τὸ φαινόμενον ʹdet, der sansesʹ, ʹøjneneʹ τὸ νοούμενον ʹdet, der tænkesʹ, ʹsindetʹ λειτουργέω + dat tjener πληρόω opfylder διακονία, ἡ pligt ἀκτίς, ἡ stråle θ/ 9 δέχομαι modtager σεμνός adj hellig ἀγκάλη, ἡ arm ἀφ ίσταμαι + gen forlader 21.29 θύρα, ἡ dør σύ στημα, τό gruppe 5 **ἀ παρ άν οικτος adj uåbnet πύλη, ἡ port δι οδεύω passerer gennem κλέπτω bestjæler (Berg s.v.) ἁγνεία, ἡ renhed ι/ 10 ὁρμάω skynder mig φρίττω bæver (for) μνηστήρ, ὁ forlovet ἀ γενεα λόγητος adj uden slægtstavle 5 μνηστεύομαι frier, bejler μῶμος, ὁ kritik κύησις, ἡ undfangelse κατ οίκησις, ἡ dét at bo, boligform ψέγω kritiserer 28

πλῆθος, τό mængde φθονέω misunder, hader ἐρευνάω undersøger ια/ 11 ὑπο μιμνήσκω fortæller til (Berg s.v.) χάριν adv + gen for...ʹs skyld (Berg c rij II 1b) ἔλεγχος, ὁ gendrivelse κατα λαλέω bagtaler 5 ὑπνόω sover συλ λαμβάνω undfanger 21.33 πύρινος adj ildθέα, ἡ syn *ἀκανθώδης adj urolig (LSJ 3) πληρο φορέω opfylder helt λυπέω bedrøver δι αὐτό derfor δηλόω viser ιβ/ 12 ῥητορεύω fortæller τρανής el. τρανός adj klar, bestemt ἐπί γειος adj jordisk **συν αν υμνέω lovpriser sammen med πήλινος adj af ler 5 προ τρέχω + gen løber forud for 21.54 *φωτ αυγέω ledsager med lys ὁδ ηγέω fører ἐφ ίημι lægger til side 21.27 προ αγορεύω siger på forhånd jf 21.58 ἐκ δι ηγέομαι fortæller ἥκω kommer συν ίημι forstår 21.27 ιγ/ 13 φαεινός adj strålende λυχνός, ὁ lys μανθάνω ved 21.37 29

5 σέβω tilbeder αἴρω løfter 21.4 σπινθήρ, ὁ gnist παμ φάγος adj altædende δροσίζω stænker, forfrisker ιδ/ 14 ματαιότης, ἡ forfængelighed φρονέω tænker πλανάω fører vild λυτρόω løskøber 5 πλάνη, ἡ vildfarelse θλῖψις, ἡ trængsel ἄ σημος adj ukendt, skjult ἄ γνωστος adj ukendt, uforståelig ἐξ ερευνάω udforsker ιε/ 15 περι οδεύω gennemrejser πληρόω opfylder εἰκότως adv passende ἀπειλέω truer med 5 δικαίωμα, τό retfærdiggørelse ἐπ αίρω fjerner 21.4 κιβωτός, ἡ kasse, ark συν έχω indeholder ἀνα καινίζω fornyer ιϛ/ 16 **προφητο κτόνος adj profet dræbende ἄ λυπος adj uden smerte βασκαίνω er fjendtlig mod 5 δια λανθάνω undgår (ens opmærksomhed) 21.34 θεσμός, ὁ lov φόνος, ὁ mord ἐμ πνέω ånder ἐμ παίζω + dat narrer (Berg s.v.) συν τυγχάνω + dat møder 21.55 30

ιζ/ 17 ἐπ ερωτάω spørger 5 ἐξ ακριβόω akt = med spørger nøjagtigt ἐπι γιγνώσκω erkender, får at vide 21.10 μανθάνω forstår 21.37 ὀφείλω er forpligtet til ιη/ 18 ὑπο νοέω antager ἄ φρων adj tåbelig ἀ νόητος adj uforstandig τρίβος, ἡ sti ἐπίσταμαι ved *ἀντ επ ερωτάω svarer (med et spørgsmål, LSJ II) 5 τὸ πάρος adv før ὁδ ηγέω leder στῦλος, ὁ søjle δηλόω viser ιθ/ 19 πανταχοῦ adv overalt προ ηγέομαι + gen anfører ῥάβδος, ὁ stok, stav ἐπι φέρομαι bringer med mig περι λάμπω oplyser *θεο γνωσία, ἡ gudserkendelse δια τρέφω ernærer 21.53 ποτίζω giver vand 5 ἐμ πίμπλημι fylder (Berg ἐμ πίπλημι) ἀνα ποδίζω vender tilbage ἄ βατος adj uvejsom νοῦς, ὁ sind κ/ 20 ἀ πλανής adj ikke vildfaren σεμνός adj hellig ἐπι σφραγίζω forsegler, godkender 31

κυρέω bekræfter κύησις, ἡ undfangelse μήτρα, ἡ livmoder ἀ μίαντος adj ubesmittet 5 ἔλευσις, ἡ ankomst ἄ μοχθος adj ubesværet βῆμα, τό skridt ὑφ ίσταμαι + akk bliver underkastet 21.29 κόπος, ὁ besvær μοχθέω er træt κα/ 21 μύρον, τό parfume, salve σμύρνα, ἡ myrrha λίβανος, ὁ røgelse **τρί υλος adj tredobbelt 5 **τρισ άγιος adj tre gange hellig ἀπο στρέφω afviser ἐν αγκαλίζομαι tager i favn προσ φορά, ἡ offer κβ/ 22 ἀ μώμητος adj dadelfri ὑμνέω synger (en hymne) κτίστης, ὁ skaber ἱκετεύω bønfalder 5 τριάς, ἡ gruppe på tre αἴτησις, ἡ bøn γεννάω føder ἀήρ, ὁ luft, vind, klima δι αλλάττομαι + dat forsoner mig med κγ/ 23 ἁπλῶς adv simpelthen εὔ σπλαγχνος adj medfølende εἰκῇ adv forgæves *γαλουχέω ammer χορ ηγός, ὁ giver, betaler, sponsor 32

δυσ ωπέω bønfalder καύχημα, τό stolthed 5 σκέπη, ἡ beskyttelse κραταιός adj stærk στήριγμα, τό fundament ἐκ βάλλω smider ud 21.8 τρυφή, ἡ nydelse, glæde ἐπι στρέφω fører tilbage αἴσθησις, ἡ forståelse κδ/ 24 ἵστημι oprejser 21.29 κτίσις, ἡ skabelse ἐμ φανίζω viser 5 χρήσιμος adj nyttig χρῄζω + gen har brug for βλώσκω drager (Berg s.v.) λυτρωτής, ὁ forsoner 33