eurostat DE OFFENTLIGE BEVILLINGER TIL FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE ÖFFENTLICHE AUFWENDUNGEN FÜR FORSCHUNG UND ENTWICKLUNG

eurostat DE OFFENTLIGE BEILLINGER TIL FORSKNING OG UDIKLINGSARBEJDE ÖFFENTLICHE AUFWENDUNGEN FÜR FORSCHUNG UND ENTWICKLUNG Η ΔΗΜΟΣΙΑ ΧΡΗΜΑΤΟΔΟΤΗΣΗ ΤΗΣ ΕΡΕΥΝΑΣ ΚΑΙ ΑΝΑΠΤΥΞΗΣ GOERNMENT FINANCING OF RESEARCH AND DEELOPMENT 975 982 LE FINANCEMENT PUBLIC DE LA RECHERCHE ET DU DÉELOPPEMENT IL FINANZIAMENTO PUBBLICO DELLA RICERCA E DELLO SILUPPO OERHEIDSFINANCIERING AN SPEURWERK EN ONTWIKKELING 983

eurostat DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS STATISTISKE KONTOR STATISTISCHES AMT DER EUROPÄISCHEN GEMEINSCHAFTEN ΣΤΑΤΙΣΤΙΚΗ ΥΠΗΡΕΣΙΑ ΤΩΝ ΕΥΡΩΠΑΪΚΩΝ ΚΟΙΝΟΤΗΤΩΝ STATISTICAL OFFICE OF THE EUROPEAN COMMUNITIES OFFICE STATISTIQUE DES COMMUNAUTÉS EUROPÉENNES ISTITUTO STATISTICO DELLE COMUNITÀ EUROPEE BUREAU OOR DE STATISTIEK DER EUROPESE GEMEENSCHAPPEN L 2920 Luxembourg Kirchberg Tél. 4 30 Télex: Comeur Lu 3423 B 049 Bruxelles, Bâtiment Berlaymont, Rue de la Loi 200 (Bureau de liaison) Tél. 235 Denne publikation kan fås gennem salgsstederne nænt på omslagets tredje side. Diese eröffentlichung ist bei den auf der dritten Umschlagseite aufgeführten ertriebsbüros erhältlich. Την έκδοση αυτή μπορείτε να την προμηθευτείτε από τα γραφεία πωλήσεων τα οποία αναφέρονται στην τρίτη σελίδα του εξωφύλλου. This publication is obtainable from the sales offices mentioned on the inside back coer. Pour obtenir cette publication, prière de s'adresser aux bureaux de ente dont les adresses sont indiquées à la page 3 de la couerture. Per ottenere questa pubblicazione, si prega di riolgersi agli uffici di endita i cui indirizzi sono indicati nella 3" pagina della copertina. Deze publikatie is erkrijgbaar bij de erkoopkantoren waaran de adressen op blz. 3 an het omslag ermeld zijn.

DE OFFENTLIGE BEILLINGER TIL FORSKNING OG UDIKLINGSARBEJDE ÖFFENTLICHE AUFWENDUNGEN FÜR FORSCHUNG UND ENTWICKLUNG Η ΔΗΜΟΣΙΑ ΧΡΗΜΑΤΟΔΟΤΗΣΗ ΤΗΣ ΕΡΕΥΝΑΣ ΚΑΙ ΑΝΑΠΤΥΞΗΣ GOERNMENT FINANCING OF RESEARCH AND DEELOPMENT 975 982 LE FINANCEMENT PUBLIC DE LA RECHERCHE ET DU DÉELOPPEMENT IL FINANZIAMENTO PUBBLICO DELLA RICERCA E DELLO SILUPPO OERHEIDSFINANCIERING AN SPEURWERK EN ONTWIKKELING Manuskript afsluttet i marts 983 Manuskript abgeschlossen im März 983 Τό χειρόγραφο τελείωσε τό Μάρτιο 983 Manuscript completed in March 983 Manuscrit terminé en mars 983 Manoscritto terminato in marzo 983 Manuscript in maart 983 afgesloten

Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation Bibliographische Daten befinden sich am Ende der eröffentlichung Βιβλιογραφικό σημείωμα δίδεται στό τέλος τοΰ βιβλίου Cataloguing data can be found at the end of this publication Une fiche bibliographique figure à la fin de l'ourage Una scheda bibliografica figura alla fine del olume Bibliografische data beinden zich aan het einde an deze publikatie Luxembourg: Office des publications officielles des Communautés européennes, 983 ISBN 9282536300 Kat./cat.: CA3783427CC Gengielse af dette hæftes oplysninger er kun tilladt med kildeangielse Inhaltswiedergabe nur mit Quellennachweis gestattet Ή αναδημοσίευση των στοιχείων προϋποθέτει τήν ένδειξη της πηγής The data may not be reproduced without indication of the source La reproduction des données est subordonnée à l'indication de la source La riproduzione dei dati è subordinata alla citazione della fonte Het oernemen an gegeens is toegestaan, mits met duidelijke bronermelding Printed in the FR of Germany

Analyse efter hoedmålsætninger Detaljeret beretning 975982 Beretning fra underudalget»statistik«til»udalget for idenskabelig og teknisk Forskning«(CREST) Jen foreliggende beretning ble edtaget af CREST på mødet den 3. marts 983

Indholdsfortegnelse. INDLEDNING 3.. Generelle bemærkninger 3.2. Hoedlinjerne i de samlede beillinger og i den offentlige finansiering af F&U 3 Side 2. UDIKLINGEN I BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U 8 2.. Udiklingen i Fællesskabet 8 2.2. Sammenligning med USA 9 2.3. Udiklingen i medlemsstaterne 9 Tabel I Budgetbeillingerne til F&U i 0 Diagram Udiklingen i den offentlige finansiering af F&U (i 975priser og 975alutakurser) Diagram 2 Offentlige F&Ubeillinger/samlede budgetter 2 Diagram 3 Offentlige F&Ubeillinger/BNP (markedspriser) 2 3. STRUKTUREN I BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U, FORDELT EFTER FORMÅL 0 3.. Udiklingen i strukturen i de samlede beillinger 0 3.2. Udiklingen i strukturen i beillingerne til ciil F&U 3 3.3. Udiklingen i strukturen i forsarsbeillingerne 4 Tabel II EUR 0: Offentlige beillinger til F&U fordelt efter formålsgruppe (i %) 3 Tabel III EUR 0: Offentlige beillinger til ciil F&U fordelt efter formål (i %) 3 Tabel I Forsarsbeillinger af de samlede beillinger (i %) 4 Tabel Sammenligning af fordelingen af de endelige beillinger til F&U efter formål i 975 og (i %) 4 Tabel I Sammenligning af fordelingen af initialbudgetterne til F&U efter formål i og 982 (i %) 5 Tabel II Fordeling af de endelige ciile F&Ubeillinger efter formål i og (i % af de samlede F&Ubeillinger) 5 4. KARAKTERISTIKA ED BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U I DE ENKELTE MEDLEMSSTATER 6 4.. Forbundsrepublikken Tyskland 6 4.2. Frankrig 7 4.3. Italien 8 4.4. Nederlandene 9 4.5. Belgien 9 4.6. Det forenede Kongerige 20 4.7. Irland 20 4.8. Danmark 2 4.9. Grækenland 2

Side 5. EFSAMARBEJDE OG MULTILATERALT SAMARBEJDE 22 5.. Samarbejde inden for rammerne af Fællesskabets institutioner 22 5.2. Multilateralt samarbejde 22 Tabel III EUR 0: Beillinger til multilateralt samarbejde i % af de samlede beillinger til F&U ' 22 Tabel IX Beillinger til multilateralt samarbejde om ciil F&U fordelt efter formål og efter land i 23 6. SÆRLIG ANALYSE AF ALMEN IDENSKABELIG UDIKLING 24 BILAG 26. Beregning af prisindekset for F&U 26 2. Bemærkninger til opgørelsesmetoden 27

Tabeloersigt Side Udiklingstendenser 975982 F&Ubeillinger Endelige budgetter 975 Initialbudgetter 982 Tabel i national aluta og i løbende priser 200 Tabel 2 i mio ERE i løbende priser og alutakurser 20 Tabel 3 i mio ERE i 975priser og 975alutakurser 202 Tabel 4 i relation til andre økonomiske aggregater 203 Analyse efter NABSformål F&Ubeillinger efter NABSkapitler Endelige budgetter Initialbudgetter 982 (i løbende priser og alutakurser) Tabel 5 i national aluta 204 Tabel 6 i 000 ERE 206 Tabel 7 i procent af de samlede beillinger 208 Tabel 8 i procent af beillinger til ciil F&U 20 Tabel 9 i ERE pr. indbygger 22 Tabel 0 pr. 0 000 enheder af BNP 24 F&Ubeillinger opdelt på kapitler, afsnit og rubrikker i NABS Endelige budgetter (i løbende priser og alutakurser) Tabel national aluta 26 Tabel 2 000 ERE 220 Tabel 3 procent af NABSkapitlet 224 F&Ubeillinger som bidrag til bilaterale og multilaterale projekter opdelt efter kapitler i NABS Endelige budgetter Initialbudgetter 982 (i løbende priser og alutakurser) Tabel 4 i national aluta 228 Tabel 5 i 000 ERE 230 Andre basistal Tabel 6 Samlet budget i national aluta og i løbende priser (EUR 0 i løbende 232 alutakurser) Bruttonationalprodukt i national aluta og i løbende priser (EUR 0 i løbende alutakurser) Befolkning F&Uprisindeks alutakurser Tal for USA F&Ubeillinger Bruttonationalprodukt Implicit prisindeks for bruttonationalprodukt alutakurser

Indledning. INDLEDNING.. Generelle bemærkninger Dette dokument indgår i en serie årsberetninger, som gier regelmæssigt ajourførte oplysninger om udiklingen i den offentlige finansiering af F&U i EFlandene. De igtigste oplysninger edrørende indsamling, behandling og fortolkning af basistallene gies i det følgende (og i bilaget). Ønskes mere udførlige oplysninger, henises man til den håndbog, som underudalget har udarbejdet(').... Undersøgelsesområdet er det samme som i de foregående beretninger og dækker de beillinger, der er afsat til F&U i centraladministrationernes budgetter. Centraladministrationerne er defineret som i Europæisk Nationalregnskabssystem (ENS). Denne definition omfatter Ländernes administrationer i Forbundsrepublikken Tyskland, men omfatter ikke de ørige regionale administrationer samt offentlige irksomheder, for hilke der i F&Ubudgettet kun tages hensyn til budgetfinansieringen. Beretningen indeholder også en analyse af EFfinansieret F&U. Da omfanget af den forskning, der finder sted for EFinstitutionernes regning i egentlig forstand, er meget ringe i forhold til den samlede forskning i medlemsstaterne, samtidig med at EFforskningen desuden følger et helt andet mønster, er tallene herfor ikke medtaget i totaltallene i hoedanalysen. De er anført for sig og undersøges separat (jf. punkt 5..)...2. Denne beretning indeholder de tal, der ar disponible i maj 982 om de endelige budgetter for og initialbudgetterne for 982, samt isse tidsrækker tilbage til 975. Basistallene er opgiet i løbende priser og i løbende alutakurser! 2 ), men de igtigste tabeller er dem, der gier et billede af udiklingen i F&Ufinansieringen i faste priser. I sidstnænte tabeller (tabel I i afsnit 2 og tabel 3 i det statistiske bilag) ( 3 ) er totaltallene bleet deflateret med et specielt prisindeks for F&U, der er opstillet på grundlag af nationalregnskabsdata for årene før og på grundlag af skøn oer basistallene for og 982...3. I sele beretningen har man forsøgt at skelne klart mellem den retrospektie analyse af udiklingen fra 975 til, der er baseret på F&Ubeillingerne i de endelige budgetter, og sammenligningen mellem de foreløbige tal for finansårene og 982, der bygger på oplysninger fra initialbudgetterne, som kan undergå betydelige ændringer i årets løb. Herken oplysningerne fra initialbudgetterne eller fra de endelige budgetter kan gie et nøjagtigt billede af de reelle udgifter, det budgetbeillingerne i nogle tilfælde og for isse lande kun kan betragtes som budgetoerslag...4. I modsætning til de foregående beretninger anendes i denne beretning 975 som basisår i stedet for 970C). Der er forskellige grunde til, at man har algt dette år som basisår. For det første rykkes basisåret frem i tiden, og 975 er det første år, hor NABSnomenklaturen anendes til at foretage en opdeling af F&Ubudgetbeillingerne efter formål i denne beretning. 975 er desuden det basisår, der sædanligis benyttes i forbindelse med nationalregnskabsstatistikker og i særdeleshed i forbindelse med de økonomiske data, som forskningsbeillingerne sammenstilles med. I slutningen af beretningen findes en nøjere analyse af de offentlige beillinger, multilateralt samarbejde (punkt 5.2) og af budgetbeillingerne til almen idenskabelig udikling (punkt 6)..2. Hoedlinjerne i de samlede beillinger og i den offentlige finansiering af F&U For at belyse de offentlige beillingers rolle i de samlede F&Ubeillinger er det ikke blot hensigtsmæssigt at foretage en sammenligning mellem EFlandene indbyrdes, men også mellem Fællesskabet og de ud ) Jf.»Metoder og definitioner ed udarbejdelse af årsbetetninger om den offentlige finansiering af F&U«(CREST/27/8). Dette dokument tilsendes interesserede, såfremt der til underudalgets sekretariat fremsendes anmodning herom. ) Princippet er nærmere beskreet i bilag 2. 3 ) Teksttabellerne er nummereret med romertal, medens tabellerne i det statistiske bilag er nummereret med arabertal. ") En grafisk fremstilling af de igtigste træk ed den offentlige finansiering af F&U fra 970 til med året 970 som basisår il blie tilsendt interesserede, såfremt der til underudalgets sekretariat fremsættes anmodning herom.

fra et forskningssynspunkt mest releante OECDlande (USA, Japan). Til dette formål anendes OECDdata, sel om de er baseret på begreber, der er forskellige fra dem, som lå til grund for indsamlingen af EFdataene. Medens de data, der benyttes i EFsammenhæng, edrører den budgetmæssige finansiering, ds. at de er ex antedata, bygger OECDdataene på ex postudgiftert). Sammenligningerne gier alligeel betydningsfulde oplysninger om størrelsesordenen for 979( 2 )..2.. USA's og Japans samlede beillinger til F&U udgjorde henholdsis,30 og 0,48 gange samtlige EFlandes beillinger i 979. Disse sammenligninger er imidlertid i høj grad påirket af forskningsudgifterne af militær karakter, som arierer betydeligt fra land til land. His man kun betragter de ciile F&Ubeillinger, kan det konstateres, at tallene for USA og Japan androg henholdsis, og 0,5 gange EFtallene i 979. Med hensyn til medlemsstaterne bemærkes, at tre lande tegner sig for oer 80% af forskningsudgifterne i Fællesskabet (Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Det forenede Kongerige), og at de resterende 20% hoedsagelig fordeles på Italien og Nederlandene (forskningsudgifterne er stort set lige store i disse to lande)..2.2. His man sætter de samlede F&Ubeillinger i forhold til bruttonationalproduktet for at få en idé om forskningsudgifternes irkning på økonomien, fås for 979 for Fællesskabet, USA og Japan andele på henholdsis,9%, 2,4% og 2,%. Fire medlemsstater har en procentdel (samlede F&Ubeillinger/BNP), der ligger oer eller tæt på EFprocentdelen: Forbundsrepublikken Tyskland, Det forenede Kongerige, Nederlandene og Frankrig. Det fremgår, at af disse lande nåede i 979 kun Forbundsrepublikken Tyskland op på et nieau sarende til USA's. Det skal imidlertid bemærkes, at Forbundsrepublikken Tyskland for første gang i 979 i sin undersøgelse har medregnet små og mellemstore irksomheder ( + 2,8 mio DM) i tallene for irksomhedernes F&U..2.3. Den andel, som den offentlige finansiering i egentlig forstand tegner sig for i de samlede F&Ubeillinger, ligger på omkring 50% for Fællesskabet, 52% for USA og 30% for Japan. I tre medlemsstater udgjorde den offentlige finansiering af de samlede F&Ubeillinger oer 50%, nemlig i Grækenland (72%), Irland (57%) og Danmark (52%). C) OECDstatistikkerne medregner desuden ikke den forskning, der finansieres med nationale midler, og som udføres uden for det nationale område, men omfatter den forskning, der udføres inden for det nationale område, og som finansieres af udlandet. ( 2 ) For nøjere enkeltheder henises til det notat, som underudalget for»statistik«har oersendt til CREST om den almindelige udgifts og personaleudikling inden for F&Uområdet siden 975 (Dok. OS/32/8 re.). Blandt de ørige medlemsstater ar Belgien det land, hor statens deltagelse i finansieringen ar laest med 3%..2.4. En undersøgelse af fordelingen af den offentlige F&Ufinansiering på sektorer iser, at omkring 40% af den offentlige finansiering i USA går til irksomhederne, medens denne andel arierer mellem 38% i Det forenede Kongerige, 30% i Forbundsrepublikken Tyskland og 26% i Frankrig og at den er i nærheden af eller mindre end 0% i de ørige lande. I sidstnænte lande er de igtigste sektorer offentlige foraltninger og højere underisning bortset fra Irland, hor foraltningen tegner sig for hoedparten. 2. UDIKLINGEN I BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U 2.. Udiklingen i Fællesskabet 2... F&Ubudgetbeillingerne for EFlandene som helhed steg i i løbende priser og i løbende alutakurser til omkring 23,8 mia ECU, hilket sarer til en stigning på tæt ed 20% i forhold til 980. Denne nominelle stigning er klart større end den gennemsnitlige årlige stigningstakt for offentlige beillinger til F&U i tidsrummet fra 975 til, hor den lå på 2,9%. His man dels fjerner kursudsingene ed at bruge alutakursen for 975 og irkningerne af prisstigningerne ed at benytte F&Uprisindekset, dels tager hensyn til den seneste ajourføring af de franske tal for F&U i (jf. punkt 4.2) og til den sidste reision af de britiske tal for offentlig finansiering af forskningen i (jf. punkt 4.6), fremgår det, at budgetbeillingerne til F&U i løbet af det omhandlede år er gået mindst 2,7% frem i faste priser. Denne procentsats er højere end den gennemsnitlige årlige ændring i faste priser i de offentlige F&Ubeillinger i perioden 975, hor den lå på omkring,7% (jf. tabel I). Sel om sammenligningen på fællesskabsplan mellem initialbudgetterne for og 982 iser et mindre fald i denne stigning, er der stadig tale om en realækst i beillingerne til F&U i 982, således at den tendens, der har kunnet konstateres siden 978, er fortsat. 2..2. Af tabel I fremgår ligeledes, at budgetbeillingerne til ciil F&U på fællesskabsplan er steget mindre i faste priser end de samlede offentlige beillinger til F&U i perioden 975. Denne laere stigning skulle også gøre sig gældende i 982, his man går ud fra de tendenser, der konstateredes ed sammenligningen mellem initialbudgetterne for og 982.

2..3. His man sætter den offentlige finansiering af F&U i Fællesskabet i forhold til de samlede budgetter i medlemsstaterne, ser man i en tendens til opprioritering af F&U i budgetmæssig henseende, uden at budgetandelen for dog kommer op på 975nieauet på 3,6% (jf. tabel I). 2..4. Sammenholdt med bruttonationalproduktet (i markedspriser) kan der fra 978 konstateres en klar stigning i BNPandelen for offentlig finansiering af F&U i hele Fællesskabet efter 975 (jf. tabel 4); andelen i udgjorde således,06%, hilket er højere end tallet for 985 (jf. tabel I). Udtrykt på en anden måde oksede den offentlige finansiering af F&U fra 978 hastigere end den generelle økonomiske aktiitet i Fællesskabet. 2.2. Sammenligning med USA Da der i øjeblikket ikke foreligger tilstrækkelige statistiske oplysninger om den offentlige forskningsfinansiering i Japan til at kunne foretage en sammenligning med Fællesskabet, omfatter nærærende komparatie analyse af udiklingen i budgetbeillingerne kun USA og Fællesskabet. 2.2.. Samtlige føderale F&Uudgifter udgjorde ca. 35,5 mia $ i sarende til en stigning på,6% i forhold til, hilket er lidt oer den gennemsnitlige ækst, der siden 975 har ligget på omkring %. His der foretages en deflatering med det implicitte indeks, der anendes til at beregne BNP i faste priser (jf. tabel 6.2), steg de føderale forskningsudgifter i med 2,2% udtrykt i faste priser, hilket er mindre end den gennemsnitlige årlige stigning på 3,2% i perioden 975. 2.2.2. I perioden 975 oksede de føderale beillinger til ciil F&U praktisk taget i samme takt som det samlede føderale F&Ubudget. I udiste de føderale beillinger til ciil F&U imidlertid en klart mindre stigning i løbende priser end de samlede føderale beillinger (henholdsis 3,% og,6%), således at der ar tale om en tilbagegang i faste priser i forhold til året før (jf. tabel 6.2). 2.2.3. Af tabel 6.2 fremgår det også, at intensiteten i den føderale finansiering af amerikansk F&U udtrykt ed forholdet mellem de føderale forskningsbeillinger og bruttonationalproduktet siden 975 har ligget lidt oer,2% i sammenligning med en intensitet i Fællesskabet på omkring,%. 2.3. Udiklingen i medlemsstaterne 2.3.. De numeriske oplysninger i dette afsnit er skøn der tager sigte på at ise den reale udikling i F&Ubeillingerne i EFlandene. Der er taget hensyn til de ændringer, der ble foretaget i dataene for Det forenede Kongerige i (jf. punkt 4.6) og for Frankrig i (jf. punkt 4.2). Realstigningen på 2,7% i F&Ubudgetbeillinger i EFlandene i dækker oer stærkt diergerende udiklinger for de enkelte medlemsstater: I et land, nemlig Italien, fandt der en meget kraftig realstigning sted i de offentlige forskningsbeillinger i (40%). I to lande, Danmark og Frankrig, steg de offentlige F&Ubeillinger i faste priser lidt mere end de samlede offentlige F&Ubeillinger i Fællesskabet som helhed, nemlig henholdsis 5,2% og 3,7%. I de ørige lande skete der i enten en stabilisering i budgetbeillingerne i faste priser Nederlandene (0,3%) eller en faktisk tilbagegang i disse beillinger Forbundsrepublikken Tyskland (,%), Belgien (,8%), Det forenede Kongerige (2,6%) og Irland (0%). Det skal imidlertid bemærkes, at da nedgangen på 0% i den offentlige finansiering i faste priser i Irland snarere skyldes en lidt for rigoristisk anendelse af definitionerne på F&U i de statslige programmer for idenskab og teknologi (jf. punkt 4.7) end en formindskelse af finansieringen af F&U, udgør det reale fald i beillingerne i irkeligheden omkring 4%. Diagram iser udiklingen i F&Ubudgetbeillingerne i faste priser siden 975. For at få et foreløbigt billede af udiklingen i 982 er der foretaget en sammenstilling af initialbudgetterne for 982. Denne sammenstilling aftegner følgende tendenser for de enkelte lande: I Italien forentes den meget kraftige realækst i de offentlige forskningsbeillinger, der har kunnet konstateres siden, at aftage. Frankrig og Det forenede Kongerige skønnes sammen med Italien at blie de eneste lande, som får en realækst i de offentlige F&Ubeillinger, der blier højere end gennemsnittet for Fællesskabet; stigningen i Frankrig forentes imidlertid at blie klart større end i Det forenede Kongerige. Forbundsrepublikken Tyskland og Nederlandene synes på ej mod en stabilisering af deres offentlige F&Ubeillinger målt i faste priser; for Tyskland anslås beillingerne at komme til at ligge i nærheden af 975nieauet, mens de i Nederlandene il komme til at ligge 5 til 0% højere end i 975. Det fald i de offentlige F&Ubeillinger, som har kunnet iagttages i Irland siden og i Danmark siden 978, skulle fortsætte efter sammenligningen mellem initialbudgetterne at dømme. For Belgien kunne man forente en klar stigning i de offentlige forskningsbeillinger, men det skal påpeges, at initialbeillingerne for 982 udelukkende er af retningsgiende karakter.

2.3.2. Som nænt tidligere er budgetbeillingerne til ciil F&U steget mindre end de samlede offentlige forskningsbeillinger. Denne generelle tendens er mere eller mindre udtalt for de enkelte lande, bortset fra Forbundsrepublikken Tyskland (jf. tabel I). Denne tendens ser ikke ud til at blie ændret i 982, når man ser bort fra Frankrig, hor de offentlige beillinger til ciil F&U forentes at stige æsentligt mere end de samlede budgetbeillinger til forskning. 2.3.3. Det fremgår af diagram 2, som iser F&Ubeillingernes andel af de samlede budgetter, at Italien og Det forenede Kongerige ar de eneste lande, der i anendte en forholdsis større andel af de offentlige budgetter til forskning end i 975. idere kan det ses, at tendensen til en opprioritering af forskningen på statsbudgettet er særdeles udtalt i disse to lande og i Belgien. 2.3.4. Diagram 3 iser, at den andel, som de offentlige forskningsbeillinger udgør af bruttonationalproduktet (i markedspriser), ligeledes oksede mest i Italien og Det forenede Kongerige i. For begge disse lande ar forholdet offentlige F&Ubeillinger/bruttonationalproduktet i større end i 975, nemlig for Italien 0,67% mod 0,36% og for Det forenede Kongerige,33% mod,27%. I alle de ørige lande ar dette forhold i lig med eller laere end i 975. Det forenede Kongerige, Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland er de eneste EFlande, der har en kote af samme størrelse som USA (,2%). TABEL I Budgetbeillingerne til F&U i Endelige beillinger til F&U i i løbende priser og alutakurser (mio EREI alt Ciil Gennemsnit ig årlig ændring i beillingerne til F&U i 975 priser og 975alutakurser (%l 975 I alt 982CI 975 Ciil 982C) Offentlige beillinger til F&U/det samlede budget (%l 975 Offentlige beillinger til F&U/bruttonationalproduktet (%> 975 Tyskland Frankrig Italien Nederlandene Belgien Det forenede Kongerige Irland Danmark Grækenland EUR 0 De europæiske Fællesskaber EUR0 + De europæiske Fællesskaber 7 070 6 448 6 628(6 080) 4 6 (3 909) 2 06 928 77 4 542 54 5 995 2 875 64 64 250 250 69 65 23 856 7 472 (23 307) (7 220 352 352 24 207 7 823 (23 659) (7 57) 0, 2,7(,2) 2,9,5 2,5,9,2 2, 2, (,7) 0,3 2,8,7 0,8 2,2 9,3 0,2 2,9 0,4 6, (3,3) 0,5 0,8 (0,2 2,2,6 2,4 0,0,2 2,,5(,2),, 0,2 22,8(5,3) 4,0 2,2 9,3 0,2 2,9 0,4 5,0 (3,2) 4,37 5,50,40 3,5 2,23 2,86 0,94,76 3,59 4,08 5,64(5,7),65 2,79,8 3,4 0,70,35 0,72 3,35 (3,27),23,5,7,29(,8) 0,36 0,67 0,96 0,93 0,73 0,62,27,33 0,44 0,42 0,58 0,48 0,2,03,08(,06) Fodnote: Som følge af den seneste ajourføring af de franske F&Udata (jf. punkt 4.2) kan tallene for ikke umiddelbart sammenlignes med tallene for tidligere år. Sammenligning kan imidlertid foretages med de korrigerede tal for 98, som er ist i parentes. ( ) Sammenligning af initialbudgetter. 3. STRUKTUREN I BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U, FORDELT EFTER FORMAL 3.. Udiklingen i strukturen i de samlede beillinger Sel om der er betydelige strukturforskelle i budgetbeillingerne til F&U landene imellem, er det et generelt træk, at formålet»almen idenskabelig udikling«, der i det æsentlige omfatter den statsfinansierede forskning inden for højere underisning, indtager en dominerende plads. Dette formål, der tegner sig for omkring en tredjedel af de offentlige beillinger til F&U på EFplan, udgør oer 50% af forskningsbeillingerne i Nederlandene og oer 40% i Forbundsrepublikken Tyskland, omkring 30% i Irland, Italien, Danmark, Belgien og Grækenland og mellem 20% og 25% i Frankrig og Det forenede Kongerige (jf. tabel ). Koncentrationen af de offentlige forskningsudgifter på et af de ti kapitler i NABSklassifikationen reducerer rækkeidden af de konklusioner, man kan drage om udgifterne til de ørige kapitler. Man kan imidlertid foretage en gruppering af beslægtede formål, således at man får et indtryk af de igtigste ændringer i strukturen i den offentlige F&Ufinansiering. Tabel II iser fordelingen af samtlige offentlige beillinger til F&U i Fællesskabet efter denne gruppering, som skal gie et samlet oerblik oer hoedlinjerne i den offentlige finansiering af europæisk forskning. 0

DIAGRAM % Udiklingen i den offentlige finansiering af F&U (i 975priser og 975alutakurser) Anm.: Diagrammerne gengier tallene i det statistiske bilag; dobbeltstregen (//) angier brud i tidsserien. / / I f f f l f EUR ΙΟ _r" I I f t I I I t f f f f f f f f f r / / F, " UK 00 IRL a?..,«^*"* *^Φ y y Β 975 976 977 978 979 982 975 976 977 978 979 982

DIAGRAM 2 Offentlige F&U beillinger/samlede budgetter DIAGRAM 3 Offentlige F&U beillinger/bnp (i markedspriser) % 6 J;EUR ΙΟ.» "»: EUR ΙΟ UK ".*" NL DK r%nfi' GR IRL 975 976 977 978 979 975 976 977 978 979 Anm.: Diagrammerne gengier tallene i det statistiske bilag; dobbeltstregen (//} angier brud i tidsserien. Anm.: Diagrammerne gengier tallene i det statistiske bilag; dobbeltstregen {//) angier brud i tidsserien.

TABEL II EUR 0: Offentlige beillinger til F&U fordelt efter formãlsgruppe Formãlsgruppe Menneskelige og sociale formål (NABS, kapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABS, kapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABS, kapitel 5) Forsar (NABS, kapitel 9) Almen idenskabelig udikling (NABS, kapitel 0) Ikke klassificerede formål (M Foreløbige tal {initialbudgetter). I alt 975 0,4 26,0 3,6 22,2 37,5 0,3,6 26,7 3,7 25,4 32,4 0,2 8,7 27,6 3,7 27,4 32,4 0,2 982') 0,4 27,5 3,6 26,6 3,5 0,4 Det fremgår af tabellen, at der i i forhold til ar tale om tilbagegang i den relatie beillingsandel til menneskelige og sociale formål (kapitel 2, 3, 7) og fremgang for teknologi (kapitel, 4, 6, 8) og forsar (kapitel 9). Den samme tendens gør sig gældende, når man ser på udiklingen oer hele perioden fra 975 til blot med den forskel, at der er tale om en betydelig tilbagegang for almen idenskabelig udikling i 975 og. Denne tilbagegang, som til dels kan henføres til metodologiske årsager, er dog næppe så udtalt, som tallene kunne tyde på. En gennemgang af tabel 8 i det statistiske bilag iser, at nedgangen i andelen for menneskelige og sociale formål i ar karakteristisk for næsten alle landene med undtagelse af Nederlandene, hor andelen ar uændret, samt Belgien, som i anendte en tredjedel af sine offentlige F&Ubeillinger til dette forskningsformål, hilket er langt den højeste andel for samtlige EFlande. Det fremgår af samme tabel, at den beskedne fremgang, som man konstaterer for teknologi på fællesskabsplan i, i mere eller mindre udtalt grad spores i alle lande undtagen Grækenland ( ). Særlig udtalt ar den for Irland (8,9% i ; 24,5% i ), sel om man skal ære opmærksom på det forhold, at tallene for ar baseret på oerslag. Den ar ligeledes betragtelig for Danmark (28% i ; 32,3% i ) og Italien (48,6% i ; 5% i ); det bemærkes, at Italien brugte mere end haldelen af sine offentlige F&Ubeillinger til dette forskningsformål, hilket er en langt større andel end i de ørige EFlande. Andelen for landbrugets produktiitet og teknologi (kapitel 5), der udiste stabilitet i EF som helhed, C) For Frankrig ar ændringen i teknologiens andel i æsentligt mindre udtalt, end en simpel sammenligning mellem de rent talmæssige oplysninger gier anledning til at formode (jf. punkt 4.2). oksede i de to lande, som bruger 30% af deres offentlige F&Ubeillinger på dette område, nemlig Irland (25,7% i ; 30,% i ) og Grækenland (23,5% i ; 30% i ). Formålene almen idenskabelig udikling og forsar er behandlet særskilt i henholdsis punkt 6 og punkt 3.3. Der konstateres imidlertid en meget klar relati tilbagegang for kapitlet almen idenskabelig udikling i de offentlige F&Ubeillinger mellem 975 og i tre lande, nemlig Belgien, Danmark og Italien (jf. tabel ). For Italiens edkommende er der tale om en reel forskydning i forbindelse med en omlægning af retningslinjerne for de offentlige forskningsbeillinger. For de to andre landes edkommende har en delis omklassificering fra kapitel 0 til de ni andre kapitler i NABS forstærket en tilsarende forskydning i retningslinjerne for de offentlige beillinger til F&U. 3.2. Udiklingen i strukturen i beillingerne i ciil F&U De offentlige beillinger til ciil F&U udgjorde 3/4 af de offentlige forskningsbeillinger i Fællesskabet i. Andelen af den ciile F&U udgør 48% i Det forenede Kongerige, 63% i Frankrig, 9% i Forbundsrepublikken Tyskland, 94% i Italien og oer 95% i de ørige lande. Tabel III iser fordelingen af de offentlige beillinger til ciil F&U efter formål for EF som helhed. TABEL III EUR 0: Offentlige beillinger til ciil F&U fordelt efter formål NABSkapitel Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 2 Udformning af de menneskelige omgielser 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 6 Industriel produktiitet og teknologi 7 Samfundsforhold 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 0 Almen idenskabelig udikling Ikke klassificeret C) Foreløbige tal (initialbudgetter). lait 975 2,4 4, 5,5,9 4,7 3,6 3,8 5,5 48,3 0,2 3, 4,4 7,3 4,2 4,9 2,7 3,8 5,9 43,4 0,3 3,0 4,2 7,0 4,9 5,0 3,9 3,6 5, 43,2 0,4 982(Ί 2,9 4,0 6,9 4,4 4,8 5,2 3,4 3,7 43,0 0,4 Det fremgår af tabellen, at det igtigste ciile formål næst efter almen idenskabelig udikling i øjeblikket er energiforskning og industriel produktiitet og teknologi. Der mindes imidlertid om, at offentlige irksomheder, der foretager forskning inden for denne 3

sektor, ikke er medregnet i den offentlige finansiering af F&U, og at det derfor er anskeligt at drage konklusioner på grundlag af oplysningerne. Det er dog interessant at bemærke, at denne forskningssektor er okset betydeligt siden 975,og at den ser ud til at stabilisere sig i nærheden af det nuærende nieau for Fællesskabet som helhed. Det fremgår af tabel II, at energiforskningens andel i de offentlige beillinger til ciil F&U er faldet i de to sidste år i Det forenede Kongerige og i Grækenland. Italien derimod, som er det land, hor den største andel af beillingerne til ciil forskning går til energiforskning, udiser en stigning fra 23,6% i til 26,3% i. Også i Danmark ar der tale om en betydelig stigning. Industriel produktiitet og teknologi (kapitel 6), der i betydning kommer umiddelbart efter energiforskning, er det kapitel, der er okset mest, idet dette kapitels andel steg fra 2,7% i til 3,9% i, (jf. tabel III). Af tabel II fremgår, at denne stigning i andelen til formålet industriel teknologi konstateres i alle lande bortset fra Grækenland (i Belgien gier benyttelsen af ordningen med reserer ikke mulighed for at slutte sig til et fald)! ), og den ar særlig udtalt i Irland, hor andelen oksede fra 6,% i til 8,7% i. Der ar ikke tale om betydelige strukturelle ændringer for de ørige formål på fællesskabsplan. C) For Frankrig ar ændringen i teknologiens andel i æsentligt mindre udtalt, end en simpel sammenligning mellem de rent talmæssige oplysninger gier anledning til at formode (jf. punkt 4.2). 3.3. Udiklingen i strukturen i forsarsbeillingerne Forsarsbeillingerne, som udgjorde 26% af de samlede beillinger til F&U i EF i, er hoedsagelig koncentreret på følgende tre lande: TABEL I Forsarsbeillinger af de samlede beillinger Land Det forenede Kongerige Frankrig Forbundsrepublikken Tyskland EUR 0 C) Foreløbige tal {initialbudgetter). 975 46,4 29,8,0 22,2 54,2 36,5 0, 25,4 52, 37,2 (35,7) 8,8 27,4 (26,2) 982C) 52,2 35, li %) 8,9 26,6 Forsaret udgjorde fortsat det dominerende formål i Det forenede Kongerige, idet det i tegnede sig for 52% af de offentlige forskningsbeillinger, hilket sarer til nieauet i De forenede Stater. Denne andel faldt imidlertid i forhold til og antages ikke at ændre sig i 982. For Frankrigs edkommende må man forente et ubetydeligt tilbagefald i forsarsbeillingernes andel efter, når man ed sammenligningerne tager hensyn til de ændringer i beregningsmåden, der ble gennemført i. I Forbundsrepublikken Tyskland ligger de offentlige F&Ubeillinger inden for forsaret på omkring 9%. TABEL Sammenligning af fordelingen af de endelige beillinger til F&U efter formål i 976 og C) NABS kaprtel 975 D 975 F 975 ι 975 ML Β 975 975 JK 975 IRL 975 DK GR 975 EUR ΙΟΙ ) 975 Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 2 Udformning af de menneskelige omgielser 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 6 Industriel produktiitet og teknologi 7 Samfundsforhold 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 9 Forsar 0 Almen idenskabelig udikling Beillinger i alt Heraf ciile beillinger,8 2,6 4,3 0,5,9 7,4 4,9 4,2,0 5,5 2,8 3,9 5,9 5,2 2,0 0,9 4,0 4, 8,8 42,2 89,0 9,2 3,0 4,5 4,9 8,6 3,8 4,3, 5,6 29,8 24, 2,8 3,7 5,5 7,4 3,9 8,8,2 4,2 37,2 24,6 70,2 62,8,,3 2,6 7,6 3,0 0,3,4 8,5 3,4 50,8,9 0,9 4,6 24,6 3,0 8,6,4 5,9 6,5 32,4 96,6 93,5,0 5,8 6,5 4,5 7,6 4,7 7,2 2,4 3,5 54,3 0,9 6,0 5, 4,6 7,5 8,0 6,4 3,4 3,0 54,2 96,5 97,0 2,5 4,,4 3,5 3,8 7,9 3,2 8,6 4,4 4,7 3,3 4,7 4,9,6 3,6 5,0 0,7 0,3 52,2 29,7 99,3 99,7 0,7 2,5 3,2 7,3 4,4 2,4,0 2,3 46,4 9,9 0,7,4 2,2 6,5 3,9 7,7, 2,0 52, 22,4 2,9 7,6 7,0 0,7 40,8 2,9 6,7 0,0 0,0 2,5 0,9 5,8 3,8 3,2 3,0 8,7 7,2,7 0,0 27,8 53,6 47,9,7,5 7,6 2,8 9,7 9,5 4,2 3,7 0,7 58,7 2,9 3,2,4 0,0 9,5 6,2 7,6 3,2 0,3 35,6 99,3 99,7.. 4,9..,9.. 6,4.. 9,2.. 30,0.. 4,0.. 8,3.. 0,3.. 5,2.. 29,9.... 94,8,8 2,2 3, 3,0 4,3 3,0 9,3,2 3,6 3,7 0,6 0,4 3,0 2,7 4,3 3,8 22,2 27,4 37,5 32,4 77,8 72,6 ') Summen af procenttallene er muligis ikke lig med 00% på grund af afrundinger eller som følge af, at meget beskedne udgiftskategorier ikke har kunnet klassificeres. 'i EUR 9. 4

TABEL I Sammenligning af fordelingen af initialbudgetterne til F&U efter formål i og 982(') li%l NABS kapitel D 982 F 982 I 982 NL 982 Β 982 UK 982 IRL 982 DK 982 GR 982 EUR 0 982 Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 2 Udformning af de menneskelige omgielser 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 6 Industriel produktiitet og teknologi 7 Samfundsforhold 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 9 Forsar 0 Almen idenskabelig udikling Beillinger i alt Heraf ciile beillinger 2,9 2,7 3.6 3,5 6.0 6,0 5,2 6,,9 2,0 0,2 2,0 3.7 4,0 4. 4, 8.8 8,9 43,6 40,7 9,2 9, 3.2 2,9 4.0 3,5 6. 5,4 7,6 7, 4.3 3,9 0,3 2,5.4,2 4.5 4,2 35,6 35, 22,5 23,5 64,4 64,9,9,8 0,9 0,7 5,4 4,8 25,9 2,7 3.3 3,0,0 3,5 2,,4 5.4 5,8 2,0 6,7 4,7 40,3 98,0 93,3 0,9 0,9 6,0 6,0 6,0 5, 4,6 4,7 8,0 6,9 8,0 0,3 6,0 5,6 3,4 3,3 3,0 3,0 53,4 53, 97,0 97,0 4,0 3,7 3.4 3,9 6. 6,6 7,9 9,3 4,6 4,4 4,6 6,4,3, 5.5 4,7 0,3 0,3 32.2 29,4 99,7 99,7 0,8 0,6,6,3 2,2 2,2 6.6 6,2 4. 3,9 7.7 7,0.2,.8,7 52,2 52,2 2,8 23,7 47,8 47,8,,3 7,9 6,8 0,0 4,3 2.8 4,8 26,6 33, 9,6 8,9 7.9 6,7,5,3 0,0 0,0 32,5 22,7 2,9 2,9 2,8 3,.2,3,0,3 9,4 9,0 6.3 6,8 7,2 7,4 3,2 3,4 0,3 0,3 35,7 34,6 99,7 99,7 2,3 2, 3, 2,9 5,3 5,0 0,9 0,6 3,8 3,6 9,7, 2.6 2,5 3.7 3,7 26,6 26,6 32,3 3,5 73,8 73,4 C) Se fodnote ( til tabel. TABEL II Fordeling af de endelige ciile F&U beillinger efter formål i og Γ) (i % af de samlede ciile F&U beillinger) NABS kapitler D F I ML Β UK RL 3Κ 3R EUR 0 Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 2 Udformning af de menneskelige omgielser 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 6 Industriel produktiitet og teknologi 7 Samfundsforhold 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 0 Almen idenskabelig udikling 3, 3, 4,0 4,3 6,7 6,5 6,0 6,7 2, 2,2,,9 4,3 4,5 4,8 4,5 47,9 46,3 4,7 4,5 6,4 5,9 8,7 8,8,8,7 6, 6,2 4,7 4,0 2,0 2,0 9,8 6,7 35,0 39, 2,2 2,0,2 0,9 5,6 4,9 23,6 26,3 4,3 3,2 7,9 9,9 2,3,5 6,4 6,3 36,7 34,7 0,9 5,9 6,4 4,5 8,7 6,4 5,7 3,3 57,6 0,9 6, 5,3 4,8 7,7 8,3 6,6 3,5 55,9 3,7 4, 3,4 3,5 6,0 7,9 8,7 8,7 4,8 4,8 5,0 4,7,,7 5,6 5,0 3,8 29,8,9,5 3,7 2,8 5,4 4,7 4,7 3,6 9,0 8, 3,6 6, 2,3 2,2 4,6 4,3 44,8 46,8 0,9 7,3 0,5,0 25,7 6, 0,2 0,9 37,3 0,9 5,7 3,8 3,2 3,0 8,7 7,2,7 27,8 3, 3,0 3,0 7,7 8,8 3,6 7,9 3,6 39,2 2,9 3,2,4 0,0 9,5 6,2 7,7 3,2 35,7 6,3 2, 7,3 0,6 25,0 5,6 9,8 0,4 32,8 5, 2,0 6,7 9,7 3,6 4,2 8,8 0,3 3,6,0 0,7 0,3 0,0 3,8 2,9 69,9 7,8 0,8,0 8,8 0,2 4,,5,,8 0,2 0, Beillinger i alt ('Ι Se fodnote ( ) til tabel. For EUR 0 se tabel III. 5

4. KARAKTERISTIKA ED BUDGETBEILLINGERNE TIL F&U I DE ENKELTE MEDLEMSSTATER 4.. Forbundsrepublikken Tyskland Ifølge det endelige budgetoerslag for Forbundsstaten og Länderne androg de statsfinansierede F&Uudgifter 7,7 mia DM i, hilket er en stigning på 4,0% i forhold til finansåret. Sammenholdt med det foreløbige budget for ar der tale om en beskeden formindskelse på,% af de samlede udgifter, hilket ligeledes har medført isse strukturelle forskydninger inden for kapitlerne. Således er f.eks. kapitel 0's andel faldet fra 43,6% til 42,2%, mens kapitel 6's andel er steget fra 0,2% til 0,9%, kapitel 7's andel fra 3,7% til 4,% og kapitel 2's andel fra 3,6% til 3,9%. F&Uudgifterne for 982, baseret på Forbundsstaten og Ländernes foreløbige budgetter (delis suppleret med skøn), andrager 8,8 mia DM, ds. en stigning på 5,8% i forhold til de foreløbige tal for. His man betragter de forskellige formålsgrupper, konstaterer man, at andelen til teknologi (kapitel, 4, 6 og 8) på ny er bleet forøget og oerstiger forskningsudgifternes nieau på uniersitetsområdet. Andelen til menneskelige og sociale formål (kapitel 2, 3 og 7) har i de seneste år holdt sig forholdsis konstant mellem 3,5% og 4%. Andelen til forsar er på ny gået tilbage og udgør nu under 9%. Statsfinansierede F&Uudgifter i Forbundsrepublikken Tyskland, fordelt på formãlsgruppe Formãlsgruppe Menneskelige og sociale formål (NABSkapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABSkapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABSkapitel 5) Forsar (NABSkapitel 9) Generel forskningsstøtte (NABSkapitel 0) a) uniersitetsforskning b) dierse I alt 3,5 3,4,9 0, 33,6 9,5 Ende ge tal 3,9 33, 2,0 8,8 33,0 9,2 Foreløbige tal 982 3,5 35,0 2,0 8,9 3,7 8,9 Der konstateres en forholdsis beskeden stigning i statens samlede udgifter til F&U både med hensyn til de endelige tal for i forhold til udgifterne for ( + 4,8%) og en særdeles forskelligartet udikling i NABS's enkelte kapitler. Det afgørende element i den samlede udikling er kapitel 0, almen idenskabelig udikling, der kun oksede med,8% fra til og faldt med 2,5% fra til 982 (foreløbige tal). De igtigste ændringer edrører følgende kapitler: Kapitel 2 Det endelige budgetoerslag for udiser en stigning på omkring 4% i forhold til (88,0 mio DM). Denne forøgelse skyldes først og fremmest forskning i udikling og forbedring af boligilkårene i byer eller landsbyer, anendelse af idenskabelige forskningsresultater på byggeområdet samt grundlæggende byplanlægning (afsnit 2.). Afsnit 2.3 udiste ligeledes betydelige nanlig for så idt angår ejanlæg. Kapitel 4 stigninger, Stigningen under disse afsnit ar fra til (endelige tal) på omkring 253,0 mio DM, ds. 0,3%. æksten i budgettet for 982 udgør i forhold til (foreløbige tal) lige ed 30 mio DM eller,4%. Denne stigning skyldes i hoedsagen beillingen til udikling af anlæg til behandling af kul (forgasning og likefaktion), forøgelsen af beillingerne til udikling af brændselselementer og til fjernelse af bestrålede brændselselementer (herunder nanlig F&U edrørende nye teknologier til fjernelse af brændselselementer og til nedlukning af nukleare anlæg). Beillingerne til fremme af forskning og teknologier edrørende udnyttelse af ikkenukleare energiformer samt beillingerne til forskning og udikling af rationel anendelse af energi er også bleet forøget. Kapitel 5 Dette kapitel, som i Tyskland kun repræsenterer omkring 2% af statens samlede udgifter til F&U, udiser en stigningstakt, der er højere end gennemsnittet for de to betragtede perioder (henholdsis 0,8% og 7,3%). Stigningen skyldes hoedsagelig æksten i beillingerne til de statslige forskningsinstitutter. Kapitel 6 Stigningen for dette kapitel ar på 3,4% fra til (endelige tal) (228,6 mio DM) og på 23,4% fra til 982 (foreløbige tal) (426,4 mio DM). Nanlig skal det fremhæes, at der i 982 ble oprettet et særligt forskningsprogram for kul og stål med en tildeling på 50 mio DM samt nogle særlige programmer for produktudikling inden for mikroelektronikken ( mio DM) og til fremme af udikling og fremstilling af dele til brug i forbindelse med optiske medier inden for telekommunikation (30,0 mio DM). Stigningen fra til kan først og fremmest føres tilbage til forøgelsen af beillingerne til udikling af den ciile luftfart og herunder sær fremdriftssystemer. 6

Kapitel 9 Forskningsbeillingerne til forsarsområdet faldt med 9,5% i i forhold til året før (endelige tal). Dette fald dækker oer en yderst forskelligartet udikling inden for de enkelte afsnit. Der skete således en reduktion i beillingerne til MRCA (en jager/bomber), som udikles i fællesskab af Tyskland, Det forenede Kongerige og Italien. De foreløbige tal for 982 udiser i forhold til en beskeden stigning, hilket kan henføres til den planlagte forøgelse af beillingerne til MRCA projektet. Kapitel 0 Stigningen i beillingerne under dette kapitel, som fra til androg,8% (endelige tal), er æsentligt laere end den gennemsnitlige stigning i udgifterne. Udslaggiende er her utilsomt uniersitetsforskningen, som optræder i dette kapitel, og hortil beillingerne kun er steget med 2,4%, i modsætning til had der har æret tilfældet de foregående år. Der ar et fald i beillingerne under dette kapitel på 2,5% mellem og 982 (foreløbige tal). Årsagen hertil er endnu en gang uniersitetsforskningen, som tildeltes laere beillinger i 982 end i. Det skal bemærkes, at de foreløbige tal for hert finansår kun bygger på groe skøn på basis af ufuldstændige oplysninger. Det skøn, der ble foretaget for det foreløbige budget for, ar alt for optimistisk, således som det fremgår af sammenligningen med det endelige budget for. Desuden er F&U sammenligningen med det endelige budget for. Desuden er F&U koefficienten, som anendes på den lægeidenskabelige forskning, bleet reduceret på baggrund af en nylig foretagen undersøgelse. æsentligt større end den gennemsnitlige årlige realstigning i perioden 975, som ligger på omkring,2%. Udsigterne for 982 iser, at denne stigning i budgettet for F&U ikke blot il fortsætte, men il accelerere (jf. tabel I). Undersøges den årlige ændring i de offentlige beillinger mellem og for de enkelte formål, fås følgende fordeling omkring stigningen i F&Upriserne (3,9%): a) Kapitler, hor den nominelle ækst er større end eller lig med stigningen i F&Upriserne 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 7 Samfundsforhold Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 6 Industriel produktiitet og teknologi 0 Almen idenskabelig udikling I alt for kapitlerne 2 Udformning af de menneskelige omgielser 9 Forsar b) Kapitler, hor den nominelle ækst er laere end stigningen i F&Upriserne 8 Udforskning og udnyttelse af rummet Nominel ændring ( ) 29 28 26 23 22 2 (9) (8) 8 (5) 3 α %> I parentes er korrigeret for de metodologiske ændringer, der ble foretaget i og som edrører forsaret (Kapitel 9) og almen idenskabelig udikling (Kapitel 0). Disse korrigerede forskelle i udiklingen for de forskellige formål gier sig først og fremmest udslag i følgende ændringer i beillingsstrukturen: 4.2. Frankrig Den offentlige finansiering af F&U nåede i op på 40 mia FF, ds. 8,9 mia mere end i, his man tager hensyn til den seneste ajourføring af tallene i, eller 3,6 mia, his man ikke tager hensyn hertil, hilket sarer til en nominel ækst på næsten 8% i i forhold til. Denne seneste ajourføring har giet anledning til en opjustering af de offentlige forskningsbeillinger for to kapitler, nemlig dels forsaret, hor man ed en nøjere gennemgang af beillingerne har opdaget nogle udeladelser, og dels uniersitetsforskningen, der er bleet urderet ed hjælp af opjusterede koefficienter. Da forøgelsen med 8% i løbende priser af de offentlige F&Ubeillinger i er større end F&U prisstigningen, som det pågældende år beløb sig til 3,9%, er de offentlige beillinger til F&U i steget med 3,9% i faste priser i forhold til. Denne stigning er 2 3 4 5 6 7 8 9 0 Udformning og udnyttelse af jorden og atmosfæren Udformning af de menneskelige omgielser Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi Landbrugets produktiitet og teknologi Industriel produktiitet og teknologi Samfundsforhold Udforskning og udnyttelse af rummet Forsaret Almen idenskabelig udikling Ikke klassificeret I alt Andel i F&U beillingerne 3,0 4, 5,5 7,5 3,9 9,3,3 6,2 36,5 22,2 0,4 (3,) (4,) (6,0) (8,) (4,3) (9,6) (,4) (4,6) (35,7) (22,5) (0,7) 7

De mest betydningsfulde strukturelle ændringer edrører reduktionen af beillingerne til rumforskning som følge af afslutningen af forsøgene med bæreraketten ARIANE samt den relatie tilbagegang for forsaret. His man foretager en gruppering af beslægtede formål, kommer man frem til følgende struktur: Menneskelige og sociale formål (NABS, kapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABS, kapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABS, kapitel 5) Forsar (NABS, kapitel 9) Almen idenskabelig udikling (NABS, kapitel 0) Ikke klassificeret 4.3. Italien I alt 0,9 26,0 3,9 36,5 22,2 0,4 (basis (,5) (25,4) (4,3) (35,7) (22,5) (0,7) (basis ) 0,4 23,2 3,9 37,2 24,6 0,6 De offentlige beillinger til F&U steg i til omkring 2 600 mia LIT, hilket er 053 mia mere end i eller en nominel stigning på 68%. Denne kraftige nominelle ækst sammenlignet med en F&Uprisindeksstigning på 20% resulterer i en realækst på næsten 40%, hilket betyder, at Italien kommer op på en gennemsntilig årlig realtilækst på næsten 3% for perioden 975, hilket er den højeste blandt EFlandene. De foreløbige tal for 982 tyder på, at denne kraftige stigning il standse. Undersøges ændringerne mellem og for de enkelte formål, kan man fordele formålene omkring stigningen i F&Upriserne (20,0%) på følgende måde: o %) a) Kapitler, hor den nominelle ækst er større end eller lig med stigningen i F&Upriserne 9 Forsar 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 6 Industriel produktiitet og teknologi I alt for kapitlerne 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 0 Almen idenskabelig udikling Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed 2 Udformning af de menneskelige omgielser 5 Landbrugets produktiitet og teknologi b) Kapitler, hor den nominelle ækst er laere end stigningen i F& Upriserne 7 Samfundsforhold Nominel ændring () 303 80 80 68 57 53 5 4 24 2 4 De igtigste ændringer edrører følgende kapitler: Kapitel 4 (Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi) Forøgelsen ar i på 284 mia LIT i forhold til. Denne forøgelse kan hoedsagelig føres tilbage til det forhold, at CNEN (den nationale Kommission for nuklearenergi) har øget sin indsats på områderne brændsel og nuklear fusion. Kapitel 6 (Industriel produktiitet og teknologi) Den samlede finansiering til dette formål oksede i med 25 mia LIT. Det igtigste bidrag er ydet af INI (Instituto Mobiliare Italiano), som fremmer industriel F&U med tilskud og lån. Sel om alle brancher berøres af denne ordning, går langt størstedelen af disse midler til elektroniksektoren. Det skal også nænes, at der anendes betydelige midler til oprettelse af nye sericeirksomheder på informatikområdet i landets sydlige del til støtte for små og mellemstore irksomheder. Kapitel 9 (Forsar) Midlerne til dette formål oksede i med 26 mia LIT i forhold til. Det skal understreges, at en ikke ubetydelig del af denne forøgelse snarere skyldes forbedrede statistiske opgørelsesmetoder end en gennemgribende ændring i finansieringen til dette formål. irkningen af disse ændringer på strukturen i den offentlige F&Ufinansiering fremgår af følgende: Menneskelige og sociale formål (NABS, kapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABS, kapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABS, kapitel 5) Forsar (NABS, kapitel 9) Almen idenskabelig udikling (NABS, kapitel 0) Ikke klassificeret C) Foreløbige tal (initialbudget). I alt Andel af F&Ubeil ingerne 8,8 48,6 4, 2,7 35,7 6,9 5,0 3,0 6,5 32,4 982(Ί 6,9 42,8 3,0 6,7 40,3 Det fremgår, at der i fandt betydelige ændringer sted for alle disse hoedgrupper. li %) De teknologiske formål udgør for første gang oer 50% af F&Ubeillingerne, hilket iser, at de prioriteres meget højt; det bemærkes, at denne andel er 8

4.4. Nederlandene De offentlige beillinger til F&U androg i næsten 3,3 mia HFL, sarende til en forøgelse på 0, 7 mia i forhold til eller en nominel ækst på 5%. I samme periode oksede F&Uprisindekset med 4,9%, hilket indebærer, at de offentlige forskningsbeillinger i faste priser ar næsten uændrede i i forhold til. For 982 forentes et fald i disse beillinger i faste priser. Sammenlignes ændringerne mellem og for de enkelte formål, kan man opstille dem i to grupper omkring stigningen i F&Upriserne (4,9%): a) Kapitler, hor den nominelle ækst er større end eller lig med stigningen i F& Upriserne 6 Industriel produktiitet og teknologi 7 Samfundsforhold 8 Udforskning og udnyttelse af rummet 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 2 Udformning af de menneskelige omgielser Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren I alt for kapitlerne b) Kapitler, hor den nominelle ækst er laere end stigningen i F&Upriserne 0 Almen idenskabelig udikling 9 Forsar 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed Nominel ændring () 36 22 3 Disse forskelle medfører følgende ændringer i strukturen i den offentlige F&Ufinansiering af de enkelte formål: 2 9 7 5 2 7 3 li %l ling samt i mindre omfang menneskelige og sociale formål. Denne tendens skulle ifølge tallene fra initialbudgettet fortsætte i 982. 4.5. Belgien Den offentlige F&Ufinansiering, der ar opført på statsbudgettet, androg i 22,4 mia BFR, hilket er,3 mia mere end i eller en stigning i løbende priser på 6%. Da F&Uprisindekset i mellemtiden steg med 8,%, faldt de offentlige F&Ubeillinger med næsten 2% i faste priser i det pågældende år. For 982 forentes en forøgelse af de offentlige F&Ubeillinger, men dette er ørigt usikkert, det beillingerne ikke er edtaget i Parlamentet. Undersøges forskellene for enkelte formål mellem og, kan man opstille formålene i to grupper omkring stigningen i F&Upriserne (8,%): a) Kapitler, hor den nominelle ækst er større end eller lig med stigningen i F&Upriserne 3 Beskyttelse og fremme af den menneskelige sundhed Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren 7 Samfundsforhold 9 Forsar 2 Udformning af de menneskelige omgielser b) Kapitler, hor den nominelle ækst er laere end stigningen i F&Upriserne I alt for kapitlerne 4 Produktion, distribution samt rationel anendelse af energi 5 Landbrugets produktiitet og teknologi 6 Industriens produktiitet og teknologi 0 Almen idenskabelig udikling 8 Udforskning og udnyttelse af rummet Nominel ændring () 9 7 2 0 0 6 6 6 4 6 li %) Menneskelige og sociale formål (NABS, kapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABS, kapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABS, kapitel 5) Forsar (NABS, kapitel 9) Almen idenskabelig udikling (NABS, kapitel 0) Ikke klassificeret C) Foreløbige tal (initialbudget). I alt li %) Andel af F&Ubei ingerne 982C) 7,4 7,5 6,7 4,7 6,9 9,2 8,4 7,5 6,9 3,2 3,0 3,0 55,8 54,2 53, 0,6 0,8,0 Disse forskelle medfører følgende ændringer i strukturen i den offentlige F&Ufinansiering af de enkelte formål: Menneskelige og sociale formål (NABS, kapitel 2, 3, 7) Teknologi (NABS, kapitel, 4, 6, 8) Landbrug (NABS, kapitel 5) Forsar (NABS, kapitel 9) Almen idenskabelig udikling (NABS, kapitel 0) Ikke klassificeret Ande af F&Ubeil ingerne 30,4 32,9 4,8 0,3 3,8 33,0 32,4 4,7 0,3 39,7 982CI 3,6 34,3 4,4 0,3 29,4 n %} Det fremgår, at der generelt har fundet en stigning sted til formål af teknologisk art, hoedsagelig på bekostning af landbrug og almen idenskabelig udik (') Foreløbige tal (initialbudget). I alt 9